Mads Poulsen

Jeg er tilknyttet Center for Læseforskning på INSS.

 

Forskningsområder: Læsning og sprogforarbejdning (psykolingvistik).

Jeg er særligt interesseret i de sproglige forudsætninger for læsefærdigheder. For at læse en tekst trækker man groft sagt på to færdigheder: 1) færdigheder i at afkode enkelte ord på baggrund af viden om bogstaverne og deres lyde, 2) Mere generelle sprogforståelsesfærdigheder, fx ordforråd, sætningsforståelse, evnen til at læse mellem linjerne og supplere den information, der står i teksten, med den viden, som man selv har. Min forskning fokuserer på en række delområder inden for begge disse to områder. Jeg vejleder meget gerne specialer og BA-opgaver inden for alle disse områder.

 

- Sammenhængen mellem ordforarbejdning og læsefærdigheder: Der har vist sig at være en sammenhæng mellem, hvor hurtige børn (og voksne) er til at benævne tal, bogstaver og figurer, og hvor præcist og hurtigt de læser. Årsagen til sammenhængen er lidt af et mysterium. Men hvis mysteriet kan løses, vil vi måske få bedre muligheder for at identificere og hjælpe børn, der har vanskeligheder med at lære at læse. Eksempelpublikationer: Poulsen og Elbro (2012); Poulsen, Juul og Elbro (2015); Juul, Poulsen og Elbro (2014); Poulsen & Elbro (2018).

- Sammenhængen mellem grammatikforståelse og læseforståelse: For at kunne forstå en tekst skal man kunne forstå de sætninger, som teksten er bygget op af. I det daglige tænker vi ikke så meget over den komplekse information, som vi udleder af den rækkefølge, som ordene i en sætning står i. Vi oplever nemlig ikke, at det giver de store problemer, fx når vi udleder, at det er Lotte, der ser, i sætningen “Lotte ser Kasper". Men der er visse sætningskonstruktioner, som folk nogle gange synes, er svære at forstå, fx passivsætninger som "Lotte blev set af Kasper”, eller sætninger, hvor objektet kommer før subjektet, fx “Ham så hun". Og det ser ud til, at der er nogen der har sværere ved det end andre. Fx er det oplagt, at mindre børn har svært ved sådanne sætningskonstruktioner. Men måske er der også nogle ældre børn, som har svært ved at bruge sådanne grammatiske informationer. Og det kan muligvis delvist forklare, hvorfor nogle børn har svært ved at forstå det, de læser. Det er vi ved at undersøge, bl.a. med hjælp fra speciale- og BA-opgaveskrivere. Eksempelpublikationer: Burholt, Engberg-Pedersen og Poulsen (2013), Thomsen og Poulsen (2015), Poulsen og Gravgaard (2016) og Grandjean og Poulsen (2017).

- Identifikation af læsevanskeligheder: Jo før man kan opdage, hvem der har meget svært ved at lære at læse, jo før kan man sætte ind for at afværge læsevanskeligheder. Man kan faktisk allerede i et vist omfang opdage læsevanskeligheder i 1. klasse, og måske endda i 0.-klasse. Men meget tidlig identifikation er noget upræcis. Det er både vigtigt at finde mere præcise identifikationsmetoder og at finde metoder til at beskrive usikkerheden, så vi kan hjælpe eleverne tidligt på en praktisk gennemførlig måde. Eksempelpublikation: Poulsen, Nielsen, Juul og Elbro (2017) og Nielsen og Poulsen (2012).

     Det er også vigtigt at kunne identificere, hvem der har problemer med basale ordlæsefærdigheder efter indskolingen. På Center for Læseforskning har vi været med til at lave  en tværgående ordblindetest for Undervisningsministeriet. Her kan du se et interview i TV2 nyhederne om testen.

- It-støtte i den tidlige læseundervisning. Når tablets rykker ind i de små klasser, åbner det mulighed for at bruge interaktive læringsmaterialer til støtte den første læseundervisning. Vi har udviklet og afprøvet et redskab til dette under en bevilling fra Undervisningsministeriet. Man kan læse mere om appen på emu.dk, hvor man også kan finde en lærervejledning. Appen, og hvordan man kan bruge den, er også beskrevet i en artikel i Skolestart. Projektet og resultaterne er dokumenteret i en rapport til Undervisningsministeriet. Appen Læserejsen er tilgængelig på iOS via app-store.