Short presentation

Research area: Psychological aspects of obesity and surgical weight loss treatment.

An increasing number of morbidly obese individuals, defined as body mass index (BMI) ≥40 kg/m², seek surgical weight loss treatment. About 4500 bariatric surgeries were conducted in Denmark in 2010. Bariatric surgery is the only effective treatment for morbid obesity often resulting in weight loss of up to 80% of the excess body weight with subsequent reductions in medical risk factors, obesity-related co-morbidities and psychological symptoms. Despite these generally positive reports, long-term results of bariatric surgery are varying. A successful outcome of bariatric surgery depends not only on technical procedure but also on non-surgical, such as motivation and ability to make lasting health promoting lifestyle changes. Furthermore, psychological factors are thought to play an important role for the postoperative course.

The objective of my PhD-project is to prospectively investigate the mental health and quality of life among 110 morbidly obese bariatric candidates. Furthermore, to identify potential psychological predictors of a successful surgical outcome –both in terms of weight loss and mental health.

The project is part of the GASMITO study that investigates the consequences of a large surgical weight loss for diabetes status and muscle metabolism in a group of bariatric patients. The psychological and social profile of all patients are assessed at four times during the surgical course. Two times before surgery (baseline and immediately before surgery) and two times after surgery (4 and 18 months postoperatively). Patients are requested to have a diet-induced weight loss of 8-12% of their body weight during the time from baseline assessment to operation. In addition, a qualitative interview will be conducted two years after surgery to supplement the self-report questionnaires.

Current research

Forskning: Overvægtforebyggelsespolitik

Gennem det seneste årti har vi set mange forskellige politikker og konkrete tiltag, der har forsøgt at bremse udviklingen af overvægt i den danske befolkning. Under udviklingen af disse politiske indsatser indlejres en vis forventning til deres effekt i selve politikken. Således bliver politikker også oftest studeret ud fra de forventninger, der er indlejret i politikken. Men politiske indsatser udfoldes i en dynamisk verden, der er udgjort af skrøbelige samarbejdskonstellationer mellem aktører med forskellige agendaer, værdier, rationaler og ressourcer, der alle har betydning for politikkens praktiske udfoldelse.

 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens seneste udspil, ”Forebyggelsespakke mod overvægt” (2013) ser jeg på hvordan en konkret overvægtforebyggelsespolitik translateres og praktiseres ude i kommunerne. ”Forebyggelsespakken mod overvægt” har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge udviklingen af overvægt hos borgerne og sikre en høj kvalitet i forebyggelsesarbejdet ved at komme med anbefalinger til indsatser. Denne forebyggelsespakke er et højaktuelt eksempel på overvægtsforebyggelsespolitik, som der arbejdes med netop nu ude i kommunerne.

I mit ph.d.-projekt følger jeg forebyggelsespakken både over rum og tid ved at kombinere retrospektive indsigter i selve den officielle udformning af overvægtforebyggelsespolitikken med analyser af dens udfoldelse og modtagelse. Projektet baseres på kvalitativt materiale, der er indhentet via observationer og interviews ude i kommunerne, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening samt dokumentanalyser.

Som tidligere nævnt involverer forebyggelsestiltag mange aktører. Hver aktør(gruppe) besidder forskellige former for viden om overvægtforebyggelsespolitikken og om den verden, den forsøger at påvirke, ligesom hver aktør(gruppe) har forskellige muligheder for at påvirke tingene. Tilsammen betyder det, at hver aktør(gruppe) interagerer med overvægtforebyggelsespolitikken på unikke måder, idet de translaterer og udfolder den afhængig af deres egen viden, erfaringer, agendaer og netværk.

Jeg har således ikke fokus på politikkens intenderede effekt – hvorvidt den nedbringer overvægten – men mere på hvordan den indgår i den kommunale forebyggelsespraksis og hvordan den anvendes på uventede måder og igangsætter nogle uventede (både gunstige og ugunstige) praksisser og effekter. Denne viden om politikkens udfoldelse er uvurderlig og bør inddrages når fremtidige forebyggelsespolitikker udvikles.

Teaching

-          Organisationsanalyse

-          Kvalitativ metode