Kort præsentation

Forskningsområder: Psykologi, Fedme og svær overvægt, Kirurgisk fedmebehandling.

I takt med den stigende forekomst af fedme, vælger flere og flere at få foretaget bariatrisk kirurgi. Et succesfuldt resultat af fedmekirurgisk behandling afhænger ikke alene af den tekniske procedure, men også af patientens motivation og evne til at foretage vedvarende sundhedsfremmende livsstilsændringer eksempelvis i forhold til spiseadfærd og fysisk aktivitet. Det er rapporteret, at op til 30 % af bariatriske fedmepatienter tager den tabte vægt på igen, når operationseffekten aftager. Psykologiske faktorer menes at spille en afgørende rolle for vægtudviklingen efter en fedmeoperation.

Formålet med mit PhD-projekt er prospektivt at undersøge den psykiske tilstand og livskvaliteten blandt 110 patienter indstillet til fedmeoperation samt at forsøge at identificere mulige psykologiske faktorer, der kan forudsige et succesfuldt operations outcome både med hensyn til vægttab og psykisk velvære.

Samtlige patienter undersøges på fire stadier i løbet af to år. To gange inden operationen (stadie 1 og 2) med 8 ugers mellemrum i løbet af hvilke, patienten skal have tabt 8% af sin kropsvægt ved hjælp af diæt. Samtlige patienter bliver derudover undersøgt 2 gange efter operationen. 4 måneder efter operation (stadie 3), hvor patienterne forventes at være i en fase med vægttab, og 18 måneder efter operation (stadie 4), hvor patienternes vægt forventes at have stabiliseret sig. Ved 18 måneders opfølgning tilføjes endvidere et kvalitativt aspekt i form af et interview, hvor der bl.a. vil blive spurgt til patienternes oplevelse og vurdering af operationsforløbet.

Det er vores håb, at projektet vil kunne optimere behandlingsforløbet samt sikre at så mange patienter som muligt opretholder et succesfuldt vægttab på lang sigt.

Aktuel forskning

Forskning: Overvægtforebyggelsespolitik

Gennem det seneste årti har vi set mange forskellige politikker og konkrete tiltag, der har forsøgt at bremse udviklingen af overvægt i den danske befolkning. Under udviklingen af disse politiske indsatser indlejres en vis forventning til deres effekt i selve politikken. Således bliver politikker også oftest studeret ud fra de forventninger, der er indlejret i politikken. Men politiske indsatser udfoldes i en dynamisk verden, der er udgjort af skrøbelige samarbejdskonstellationer mellem aktører med forskellige agendaer, værdier, rationaler og ressourcer, der alle har betydning for politikkens praktiske udfoldelse.

 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens seneste udspil, ”Forebyggelsespakke mod overvægt” (2013) ser jeg på hvordan en konkret overvægtforebyggelsespolitik translateres og praktiseres ude i kommunerne. ”Forebyggelsespakken mod overvægt” har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at forebygge udviklingen af overvægt hos borgerne og sikre en høj kvalitet i forebyggelsesarbejdet ved at komme med anbefalinger til indsatser. Denne forebyggelsespakke er et højaktuelt eksempel på overvægtsforebyggelsespolitik, som der arbejdes med netop nu ude i kommunerne.

I mit ph.d.-projekt følger jeg forebyggelsespakken både over rum og tid ved at kombinere retrospektive indsigter i selve den officielle udformning af overvægtforebyggelsespolitikken med analyser af dens udfoldelse og modtagelse. Projektet baseres på kvalitativt materiale, der er indhentet via observationer og interviews ude i kommunerne, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening samt dokumentanalyser.

Som tidligere nævnt involverer forebyggelsestiltag mange aktører. Hver aktør(gruppe) besidder forskellige former for viden om overvægtforebyggelsespolitikken og om den verden, den forsøger at påvirke, ligesom hver aktør(gruppe) har forskellige muligheder for at påvirke tingene. Tilsammen betyder det, at hver aktør(gruppe) interagerer med overvægtforebyggelsespolitikken på unikke måder, idet de translaterer og udfolder den afhængig af deres egen viden, erfaringer, agendaer og netværk.

Jeg har således ikke fokus på politikkens intenderede effekt – hvorvidt den nedbringer overvægten – men mere på hvordan den indgår i den kommunale forebyggelsespraksis og hvordan den anvendes på uventede måder og igangsætter nogle uventede (både gunstige og ugunstige) praksisser og effekter. Denne viden om politikkens udfoldelse er uvurderlig og bør inddrages når fremtidige forebyggelsespolitikker udvikles.

Undervisnings- og vejledningsområder

-          Organisationsanalyse

-          Kvalitativ metode