Interaktion i ph.d.-vejledning – et kvalitativt studie af en vejledningssession med flere vejledere

Sofie Kobayashi

Interaktion i ph.d.-vejledning – et kvalitativt studie af en vejledningssession med flere vejledere

Abstract

Hvordan skabes læringsmuligheder for ph.d.-studerende? Nærværende pilotstudie til mit ph.d.-projekt om ph.d.-vejledning er en kvalitativ analyse af et vejledningsmøde med en ph.d.-studerende og hendes tre vejledere. Vejledningen handlede om hvilken metodologi den ph.d.-studerende skulle benytte i sit projekt indenfor håndtering af øget nedbør. Gennem analyse af faktisk vejledning får vi indblik i hvad vejlederne gør, frem for hvad de tror de gør, og for at komme tættere på samspillet end ved en analyse af roller, har vi brugt positioneringsbegrebet (Davies og Harré, 1991). I positioneringsteori ses en samtale som en tri-polar struktur af tale-handlinger, storylines, og positionering. Positionering sker når individet tilskriver andre eller selv påtager sig pligter og rettigheder, som de aktuelle diskursive praksisser muliggør. Storylines er den personlige brug af de diskursive praksisser som er tilgængelige for individet i tid og sted. Individet har skiftende positionerings¬muligheder, der bliver til i gensidigheden mellem individ og omgivelser, hvilket gør positioneringsbegrebet meget dynamisk. Analysen har mundet ud i en beskrivelse af en læringssituation, hvor forskerne i dette forskningsmiljø taler om hvad der er god videnskabelig praksis. Vejlederne og i nogen grad den ph.d.-studerende refererer til to forskellige storylines:
1) I gængs videnskabelig metode skal forskeren distancere sig fra forskningsobjektet
2) Deltagende forskning er mulig og også videnskabeligt velfunderet
De to storylines kommer til udtryk igennem vejledningssessionen som forskellige diskurser vejlederne bruger til at positionere projektet, og dermed indirekte den ph.d.-studerende. De to storylines er potentielt konkurrerende og konfliktfyldte, men fordi vejledningen er dialogbaseret bliver der skabt læringsmuligheder for den ph.d.-studerende i kraft af den akademiske diskussion med og imellem hendes vejledere. Analysen viser hvordan vejledning med flere vejledere kan berige læringsmiljøet når vejledningen er dialogbaseret (Dysthe 2002). Analysen bidrager til diskussionen om fordele og ulemper ved vejlederteams.

Originalsprog	Dansk
Publikationsdato	2012
Status	Udgivet - 2012
Begivenhed	DUN: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser - hvordan? - Trinity Hotel og konferencecenter, Fredericia, Danmark Varighed: 29 maj 2012 → 30 maj 2012

Konference

Konference	DUN
Lokation	Trinity Hotel og konferencecenter
Land/Område	Danmark
By	Fredericia
Periode	29/05/2012 → 30/05/2012

Citationsformater

@conference{472d816008f340fd9b2bd94c74fefd93,

title = "Interaktion i ph.d.-vejledning – et kvalitativt studie af en vejledningssession med flere vejledere",

abstract = "Hvordan skabes l{\ae}ringsmuligheder for ph.d.-studerende? N{\ae}rv{\ae}rende pilotstudie til mit ph.d.-projekt om ph.d.-vejledning er en kvalitativ analyse af et vejledningsm{\o}de med en ph.d.-studerende og hendes tre vejledere. Vejledningen handlede om hvilken metodologi den ph.d.-studerende skulle benytte i sit projekt indenfor h{\aa}ndtering af {\o}get nedb{\o}r. Gennem analyse af faktisk vejledning f{\aa}r vi indblik i hvad vejlederne g{\o}r, frem for hvad de tror de g{\o}r, og for at komme t{\ae}ttere p{\aa} samspillet end ved en analyse af roller, har vi brugt positioneringsbegrebet (Davies og Harr{\'e}, 1991). I positioneringsteori ses en samtale som en tri-polar struktur af tale-handlinger, storylines, og positionering. Positionering sker n{\aa}r individet tilskriver andre eller selv p{\aa}tager sig pligter og rettigheder, som de aktuelle diskursive praksisser muligg{\o}r. Storylines er den personlige brug af de diskursive praksisser som er tilg{\ae}ngelige for individet i tid og sted. Individet har skiftende positionerings¬muligheder, der bliver til i gensidigheden mellem individ og omgivelser, hvilket g{\o}r positioneringsbegrebet meget dynamisk. Analysen har mundet ud i en beskrivelse af en l{\ae}ringssituation, hvor forskerne i dette forskningsmilj{\o} taler om hvad der er god videnskabelig praksis. Vejlederne og i nogen grad den ph.d.-studerende refererer til to forskellige storylines: 1) I g{\ae}ngs videnskabelig metode skal forskeren distancere sig fra forskningsobjektet2) Deltagende forskning er mulig og ogs{\aa} videnskabeligt velfunderetDe to storylines kommer til udtryk igennem vejledningssessionen som forskellige diskurser vejlederne bruger til at positionere projektet, og dermed indirekte den ph.d.-studerende. De to storylines er potentielt konkurrerende og konfliktfyldte, men fordi vejledningen er dialogbaseret bliver der skabt l{\ae}ringsmuligheder for den ph.d.-studerende i kraft af den akademiske diskussion med og imellem hendes vejledere. Analysen viser hvordan vejledning med flere vejledere kan berige l{\ae}ringsmilj{\o}et n{\aa}r vejledningen er dialogbaseret (Dysthe 2002). Analysen bidrager til diskussionen om fordele og ulemper ved vejlederteams. ",

author = "Sofie Kobayashi",

year = "2012",

language = "Dansk",

note = "DUN : Gode undervisnings- og vejledningspraksisser - hvordan? ; Conference date: 29-05-2012 Through 30-05-2012",

}

TY - ABST

T1 - Interaktion i ph.d.-vejledning – et kvalitativt studie af en vejledningssession med flere vejledere

AU - Kobayashi, Sofie

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Hvordan skabes læringsmuligheder for ph.d.-studerende? Nærværende pilotstudie til mit ph.d.-projekt om ph.d.-vejledning er en kvalitativ analyse af et vejledningsmøde med en ph.d.-studerende og hendes tre vejledere. Vejledningen handlede om hvilken metodologi den ph.d.-studerende skulle benytte i sit projekt indenfor håndtering af øget nedbør. Gennem analyse af faktisk vejledning får vi indblik i hvad vejlederne gør, frem for hvad de tror de gør, og for at komme tættere på samspillet end ved en analyse af roller, har vi brugt positioneringsbegrebet (Davies og Harré, 1991). I positioneringsteori ses en samtale som en tri-polar struktur af tale-handlinger, storylines, og positionering. Positionering sker når individet tilskriver andre eller selv påtager sig pligter og rettigheder, som de aktuelle diskursive praksisser muliggør. Storylines er den personlige brug af de diskursive praksisser som er tilgængelige for individet i tid og sted. Individet har skiftende positionerings¬muligheder, der bliver til i gensidigheden mellem individ og omgivelser, hvilket gør positioneringsbegrebet meget dynamisk. Analysen har mundet ud i en beskrivelse af en læringssituation, hvor forskerne i dette forskningsmiljø taler om hvad der er god videnskabelig praksis. Vejlederne og i nogen grad den ph.d.-studerende refererer til to forskellige storylines: 1) I gængs videnskabelig metode skal forskeren distancere sig fra forskningsobjektet2) Deltagende forskning er mulig og også videnskabeligt velfunderetDe to storylines kommer til udtryk igennem vejledningssessionen som forskellige diskurser vejlederne bruger til at positionere projektet, og dermed indirekte den ph.d.-studerende. De to storylines er potentielt konkurrerende og konfliktfyldte, men fordi vejledningen er dialogbaseret bliver der skabt læringsmuligheder for den ph.d.-studerende i kraft af den akademiske diskussion med og imellem hendes vejledere. Analysen viser hvordan vejledning med flere vejledere kan berige læringsmiljøet når vejledningen er dialogbaseret (Dysthe 2002). Analysen bidrager til diskussionen om fordele og ulemper ved vejlederteams.

AB - Hvordan skabes læringsmuligheder for ph.d.-studerende? Nærværende pilotstudie til mit ph.d.-projekt om ph.d.-vejledning er en kvalitativ analyse af et vejledningsmøde med en ph.d.-studerende og hendes tre vejledere. Vejledningen handlede om hvilken metodologi den ph.d.-studerende skulle benytte i sit projekt indenfor håndtering af øget nedbør. Gennem analyse af faktisk vejledning får vi indblik i hvad vejlederne gør, frem for hvad de tror de gør, og for at komme tættere på samspillet end ved en analyse af roller, har vi brugt positioneringsbegrebet (Davies og Harré, 1991). I positioneringsteori ses en samtale som en tri-polar struktur af tale-handlinger, storylines, og positionering. Positionering sker når individet tilskriver andre eller selv påtager sig pligter og rettigheder, som de aktuelle diskursive praksisser muliggør. Storylines er den personlige brug af de diskursive praksisser som er tilgængelige for individet i tid og sted. Individet har skiftende positionerings¬muligheder, der bliver til i gensidigheden mellem individ og omgivelser, hvilket gør positioneringsbegrebet meget dynamisk. Analysen har mundet ud i en beskrivelse af en læringssituation, hvor forskerne i dette forskningsmiljø taler om hvad der er god videnskabelig praksis. Vejlederne og i nogen grad den ph.d.-studerende refererer til to forskellige storylines: 1) I gængs videnskabelig metode skal forskeren distancere sig fra forskningsobjektet2) Deltagende forskning er mulig og også videnskabeligt velfunderetDe to storylines kommer til udtryk igennem vejledningssessionen som forskellige diskurser vejlederne bruger til at positionere projektet, og dermed indirekte den ph.d.-studerende. De to storylines er potentielt konkurrerende og konfliktfyldte, men fordi vejledningen er dialogbaseret bliver der skabt læringsmuligheder for den ph.d.-studerende i kraft af den akademiske diskussion med og imellem hendes vejledere. Analysen viser hvordan vejledning med flere vejledere kan berige læringsmiljøet når vejledningen er dialogbaseret (Dysthe 2002). Analysen bidrager til diskussionen om fordele og ulemper ved vejlederteams.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - DUN

Y2 - 29 May 2012 through 30 May 2012

ER -