Abstract
Traditionelt har vi haft en meget lav andel af vikarer på det danske arbejdsmarked. Det er blevet forklaret med de fleksible danske ansættelses- og afskedigelsesregler. Med andre ord, når det er let at ansætte og afskedige, hvorfor så benytte vikarer? Men fra slutningen af 1990’erne stiger vikarbeskæftigelsen, og da den kulminerer i 2008, er den blevet tredoblet på godt ti år. Her bliver Danmark ramt af den finansielle krise, og vikarbeskæftigelsen halveres nu hen over godt halvandet år. Tiden fra 1990’erne og frem markerer samtidig en periode, hvor vikararbejdet på forskellig vis og i forskellige tempi er blevet skrevet ind i de kollektive overenskomster. På sin vis er vikarbeskæftigelse på denne måde blevet normaliseret – vikarer er blevet en del af det kollektive aftalesystem. Der er dog nogle aftaleområder, hvor der er forskelle mellem vikarers og fastansattes vilkår. Adgang til efteruddannelse, opsparing af anciennitet vedrørende fx opsigelsesvarsler samt det forhold at funktionærloven ikke dækker vikarer, kan fremhæves.
Langt mere markant er det, at der er grupper af tilsyneladende først og fremmest østeuropæiske vikarer, der arbejder uden overenskomst og i nogle tilfælde til en løn, der ligger langt under de gældende overenskomsters mindstesatser. Det fremstår som en bevidst omgåelse af overenskomsterne, hvor det er en del af arbejdsgiverens strategi at tilknytte vikarer fra lavindkomstøkonomier, der er villige til at arbejde til en løn, der ligger under, hvad der ellers er sædvanligt på det danske arbejdsmarked. Her kommer de udenlandske vikarer til at udgøre et egentligt B-hold på det danske arbejdsmarked, der står uden for den danske model.
I kapitlet præsenteres først en række hovedtal for udviklingen i vikarbeskæftigelsen. Efter dette bliver en række forklaringer på, hvorfor virksomheder vælger at anvende vikarer, introduceret. Efterfølgende handler det om overenskomstdækningen af vikarer; hvordan den har fundet sted inden for forskellige overenskomstområder, samt hvordan der stadig er vikarer – særligt udenlandske vikarer – der arbejder uden overenskomstdækning. Trods den generelle overenskomstdækning af vikararbejdet er der variationer i sociale goder og rettigheder mellem vikarer og fastansatte – dette tages ligeledes op i kapitlet.
Langt mere markant er det, at der er grupper af tilsyneladende først og fremmest østeuropæiske vikarer, der arbejder uden overenskomst og i nogle tilfælde til en løn, der ligger langt under de gældende overenskomsters mindstesatser. Det fremstår som en bevidst omgåelse af overenskomsterne, hvor det er en del af arbejdsgiverens strategi at tilknytte vikarer fra lavindkomstøkonomier, der er villige til at arbejde til en løn, der ligger under, hvad der ellers er sædvanligt på det danske arbejdsmarked. Her kommer de udenlandske vikarer til at udgøre et egentligt B-hold på det danske arbejdsmarked, der står uden for den danske model.
I kapitlet præsenteres først en række hovedtal for udviklingen i vikarbeskæftigelsen. Efter dette bliver en række forklaringer på, hvorfor virksomheder vælger at anvende vikarer, introduceret. Efterfølgende handler det om overenskomstdækningen af vikarer; hvordan den har fundet sted inden for forskellige overenskomstområder, samt hvordan der stadig er vikarer – særligt udenlandske vikarer – der arbejder uden overenskomstdækning. Trods den generelle overenskomstdækning af vikararbejdet er der variationer i sociale goder og rettigheder mellem vikarer og fastansatte – dette tages ligeledes op i kapitlet.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Title of host publication | Insidere og outsidere : Den danske models rækkevidde |
| Editors | Trine P. Larsen |
| Number of pages | 19 |
| Place of Publication | Kbh. |
| Publisher | Djøf Forlag |
| Publication date | 2011 |
| Edition | 1. |
| Pages | 155-173 |
| Chapter | 6 |
| ISBN (Print) | 9788757421293 |
| Publication status | Published - 2011 |