"Velkommen tilbage":  Skolerum og modtagelsesceremoni på tre københavnske gymnasier

Henrik Reeh

"Velkommen tilbage": Skolerum og modtagelsesceremoni på tre københavnske gymnasier

Department of Arts and Cultural Studies

Abstract

Som repræsentanter for tre faser i velfærdsstatens historie råder de københavnske gymnasier Øregård (1924), Sankt Annæ (1972) og Ørestad (2007) alle over en festsal, hvis typologiske udvikling sammenfatter skolearkitekturens vej i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede.
Forfatteren viser, hvordan de tre gymanisier bruger deres fællesrum helt forskelligt, når de modtager eleverne efter sommerferien: Den neoklassiske aula på Øregård Gymnasium fyldes af rektors tale. Funktionalismens koncertsal på Sankt Annæ Gymnasium fremmer skolefællesskabets fusion i firstemmig sang. Atriet på Ørestad Gymnasium bruges til en modtagelse, som viderefører modernitetens demokratiske og kulturelle tradition. En naturlyrisk sangtekst, der vises på skærmen, skal ikke synges; den er udtryk for en kultur, som søges trængt i baggrunden. I stedet optræder en professionel stand-up-komiker.
Meget afhænger af skoleledelsens strategi og fantasi, men også af lærernes og - ikke at forglemme - elevernes bidrag til gymnasiets kulturelle og sociale fællesskab.

Original language	Danish
Journal	Unge Paedagoger
Volume	75
Issue number	1
Pages (from-to)	52-66
Number of pages	15
ISSN	0106-5386
Publication status	Published - 2014

Keywords

Faculty of Humanities

Cite this

@article{d00605c3b9244680bd3bb3d6242fb984,

title = "{"}Velkommen tilbage{"}: Skolerum og modtagelsesceremoni p{\aa} tre k{\o}benhavnske gymnasier",

abstract = "Som repr{\ae}sentanter for tre faser i velf{\ae}rdsstatens historie r{\aa}der de k{\o}benhavnske gymnasier {\O}reg{\aa}rd (1924), Sankt Ann{\ae} (1972) og {\O}restad (2007) alle over en festsal, hvis typologiske udvikling sammenfatter skolearkitekturens vej i det 20. og begyndelsen af det 21. {\aa}rhundrede. Forfatteren viser, hvordan de tre gymanisier bruger deres f{\ae}llesrum helt forskelligt, n{\aa}r de modtager eleverne efter sommerferien: Den neoklassiske aula p{\aa} {\O}reg{\aa}rd Gymnasium fyldes af rektors tale. Funktionalismens koncertsal p{\aa} Sankt Ann{\ae} Gymnasium fremmer skolef{\ae}llesskabets fusion i firstemmig sang. Atriet p{\aa} {\O}restad Gymnasium bruges til en modtagelse, som videref{\o}rer modernitetens demokratiske og kulturelle tradition. En naturlyrisk sangtekst, der vises p{\aa} sk{\ae}rmen, skal ikke synges; den er udtryk for en kultur, som s{\o}ges tr{\ae}ngt i baggrunden. I stedet optr{\ae}der en professionel stand-up-komiker. Meget afh{\ae}nger af skoleledelsens strategi og fantasi, men ogs{\aa} af l{\ae}rernes og - ikke at forglemme - elevernes bidrag til gymnasiets kulturelle og sociale f{\ae}llesskab. ",

keywords = "Det Humanistiske Fakultet, skolearkitektur, etnografisk metode, gymnasiearkitektur, p{\ae}dagogik, K{\o}benhavn, Gentofte, {\O}reg{\aa}rd Gymnasium, Sankt Ann{\ae} Gymnasium, {\O}restad Gymnasium, kulturelt f{\ae}llesskab, rumanalyse ",

author = "Henrik Reeh",

year = "2014",

language = "Dansk",

volume = "75",

pages = "52--66",

journal = "Unge Paedagoger",

issn = "0106-5386",

publisher = "Foreningen Unge Paedagoger",

number = "1",

}

TY - JOUR

T1 - "Velkommen tilbage"

T2 - Skolerum og modtagelsesceremoni på tre københavnske gymnasier

AU - Reeh, Henrik

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - Som repræsentanter for tre faser i velfærdsstatens historie råder de københavnske gymnasier Øregård (1924), Sankt Annæ (1972) og Ørestad (2007) alle over en festsal, hvis typologiske udvikling sammenfatter skolearkitekturens vej i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Forfatteren viser, hvordan de tre gymanisier bruger deres fællesrum helt forskelligt, når de modtager eleverne efter sommerferien: Den neoklassiske aula på Øregård Gymnasium fyldes af rektors tale. Funktionalismens koncertsal på Sankt Annæ Gymnasium fremmer skolefællesskabets fusion i firstemmig sang. Atriet på Ørestad Gymnasium bruges til en modtagelse, som viderefører modernitetens demokratiske og kulturelle tradition. En naturlyrisk sangtekst, der vises på skærmen, skal ikke synges; den er udtryk for en kultur, som søges trængt i baggrunden. I stedet optræder en professionel stand-up-komiker. Meget afhænger af skoleledelsens strategi og fantasi, men også af lærernes og - ikke at forglemme - elevernes bidrag til gymnasiets kulturelle og sociale fællesskab.

AB - Som repræsentanter for tre faser i velfærdsstatens historie råder de københavnske gymnasier Øregård (1924), Sankt Annæ (1972) og Ørestad (2007) alle over en festsal, hvis typologiske udvikling sammenfatter skolearkitekturens vej i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Forfatteren viser, hvordan de tre gymanisier bruger deres fællesrum helt forskelligt, når de modtager eleverne efter sommerferien: Den neoklassiske aula på Øregård Gymnasium fyldes af rektors tale. Funktionalismens koncertsal på Sankt Annæ Gymnasium fremmer skolefællesskabets fusion i firstemmig sang. Atriet på Ørestad Gymnasium bruges til en modtagelse, som viderefører modernitetens demokratiske og kulturelle tradition. En naturlyrisk sangtekst, der vises på skærmen, skal ikke synges; den er udtryk for en kultur, som søges trængt i baggrunden. I stedet optræder en professionel stand-up-komiker. Meget afhænger af skoleledelsens strategi og fantasi, men også af lærernes og - ikke at forglemme - elevernes bidrag til gymnasiets kulturelle og sociale fællesskab.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - skolearkitektur

KW - etnografisk metode

KW - gymnasiearkitektur

KW - pædagogik

KW - København

KW - Gentofte

KW - Øregård Gymnasium

KW - Sankt Annæ Gymnasium

KW - Ørestad Gymnasium

KW - kulturelt fællesskab

KW - rumanalyse

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 0106-5386

VL - 75

SP - 52

EP - 66

JO - Unge Paedagoger

JF - Unge Paedagoger

IS - 1

ER -