Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse: ifølge elever og lærere

TY - UNPB

T1 - Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse

T2 - ifølge elever og lærere

AU - Mathiasen, Helle

PY - 2016/4/5

Y1 - 2016/4/5

N2 - Det hidtil største nationale forskningsprojekt af sin art i Danmark, Undervisningsorganisering,- former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014, erafrapporteret i fire forskningsrapporteri. Det overordnede fokus har været på nytænkning afundervisningen. Knapt 5100 elever og 550 lærere, fordelt på 60 skoler, har deltaget iundersøgelsen i løbet af de fire år projektet har været i gang. Artiklen tager udgangspunkt i etlille udsnit af det empiriske materiale. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklendiskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, itbrug,fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter.It defineres overordnet som en bred vifte af digitale medier og net-baseredekommunikationsfora. Der er flere optikker på it-anvendelser i undervisningen, som fx it brugtsom et redskab til produktion (tekst, lyd, video, eksperimenter, animationer, simuleringermm) og faglig formidling (interaktive - og elektroniske bøger, net-ressourcer som YouTube,Wikipedia mm). It-brug kan også ses ud fra en social dimension, hvorundervisningsaktiviteterne er understøttet af sociale medier, samarbejds- og delingsværktøjerog it-brug kan ses ud fra individuel læringsunderstøttende dimension (fxfærdighedstræningsprogrammer, fagrelaterede podcast, videoer og individuel net-medieretvejledning).Analysen viser, at it-værktøjer kan bidrage til en øgning af elevernes faglige niveau, blandt deelever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen, mens det samme ikke gør sig gældendefor elever, der siger meget i timerne, ifølge lærerne. Samtidig vurderer lærerne, at it kanbidrage til at øge det faglige niveau, uanset karakterniveau. Ifølge elever, der vurderer sig selvsom blandt de fagligt svageste i gymnasiet, er det kun én ud af tyve, der vurderer, at de erblandt de mest aktive i klasseorganiseret undervisning, og samtidig angiver fire ud af ti eleveri denne gruppe, at de ”altid” eller ”ofte” laver deres lektier. For elever, der vurderer sig selvsom fagligt svage og samtidig vurderer sig selv som blandt de mest aktive i undervisningen,viser undersøgelsen, at når undervisningen organiseres som gruppearbejde stiger elevernesangivelse af deres aktivitetsniveau med ca. en faktor tre i forhold til tallene forklasseorganiseret undervisning.Knap hver fjerde elev, der vurderer sig selv som blandt de fagligt stærkeste, angiver, at dealdrig laver deres lektier. Samtidig viser de empiriske data, at de elever, der vurderer sig selvsom værende blandt de fagligt stærkeste, også er de elever, der er mest kommunikativt aktivei klasseundervisningen.Med udgangspunkt i de præsenterede undersøgelsesresultater inviteres til diskussion blandtsåvel elever og lærere af blandt andet følgende spørgsmål: Hvilke digitale medier vil være velegnede som læringsressource i forbindelse med denenkelte elevs forberedelse til undervisningen? Hvordan kan læringsressourcer tilgodese elever med forskellige faglige niveauer ogdermed tilbyde forskellige læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs fagligeprogression? Hvad skal der til af supplerende aktiviteter, for at flere elever vælger at værekommunikationsaktive i klasseundervisningen? Hvilke undervisningsformer og hvilke mix af undervisningsformer vil understøtte denenkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling?

AB - Det hidtil største nationale forskningsprojekt af sin art i Danmark, Undervisningsorganisering,- former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014, erafrapporteret i fire forskningsrapporteri. Det overordnede fokus har været på nytænkning afundervisningen. Knapt 5100 elever og 550 lærere, fordelt på 60 skoler, har deltaget iundersøgelsen i løbet af de fire år projektet har været i gang. Artiklen tager udgangspunkt i etlille udsnit af det empiriske materiale. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklendiskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, itbrug,fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter.It defineres overordnet som en bred vifte af digitale medier og net-baseredekommunikationsfora. Der er flere optikker på it-anvendelser i undervisningen, som fx it brugtsom et redskab til produktion (tekst, lyd, video, eksperimenter, animationer, simuleringermm) og faglig formidling (interaktive - og elektroniske bøger, net-ressourcer som YouTube,Wikipedia mm). It-brug kan også ses ud fra en social dimension, hvorundervisningsaktiviteterne er understøttet af sociale medier, samarbejds- og delingsværktøjerog it-brug kan ses ud fra individuel læringsunderstøttende dimension (fxfærdighedstræningsprogrammer, fagrelaterede podcast, videoer og individuel net-medieretvejledning).Analysen viser, at it-værktøjer kan bidrage til en øgning af elevernes faglige niveau, blandt deelever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen, mens det samme ikke gør sig gældendefor elever, der siger meget i timerne, ifølge lærerne. Samtidig vurderer lærerne, at it kanbidrage til at øge det faglige niveau, uanset karakterniveau. Ifølge elever, der vurderer sig selvsom blandt de fagligt svageste i gymnasiet, er det kun én ud af tyve, der vurderer, at de erblandt de mest aktive i klasseorganiseret undervisning, og samtidig angiver fire ud af ti eleveri denne gruppe, at de ”altid” eller ”ofte” laver deres lektier. For elever, der vurderer sig selvsom fagligt svage og samtidig vurderer sig selv som blandt de mest aktive i undervisningen,viser undersøgelsen, at når undervisningen organiseres som gruppearbejde stiger elevernesangivelse af deres aktivitetsniveau med ca. en faktor tre i forhold til tallene forklasseorganiseret undervisning.Knap hver fjerde elev, der vurderer sig selv som blandt de fagligt stærkeste, angiver, at dealdrig laver deres lektier. Samtidig viser de empiriske data, at de elever, der vurderer sig selvsom værende blandt de fagligt stærkeste, også er de elever, der er mest kommunikativt aktivei klasseundervisningen.Med udgangspunkt i de præsenterede undersøgelsesresultater inviteres til diskussion blandtsåvel elever og lærere af blandt andet følgende spørgsmål: Hvilke digitale medier vil være velegnede som læringsressource i forbindelse med denenkelte elevs forberedelse til undervisningen? Hvordan kan læringsressourcer tilgodese elever med forskellige faglige niveauer ogdermed tilbyde forskellige læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs fagligeprogression? Hvad skal der til af supplerende aktiviteter, for at flere elever vælger at værekommunikationsaktive i klasseundervisningen? Hvilke undervisningsformer og hvilke mix af undervisningsformer vil understøtte denenkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling?

M3 - Working paper

T3 - IND's Skriftserie

BT - Undervisningskontekst og præmisser for deltagelse

PB - Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

ER -