Sprogforståelse efter 20 år i Danmark: tolkning af anaforer i ledsætninger

TY - JOUR

T1 - Sprogforståelse efter 20 år i Danmark:

T2 - tolkning af anaforer i ledsætninger

AU - Prohic, Donna Eleanor

AU - Engberg-Pedersen, Elisabeth

PY - 2018/11/20

Y1 - 2018/11/20

N2 - Serbokroatisk har i modsætning til dansk nulsubjekter hvis subjektet i en sætning er koreferentielt med den foregående sætnings subjekt. Et pronominelt subjekt tolkes derfor i reglen som signal om at subjektets referent er skiftet, og at det pronominelle subjekt er koreferentielt med et andet led end subjektet i en tidligere sætning. Ved hjælp af en self-paced reading test blev tolv serbokroatiske indvandrere som var kommet til Danmark efter at de var fyldt 15 år, og som havde boet mindst 23 år i Danmark, sammenlignet med tolv danskere med dansk som førstesprog. Forsøgsdeltagerne læste en helsætning med en final adverbiel ledsætning med et pronominelt subjekt som ud fra ledsætningens slutning skulle tolkes som koreferentielt med enten subjektet eller det oblikke led i oversætningen (Kvindeni hilser på kassedamenj, mens huni betaler for varerne på båndet vs. Kvindeni hilser på kassedamenj, mens hunj scanner varerne på båndet ind). Resultaterne viste det forventede mønster: Der var en interaktionseffekt mellem deltagertype (serbokroatisk eller dansk førstesprog) og korefentialitetstype (pronomen koreferentielt med oversætningens subjekt eller med dens oblikke led). Deltagerne med serbokroatisk baggrund læste det relevante område af sætningen signifikant langsommere når pronomenet skulle tolkes som koreferentielt med oversætningens subjekt, end når det skulle tolkes som koreferentielt med det oblikke led i oversætningen. Forskellen på de to kontekster var ikke signifikant for kontrolgruppen. I konklusionen peges der på betydningen af bevidsthed om de typologiske forskelle mellem dansk og de sprog som tales af voksne flygtninge og indvandrere som skal lære dansk.

AB - Serbokroatisk har i modsætning til dansk nulsubjekter hvis subjektet i en sætning er koreferentielt med den foregående sætnings subjekt. Et pronominelt subjekt tolkes derfor i reglen som signal om at subjektets referent er skiftet, og at det pronominelle subjekt er koreferentielt med et andet led end subjektet i en tidligere sætning. Ved hjælp af en self-paced reading test blev tolv serbokroatiske indvandrere som var kommet til Danmark efter at de var fyldt 15 år, og som havde boet mindst 23 år i Danmark, sammenlignet med tolv danskere med dansk som førstesprog. Forsøgsdeltagerne læste en helsætning med en final adverbiel ledsætning med et pronominelt subjekt som ud fra ledsætningens slutning skulle tolkes som koreferentielt med enten subjektet eller det oblikke led i oversætningen (Kvindeni hilser på kassedamenj, mens huni betaler for varerne på båndet vs. Kvindeni hilser på kassedamenj, mens hunj scanner varerne på båndet ind). Resultaterne viste det forventede mønster: Der var en interaktionseffekt mellem deltagertype (serbokroatisk eller dansk førstesprog) og korefentialitetstype (pronomen koreferentielt med oversætningens subjekt eller med dens oblikke led). Deltagerne med serbokroatisk baggrund læste det relevante område af sætningen signifikant langsommere når pronomenet skulle tolkes som koreferentielt med oversætningens subjekt, end når det skulle tolkes som koreferentielt med det oblikke led i oversætningen. Forskellen på de to kontekster var ikke signifikant for kontrolgruppen. I konklusionen peges der på betydningen af bevidsthed om de typologiske forskelle mellem dansk og de sprog som tales af voksne flygtninge og indvandrere som skal lære dansk.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - lingvistik

KW - nulsubjekt

KW - bestemmelse af anaforers reference

KW - serbokroatisk

KW - andetsprogsforståelse

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 0106-8040

VL - 55

SP - 70

EP - 95

JO - NyS

JF - NyS

ER -