Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen: rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold

TY - RPRT

T1 - Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

T2 - rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold

AU - Hansen, Jens Arnholtz

AU - Andersen, Søren Kaj

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Der er kommet langt flere østeuropæere ind i den danske bygge- og anlægsbranche, end hvad der var forventet for blot et par år siden. FAOS vurderer i dette forskningsnotat, at der ved indgangen til 2008 arbejdede lidt over 20.000 østeuropæere i bygge- og anlægsbranchen. Dette svarer til 9-13 % af de, der er registreret som beskæftigede i branchen. På trods af en øget indsats for at organisere østeuropæerne i branchen går det trægt. Vurderingen er, at blot mellem 2-4 % procent af østarbejderne er medlem af en faglig organisation. Dette skal holdes op mod en organiseringsgrad, der ellers ligger på omkring 85 % i branchen. Vanskelighederne fagforeningerne her støder ind i synes dels at være en manglende tradition for fagforeningsmedlemskab i de østeuropæiske lande, hvor det f.eks. kun er 6 % af bygningsarbejderne i Polen, der er fagligt organiserede. Men dertil kommer også manglende incitamenter; sammenlignet med deres hjemlands lønninger kan en dansk løn, der ligger under mindstelønnen synes ganske god. Mange af østeuropæerne er kommet hertil fordi østeuropæiske bygge- og anlægsvirksomheder udfører underentrepriser på danske byggeprojekter. De er her med andre ord som udstationerede. På to år er der næsten sket en firedobling i antallet af udenlandske virksomheder i den danske bygge- og anlægsbranche, så der i slutningen af 2007 var knap 2.900 virksomheder (1.700 var tyske og 900 østeuropæiske). Af disse var 70 medlem af Dansk Byggeri. Også her er billedet således, at de udenlandske arbejdsgivere kun i et meget begrænset omfang bliver del af det organiserede danske arbejdsmarked. Forskningsnotatet indeholder en lang række andre data om østarbejderes vilkår i den danske bygge- og anlægssektor, bl.a. deres løn, arbejdstid og hvor længe de har været ansat i deres nuværende virksomhed. Ydermere belyses virksomhedernes erfaringer med at bruge østeuropæisk arbejdskraft også. Nogle af disse resultater blev præsenteret i et foreløbigt forskningsnotat publiceret i september 2007, men andre er ikke blevet præsenteret tidligere. Undersøgelsen er baseret på en survey blandt 236 danske bygge- og anlægsvirksomheder, der har haft østeuropæiske arbejdstagere tilknyttet, casestudier udvalgte steder i landet samt interview med organisations- og myndighedsrepræsentanter. Undersøgelsen er finansieret af Byggeriets Uddannelsesfond (Dansk Byggeri og 3F), BYG/TIB's Uddannelsesfond samt Malerforbundet.

AB - Der er kommet langt flere østeuropæere ind i den danske bygge- og anlægsbranche, end hvad der var forventet for blot et par år siden. FAOS vurderer i dette forskningsnotat, at der ved indgangen til 2008 arbejdede lidt over 20.000 østeuropæere i bygge- og anlægsbranchen. Dette svarer til 9-13 % af de, der er registreret som beskæftigede i branchen. På trods af en øget indsats for at organisere østeuropæerne i branchen går det trægt. Vurderingen er, at blot mellem 2-4 % procent af østarbejderne er medlem af en faglig organisation. Dette skal holdes op mod en organiseringsgrad, der ellers ligger på omkring 85 % i branchen. Vanskelighederne fagforeningerne her støder ind i synes dels at være en manglende tradition for fagforeningsmedlemskab i de østeuropæiske lande, hvor det f.eks. kun er 6 % af bygningsarbejderne i Polen, der er fagligt organiserede. Men dertil kommer også manglende incitamenter; sammenlignet med deres hjemlands lønninger kan en dansk løn, der ligger under mindstelønnen synes ganske god. Mange af østeuropæerne er kommet hertil fordi østeuropæiske bygge- og anlægsvirksomheder udfører underentrepriser på danske byggeprojekter. De er her med andre ord som udstationerede. På to år er der næsten sket en firedobling i antallet af udenlandske virksomheder i den danske bygge- og anlægsbranche, så der i slutningen af 2007 var knap 2.900 virksomheder (1.700 var tyske og 900 østeuropæiske). Af disse var 70 medlem af Dansk Byggeri. Også her er billedet således, at de udenlandske arbejdsgivere kun i et meget begrænset omfang bliver del af det organiserede danske arbejdsmarked. Forskningsnotatet indeholder en lang række andre data om østarbejderes vilkår i den danske bygge- og anlægssektor, bl.a. deres løn, arbejdstid og hvor længe de har været ansat i deres nuværende virksomhed. Ydermere belyses virksomhedernes erfaringer med at bruge østeuropæisk arbejdskraft også. Nogle af disse resultater blev præsenteret i et foreløbigt forskningsnotat publiceret i september 2007, men andre er ikke blevet præsenteret tidligere. Undersøgelsen er baseret på en survey blandt 236 danske bygge- og anlægsvirksomheder, der har haft østeuropæiske arbejdstagere tilknyttet, casestudier udvalgte steder i landet samt interview med organisations- og myndighedsrepræsentanter. Undersøgelsen er finansieret af Byggeriets Uddannelsesfond (Dansk Byggeri og 3F), BYG/TIB's Uddannelsesfond samt Malerforbundet.

M3 - Rapport

SN - 8791833272

T3 - FAOS Forskningsnotater

BT - Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen

PB - Museum Tusculanum

CY - Kbh.

ER -