Abstract
Den Sprogstrategiske Satsning ved Københavns Universitet har i 2015 gennemført en undersøgelse på Det Juridiske Fakultet vedrørende behov for sprogkompetencer i jurauddannelsen. Efter aftale med ledelsen på JURA blev der iværksat to parallelle spørgeskemaundersøgelser blandt alle fakultets studerende og undervisere. De to grupper havde svarprocenter på henholdsvis 14,53 % og 18,9 %. Cirka en tredjedel af besvarelserne i begge undersøgelser tilkendegiver, at både studerende og undervisere har oplevet, at manglende færdigheder i fremmedsprog og i nogen grad også dansk sprog har skabt problemer for de studerende. De oplevede mangler ligger inden for en lang række sprog, og de hyppigste sprog er engelsk, fransk, tysk, dansk. Spørgsmålet om hvilke specifikke færdigheder (skrive, læse, tale, lytte), de studerende har manglet på et givet sprog, tegner følgende billede: For engelsk er det skrivefærdighed, de studerende især har manglet, for fransk og tysk er det læsefærdighed, og for spansk er det lytte- og talefærdighed. Både studerende og undervisere er af den opfattelse, at de sprogtilbud, der er nødvendige, bør være KUs ansvar.
Cirka halvdelen af både studenterrespondenter og underviserrespondenter mener ikke, at jurastudiet i tilstrækkelig grad forbereder de studerende sprogligt til arbejdsmarkedets forventninger. De peger samtidig på en lang række sprog, som kunne være nyttige i arbejdssammenhæng. Engelsk er det sprog, der vurderes mest nødvendigt, men det følges af fransk, tysk, dansk, kinesisk og spansk samt en del andre fremmedsprog i mindre omfang. De to respondentgrupper giver også en positiv melding om, at der kunne være interesse for et talentprogram, som fokuserer på fremmedsprog i tilknytning til juridiske emner. Igen er det engelsk, fransk, tysk, der er de sprog, som interessen samler sig om.
En tredjedel af de studenterrespondenter, der har været på udlandsophold, tilkendegiver, at de formodentlig ville have haft mere udbytte af opholdet, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. Blandt studenterrespondenterne er der endvidere 41,5 %, der stiller sig positive over for idéen om at tage et udlandsophold, hvor alt foregår på f. eks. fransk eller tysk. De giver fyldige kommentarer om, hvilke – især sproglige – forudsætninger, der i givet fald skal være på plads.
Adskillige steder i undersøgelsen benytter begge respondentgrupper lejligheden til at give udtryk for, at det danske sprog er vigtigt i studiet, i juristens arbejde og i erhvervssammenhæng. De studerende placerer behovet for dansk lige under behovet for engelsk, fransk og tysk. Hos underviserne fornemmes endvidere en underliggende utilfredshed med de studerendes generelle niveau i og bevidsthed om det danske sprog i forhold til de forventninger, der er til en jurists beherskelse af sproget.
Undersøgelsen viser en del af en udvikling fra en national til en mere global uddannelse, og der kan identificeres fire indsatsområder: Der er et påtrængende behov for at styrke akademisk engelsk, både skriftlighed og dialog. Der er behov for fransk og tysk til tre forskellige formål: udlandsophold, tekstlæsning og erhvervsforberedelse, og endelig er der brug for at øge fokus på de kompetencer i dansk, som en jurist skal beherske.
Cirka halvdelen af både studenterrespondenter og underviserrespondenter mener ikke, at jurastudiet i tilstrækkelig grad forbereder de studerende sprogligt til arbejdsmarkedets forventninger. De peger samtidig på en lang række sprog, som kunne være nyttige i arbejdssammenhæng. Engelsk er det sprog, der vurderes mest nødvendigt, men det følges af fransk, tysk, dansk, kinesisk og spansk samt en del andre fremmedsprog i mindre omfang. De to respondentgrupper giver også en positiv melding om, at der kunne være interesse for et talentprogram, som fokuserer på fremmedsprog i tilknytning til juridiske emner. Igen er det engelsk, fransk, tysk, der er de sprog, som interessen samler sig om.
En tredjedel af de studenterrespondenter, der har været på udlandsophold, tilkendegiver, at de formodentlig ville have haft mere udbytte af opholdet, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. Blandt studenterrespondenterne er der endvidere 41,5 %, der stiller sig positive over for idéen om at tage et udlandsophold, hvor alt foregår på f. eks. fransk eller tysk. De giver fyldige kommentarer om, hvilke – især sproglige – forudsætninger, der i givet fald skal være på plads.
Adskillige steder i undersøgelsen benytter begge respondentgrupper lejligheden til at give udtryk for, at det danske sprog er vigtigt i studiet, i juristens arbejde og i erhvervssammenhæng. De studerende placerer behovet for dansk lige under behovet for engelsk, fransk og tysk. Hos underviserne fornemmes endvidere en underliggende utilfredshed med de studerendes generelle niveau i og bevidsthed om det danske sprog i forhold til de forventninger, der er til en jurists beherskelse af sproget.
Undersøgelsen viser en del af en udvikling fra en national til en mere global uddannelse, og der kan identificeres fire indsatsområder: Der er et påtrængende behov for at styrke akademisk engelsk, både skriftlighed og dialog. Der er behov for fransk og tysk til tre forskellige formål: udlandsophold, tekstlæsning og erhvervsforberedelse, og endelig er der brug for at øge fokus på de kompetencer i dansk, som en jurist skal beherske.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 15 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2015 |