Abstract
Folkeskolereformens forestillinger om et fagligt løft og elever, der skal blive så dygtige som de kan, producerer forventninger om, at elever i iagttages og normalitetsbedømmes ud fra evnen til at forvalte deres potentialitet. Når skolen samtidig forventes at være inkluderende får specialundervisning karakter af noget foreløbigt. I artiklen argumenteres for, at dette sker gennem kompenserende teknologier, der får til hensigt at genpositionere de ekskluderede som ønskværdige elever. De fem teknologier er: lærerarbejdet som guidning, følelsesarbejdet, anerkendelsen, struktur og diagnosticering. Teknologierne afspejler psykologiens og psykiatriens forskellige evner til at imødekomme konkurrencestatens forventninger til elevens forvaltning af sin potentialitet.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 13 |
| Tidsskrift | Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift |
| Vol/bind | 51 |
| Udgave nummer | 3 |
| Sider (fra-til) | 122-141 |
| Antal sider | 20 |
| ISSN | 1903-0002 |
| Status | Udgivet - 2014 |
| Udgivet eksternt | Ja |