Abstract
Afhandlingen fremstiller en funktionel lingvistisk model for begrebet grammatikalitet og undersøger metoder til at bruge dette begreb i empirisk arbejde. Brugen af begrebet grammatikalitet i den generative grammatik er blevet kritiseret af funktionalister (Harder, 1996; Lakoff & Johnson, 1999), men der har kun været begrænsede forsøg på positivt at definere funktionelle alternativer. Det grammatikalitetsbegreb der vil blive foreslået her, er baseret på Langackers (2000) dynamiske brugsbaserede model. Langackers model bliver her udvidet således at den kan håndtere det generelle resultat fra forskningen i sætningesprocessering: at sætninger processeres ord for ord snarere end i deres helhed. Empiriske metoder til at bestemme grammatikalitetsstatus bliver diskuteret og anvendt i relation til sætningknudefænomenet i dansk.
I kapitel 2 diskuterer jeg grammatikalitets- og acceptabilitetsbegreberne i den generative tradition og den funktionelle kritik af disse begreber. Langackers model præsenteres, og jeg konkluderer at det er muligt og formålstjenligt at skelne mellem grammatikalitet og acceptabilitet i modellen.
I kapitel 3 diskuterer jeg forskellige empiriske metoder til at bestemme grammatikalitetsstatus. Det konkluderes at lingvisters intuition i princippet bør betragtes som hypoteser om grammatikalitet, og at sådanne hypoteser bør testes med uafhængige data. Korpusdata og acceptabilitetseksperimenter kan f.eks. bruges til sådanne tests. Det foreslås yderligere at man kan bruge læsetidseksperimenter eftersom vanskelighederne med forståelse af ugrammatiske sætninger angiveligt giver sig udslag i læsetidsforøgelser.
I kapitel 4 præsenteres det danske fænomen sætningsknude og beslægtede extraction-fænomener i andre sprog. Restriktioner på disse fænomener og lingvistiske teorier om restriktionerne diskuteres (Deane, 1991; Erteschik-Shir, 1982; Van Valin & LaPolla, 1997). Dataene vedrørende fænomenet er imidlertid ikke utvetydige. Det gælder specielt sætningsknude med adverbiel ledsætning som Jensen (2001) har foreslået er muligt under bestemte forudsætninger.
I kapitel 5 gennemgås relevante dele af den psykolingvistiske forskning i sætningsforståelse og -produktion. Dette inkluderer særlige afsnit om processering af extraction. Jeg konkluderer at den dynamiske brugsbaserede model i store træk er kompatibel med psykolingvistiske constraint satisfaction-modeller, og jeg viser hvordan modellen kan fungere i overensstemmelse med det forhold at sætninger processeres ord for ord. Endelig foreslår jeg hvilke processeringsforudsigelser der kan afledes af de lingvistiske teorier der blev præsenteret i kapitel 4.
I kapitel 6 rapporteres to sæt acceptabilitetsvurderings- og læsetidseksperimenter vedrørende restriktioner på sætningsknude med adverbial ledsætning. Det første sæt viste at vanskeligheder med sådanne sætningsknuder opstår omkring ledsætningsgrænsen. Det andet sæt eksperimenter undersøgte om semantisk kohæsion kan formindske problemerne ved sætningsknude med adverbiel ledsætning (Jensen, 2000). Resultaterne taler imod selektive effekter af kohæsion på sætningsknude.
Resultaterne tyder samlet på at restriktioner på sætningsknude er en konsekvens af at man i matrixsætningen etablerer en forventning om at der er tale om en anden konstruktionstype end sætningsknude, snarere end at de er en konsekvens af problemer med at etablere den rette type afhængigheder i ledsætningen (Erteschik-Shir, 1982). Resultaterne fra acceptabilitets- og læsetidseksperimenterne konvergerer i begge sæt af eksperimenter. Dette understøtter ideen om at læsetidseksperimenter kan bruges til at undersøge grammatikalitet.
I kapitel 2 diskuterer jeg grammatikalitets- og acceptabilitetsbegreberne i den generative tradition og den funktionelle kritik af disse begreber. Langackers model præsenteres, og jeg konkluderer at det er muligt og formålstjenligt at skelne mellem grammatikalitet og acceptabilitet i modellen.
I kapitel 3 diskuterer jeg forskellige empiriske metoder til at bestemme grammatikalitetsstatus. Det konkluderes at lingvisters intuition i princippet bør betragtes som hypoteser om grammatikalitet, og at sådanne hypoteser bør testes med uafhængige data. Korpusdata og acceptabilitetseksperimenter kan f.eks. bruges til sådanne tests. Det foreslås yderligere at man kan bruge læsetidseksperimenter eftersom vanskelighederne med forståelse af ugrammatiske sætninger angiveligt giver sig udslag i læsetidsforøgelser.
I kapitel 4 præsenteres det danske fænomen sætningsknude og beslægtede extraction-fænomener i andre sprog. Restriktioner på disse fænomener og lingvistiske teorier om restriktionerne diskuteres (Deane, 1991; Erteschik-Shir, 1982; Van Valin & LaPolla, 1997). Dataene vedrørende fænomenet er imidlertid ikke utvetydige. Det gælder specielt sætningsknude med adverbiel ledsætning som Jensen (2001) har foreslået er muligt under bestemte forudsætninger.
I kapitel 5 gennemgås relevante dele af den psykolingvistiske forskning i sætningsforståelse og -produktion. Dette inkluderer særlige afsnit om processering af extraction. Jeg konkluderer at den dynamiske brugsbaserede model i store træk er kompatibel med psykolingvistiske constraint satisfaction-modeller, og jeg viser hvordan modellen kan fungere i overensstemmelse med det forhold at sætninger processeres ord for ord. Endelig foreslår jeg hvilke processeringsforudsigelser der kan afledes af de lingvistiske teorier der blev præsenteret i kapitel 4.
I kapitel 6 rapporteres to sæt acceptabilitetsvurderings- og læsetidseksperimenter vedrørende restriktioner på sætningsknude med adverbial ledsætning. Det første sæt viste at vanskeligheder med sådanne sætningsknuder opstår omkring ledsætningsgrænsen. Det andet sæt eksperimenter undersøgte om semantisk kohæsion kan formindske problemerne ved sætningsknude med adverbiel ledsætning (Jensen, 2000). Resultaterne taler imod selektive effekter af kohæsion på sætningsknude.
Resultaterne tyder samlet på at restriktioner på sætningsknude er en konsekvens af at man i matrixsætningen etablerer en forventning om at der er tale om en anden konstruktionstype end sætningsknude, snarere end at de er en konsekvens af problemer med at etablere den rette type afhængigheder i ledsætningen (Erteschik-Shir, 1982). Resultaterne fra acceptabilitets- og læsetidseksperimenterne konvergerer i begge sæt af eksperimenter. Dette understøtter ideen om at læsetidseksperimenter kan bruges til at undersøge grammatikalitet.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Udgivelsessted | Copenhagen |
|---|---|
| Forlag | Department of Nordic Studies and Linguistics, University of Copenhagen, 2005. |
| Status | Udgivet - 2005 |