Abstract
I artiklen Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00’erne analyserer Trine Øland argumenter for kulturkanonen, historiekanonen og demokratikanonen, der på forskellig vis var målrettet skole- og uddannelsessystemet. Den politiske magts argumenter for de tre kanoner beskrives som sammenhængende i sit fokus på forsvaret for menneskets naturlige nationalkulturelle placering og kronologiske udvikling, hvilket ledsages af en karakterisering af ’indvandreren’ i Danmark som ’tilbagestående’ og ’udemokratisk’ kulturelt og historisk. Toneangivende kanonudvalgsmedlemmers forholden sig til kanonerne beskrives desuden, og her er det centralt, at argumenterne fremstår tvetydige: på den ene side fremføres ’rent’ kunstneriske, historiske eller filosofiske væsentlighedskriterier med reference til uafhængige intellektuelle felter; på den anden side fremføres synspunktet, at kanonerne er ’nødvendige’ i en tid med globalisering, multikultur og tilstedeværelse af ’muslimer’. Intellektuelles symbolske magt bidrager således med ideologisk kraft i den politiske magts symbolske og eksklusive afgrænsning af og historieskrivning om samfundsfællesskabet Danmark. Artiklen sætter på den måde spørgsmålstegn ved den sædvanlige opfattelse af (statsansatte) intellektuelle som rebelske eller tjenere af ’sandheden’ uanset hvad
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Dansk Paedagogisk Tidsskrift |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 14-27 |
| Antal sider | 15 |
| ISSN | 0904-2393 |
| Status | Udgivet - 9 maj 2012 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- kanon
- politisk magt
- nationalkultur
- historiebrug
- intellektuelle