Abstract
Skolepolitik og pædagogisk fremsynethed præsenteres ofte som alternativer til tidligere tiders skolepolitik og pædagogik. Det ligger i sagens natur, at det der eksisterer eller har eksisteret, er udgangspunktet for eventuel nytænkning, videreudvikling eller oppositionel tænkning. Hvad der også ligger i sagens natur, men ofte ikke bemærkes, er at nutiden eller fortiden i denne bevægelse fortælles på en særlig måde. Der etableres fortællinger om fortiden og de bruges som forudsætning for at klargøre og skabe tilslutning til fremadrettede synspunkter. Dermed får fortællingen om fortiden betydning for forestillingsevnen og udsynet. Denne artikel handler om det man kan kalde myten om faglighed som progressivismens modsætning. De sidste mange års skolepolitik og en del pædagogisk fremsynethed, har i stort omfang forholdt sig til 1960’ernes og 1970’ernes pædagogik, som noget man nu skulle væk fra. Det man skulle væk fra blev benævnt ”rundkredspædagogik”, ”kulturradikalisme” og ”reformpædagogik” i enhedsskolens æra, og opgøret med disse påståede pædagogiske fænomener blev symbol på en statsform man ville væk fra. Artiklen viser, at myten og fordommene bliver svær at fastholde, hvis det tages i betragtning hvad 1960'ernes og 1970'ernes progressive pædagogik gik ud på.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Liv i skolen : tidsskriftet om lærernes hverdag og det gode arbejde i skolen |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 29-34 |
| Antal sider | 6 |
| ISSN | 1398-2613 |
| Status | Udgivet - 18 feb. 2013 |
Emneord
- Det Humanistiske Fakultet
- progressiv pædagogik
- faglighed
- skolepolitik
- Ny Nordisk Skole
- enhedsskole
- reformpædagogik