Abstract
Artiklen problematiserer Zygmunt Baumans argument om, at æstetiseringen iden postmoderne by er uforenelig med en virksom etisk ansvarlighed for denfremmede i byen. Denne forståelse er kraftigt inspireret af Emmanuel Lévinas’fænomenologiske nærhedsetik, der forstår æstetik og etik som antagonistiskefænomener. Med afsæt i denne forståelse anser Bauman æstetiseringen af denAnden, som en maskering af det nøgne ansigt, der ifølge Lévinas er den etiskefordrings kilde. Hermed mødes den Anden ikke som et unikt menneske, mensnarere som et overfladisk objekt, der nydes uden etisk ansvar. Artiklen pegerpå, at Knud E. Løgstrups fænomenologiske nærhedsetik – som Bauman fejlagtigtjævnfører med Levinas’ – tilbyder en interessant alternativ forståelse af forholdetimellem æstetik og etik: Ifølge Løgstrup har æstetikken nemlig forrang foretikken. Artiklens afgørende argument bliver i lyset heraf, at den etiske fordringsom den Anden stiller, forudsætter at jeg er i kontakt med dennes liv, hvilketnetop sker i den æstetiske sansning. Den æstetiske maskering af den Anden kansåledes ikke per se afskrives som en uetisk objektificering, men rummer snarerepotentialet til, at jeg på sanselig-æstetisk vis kommer i stemt nærvær med det liv,der fordrer mig etisk.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Dansk Sociologi |
| Vol/bind | 20 |
| Udgave nummer | 1 |
| Sider (fra-til) | 7-23 |
| Antal sider | 17 |
| ISSN | 0905-5908 |
| Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
- Zygmunt Bauman
- Knud E. Løgstrup
- Emmanuel Lévinas
- bysociologi
- æstetisering
- nærhedsetik