Abstract
De overordnede principper, som økologisk jordbrugsproduktion hviler på, illustrerer i høj grad, at der er behov for et værdisætnings- og beslutningsstøtteværktøj, som kan inddrage mange og forskellige aspekter af økologisk jordbrug. Samtidig er der formuleret klare standarder for opfyldelse af kravene til at få et produkt Ø-mærket. I det omfang reglerne har en betydning for
produktionens effekt på miljø, dyrevelfærd, økonomi osv., er disse langt mere operationelle i forhold til at give et bud på værdien af økologisk produktion. Økologiske fødevarer og økologisk jordbrug er oplagt meget komplekse begreber, og multikriteriemetoder er derfor strengt nødvendige for at gennemføre relevante analyser af området. Selv om der stadig er mange uløste
problemer tilbage, så har økonomisk teori mange metoder, der kan bruges til sådanne analyser.
En kombination af økonomisk værdisætning/cost-benefit analyse og multikriterietilgangen rummer potentielt lovende muligheder. Multikriterie-analysen er interessant i denne sammenhæng, fordi den giver mulighed for at benytte fysiske vægte, der hvor kriterierne ikke måles i samme enhed (penge). Samtidig er der en læreproces indbygget i metoden, da den opfordrer beslutningstagerne til eksplicit at tage stilling til hvilke vægte, de tillægger forskellige hensyn. Det forventes derfor, at anvendelse af multikriterietilgangen vil være et godt bidrag til at øge forståelsen af økologiens komplekse struktur. Der ligger dog samtidig betydelige udfordringer i anvendelse af multikriterieanalyser som værktøj til vurdering af den samfundsøkonomiske værdi
af økologisk produktion – ikke mindst i forhold til at afgøre, hvilke beslutningstagere og eksperter der har adkomst til at fastsætte vægte for fx miljøværdier på samfundets vegne. Multikriterieanalysernes anvendelse i forhold til landbrug og fødevarer spænder vidt – lige fra en marketingsanalyse af forbrugernes multidimensionelle opfattelse af en ny type olivenolie (hvor de
involverede kriterier omfatter olivenoliens farve, smag, duft, indpakning, etiket og pris) til en sammenligning af konventionel, miljøvenlig og økologisk landbrugsproduktion i forhold til en række miljørelaterede kriterier (jorderosion, jordbundskvalitet, rationel brug af kunstig vanding, vandforurening, luftforurening og påvirkning af biodiversitet). Det må konkluderes, at selv om der
er identificeret en række studier, så er der fremadrettet behov for analyser der specifikt fokuserer på at evaluere økologisk produktion og forbrug hvor helheden og de mange facetter inddrages i en fælles analyseramme.
produktionens effekt på miljø, dyrevelfærd, økonomi osv., er disse langt mere operationelle i forhold til at give et bud på værdien af økologisk produktion. Økologiske fødevarer og økologisk jordbrug er oplagt meget komplekse begreber, og multikriteriemetoder er derfor strengt nødvendige for at gennemføre relevante analyser af området. Selv om der stadig er mange uløste
problemer tilbage, så har økonomisk teori mange metoder, der kan bruges til sådanne analyser.
En kombination af økonomisk værdisætning/cost-benefit analyse og multikriterietilgangen rummer potentielt lovende muligheder. Multikriterie-analysen er interessant i denne sammenhæng, fordi den giver mulighed for at benytte fysiske vægte, der hvor kriterierne ikke måles i samme enhed (penge). Samtidig er der en læreproces indbygget i metoden, da den opfordrer beslutningstagerne til eksplicit at tage stilling til hvilke vægte, de tillægger forskellige hensyn. Det forventes derfor, at anvendelse af multikriterietilgangen vil være et godt bidrag til at øge forståelsen af økologiens komplekse struktur. Der ligger dog samtidig betydelige udfordringer i anvendelse af multikriterieanalyser som værktøj til vurdering af den samfundsøkonomiske værdi
af økologisk produktion – ikke mindst i forhold til at afgøre, hvilke beslutningstagere og eksperter der har adkomst til at fastsætte vægte for fx miljøværdier på samfundets vegne. Multikriterieanalysernes anvendelse i forhold til landbrug og fødevarer spænder vidt – lige fra en marketingsanalyse af forbrugernes multidimensionelle opfattelse af en ny type olivenolie (hvor de
involverede kriterier omfatter olivenoliens farve, smag, duft, indpakning, etiket og pris) til en sammenligning af konventionel, miljøvenlig og økologisk landbrugsproduktion i forhold til en række miljørelaterede kriterier (jorderosion, jordbundskvalitet, rationel brug af kunstig vanding, vandforurening, luftforurening og påvirkning af biodiversitet). Det må konkluderes, at selv om der
er identificeret en række studier, så er der fremadrettet behov for analyser der specifikt fokuserer på at evaluere økologisk produktion og forbrug hvor helheden og de mange facetter inddrages i en fælles analyseramme.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet |
|---|---|
| Antal sider | 42 |
| ISBN (Elektronisk) | 978-87-92591-05-0 |
| Status | Udgivet - 2012 |
| Navn | FOI Dokumentation |
|---|---|
| Nummer | 2012/1 |