Abstract
Forskningen af Motion på recept er præget af en begrænset viden om træningsforløbenes betydning for forandring af træningsrutiner under træningsforløbet og i et længere tidsperspektiv. På trods af dette blev Motion på recept implementeret i store dele af Storbritannien fra start 90´erne efterfulgt af Danmark i 2002 og er i dag et fænomen, der eksisterer på verdensplan. Forskning af Motion på recept programmerne har primært en biomedicinsk og psykologisk tilgang, hvorfor der er mangel på at belyse konceptet sociologisk og særligt i sammenhæng med deltagernes hverdagsliv. Desuden mangler der viden om, hvordan træningsforløbene organiseres, og opfølgende forskningsstudier efterspørges. Afhandlingen har derfor analyseret og besvaret følgende problemformulering:
1. Hvordan implementeres og organiseres ”Motion på recept” (fitnesstræning) og
”Holdspil på recept”(holdspilsaktiviteter) på Forebyggelsescenter Nørrebro?
2. Hvordan muliggøres og begrænses forandringer i træningsrutiner hos deltagerne i træningsforløbene på Forebyggelsescenter Nørrebro og i deres hverdagsliv?
Afhandlingen har sit teoretiske afsæt i Norbert Elias’ figurationssociologiske teoriapparat herunder civilisationsteorien. Elias’ forståelse af stigmatiserings-dynamikker, der kan medføre etablerede og outsidergrupper, samt balancen mellem ”Jeg”, ”Vi” og ”De” identiteter, hvor det enkelte individ aldrig kan blive opfattet alene og afkoblet fra omverdenen, men altid skal betragtes som indvævet i et net af gensidige afhængige relationer, er også benyttet (Elias 1978). Desuden er Elias og Dunning’s forståelse af Spare-time spektrum and Quest for Excitement blevet anvendt i analysen (Elias og Dunning (1986 (2008))
Nick Crossleys’ forståelse af motiver for at begynde træning og fortsætte i de forandrede træningsrutiner har desuden været brugt i mindre grad i analysen for at supplere Elias’ teoribegreber (Crossley 2006, 2008).
Forskningsprojektet kom i stand gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Sundhed, Forebyggelsescenter Nørrebro, Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, på Københavns Universitet. Forskningsprojektet forløb fra august 2014 til juli 2016 på Forebyggelsescenter
Nørrebro. Ph.d. projektet var en del af et større tværvidenskabeligt samarbejde med både fysiologiske og sociologiske forskere tilknyttet. Fra september 2014 til juli 2015 foregik der traditionel Motion på recept (fitnesstræning) på Forebyggelsescenter Nørrebro, og fra august 2015 til juni 2016 blev der implementeret en Holdspil på recept intervention med holdspilsaktiviteter. Jeg har selv indgået i en flerfaglig arbejdsgruppe og været med til at udvikle en holdspilsdefinition, som var rammesættende for, hvordan holdspilsaktiviteterne skulle praktiseres. Deltagerne i forskningsprojektet var borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), svær overvægt (BMI over 35) eller med et af forstadierne dertil for eksempel forhøjet blodtryk. Borgerne var blevet henvist fra lægen, og ville være blevet henvist uanset forskningsprojektets tilstedeværelse.
1. Hvordan implementeres og organiseres ”Motion på recept” (fitnesstræning) og
”Holdspil på recept”(holdspilsaktiviteter) på Forebyggelsescenter Nørrebro?
2. Hvordan muliggøres og begrænses forandringer i træningsrutiner hos deltagerne i træningsforløbene på Forebyggelsescenter Nørrebro og i deres hverdagsliv?
Afhandlingen har sit teoretiske afsæt i Norbert Elias’ figurationssociologiske teoriapparat herunder civilisationsteorien. Elias’ forståelse af stigmatiserings-dynamikker, der kan medføre etablerede og outsidergrupper, samt balancen mellem ”Jeg”, ”Vi” og ”De” identiteter, hvor det enkelte individ aldrig kan blive opfattet alene og afkoblet fra omverdenen, men altid skal betragtes som indvævet i et net af gensidige afhængige relationer, er også benyttet (Elias 1978). Desuden er Elias og Dunning’s forståelse af Spare-time spektrum and Quest for Excitement blevet anvendt i analysen (Elias og Dunning (1986 (2008))
Nick Crossleys’ forståelse af motiver for at begynde træning og fortsætte i de forandrede træningsrutiner har desuden været brugt i mindre grad i analysen for at supplere Elias’ teoribegreber (Crossley 2006, 2008).
Forskningsprojektet kom i stand gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Sundhed, Forebyggelsescenter Nørrebro, Center for Holdspil og Sundhed, Institut for Idræt og Ernæring, på Københavns Universitet. Forskningsprojektet forløb fra august 2014 til juli 2016 på Forebyggelsescenter
Nørrebro. Ph.d. projektet var en del af et større tværvidenskabeligt samarbejde med både fysiologiske og sociologiske forskere tilknyttet. Fra september 2014 til juli 2015 foregik der traditionel Motion på recept (fitnesstræning) på Forebyggelsescenter Nørrebro, og fra august 2015 til juni 2016 blev der implementeret en Holdspil på recept intervention med holdspilsaktiviteter. Jeg har selv indgået i en flerfaglig arbejdsgruppe og været med til at udvikle en holdspilsdefinition, som var rammesættende for, hvordan holdspilsaktiviteterne skulle praktiseres. Deltagerne i forskningsprojektet var borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), svær overvægt (BMI over 35) eller med et af forstadierne dertil for eksempel forhøjet blodtryk. Borgerne var blevet henvist fra lægen, og ville være blevet henvist uanset forskningsprojektets tilstedeværelse.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Udgivelsessted | København |
|---|---|
| Forlag | Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet |
| Antal sider | 443 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7209-257-7 |
| Status | Udgivet - 2019 |