Abstract
Kun ganske få internationale og ingen danske studier, der har undersøgt konsekvenserne af udsættelse for både fysisk og psykisk aggression, er tidligere blevet publiceret. Formålet med denne afhandling er derfor at undersøge hyppigheden og konsekvenserne af forskellige former for fysisk og psykisk aggression. Afhandlingen inkluderer fire artikler, som omhandler hyppigheden og konsekvenser på kort og lang sigt ved udsættelse for ubehagelige drillerier og vold og/eller trusler om vold samt hyppighed og konsekvenser på kort sigt ved udsættelse for mobning på arbejdspladsen inklusiv fysiologisk stress. Et yderligere formål var at undersøge om forskellige aspekter af arbejdsmiljø, socialt klima og individuelle karakteristika har indflydelse på relationen mellem udsættelse for mobning, ubehagelige drillerier eller vold/trusler om vold og forskellige helbredssymptomer og stressreaktioner.
Studiepopulationerne kommer fra to danske undersøgelser og en svensk. Den ene danske undersøgelse er den Nationale Arbejdsmiljø Kohorte, som inkluderer 3 tværsnitsundersøgelser af 5.940, 5.632 og 5.636 ansatte, repræsentanter for den danske arbejdsstyrke i henholdsvis 1990, 1995 og 2000 - samt to kohorter. Den anden danske undersøgelse er den Psykosociale Arbejdsmiljøundersøgelse fra 1997, som er en tværsnitsundersøgelse af 1.857 tilfældigt udvalgte repræsentanter for den danske arbejdsstyrke. Den svenske undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse af 437 ansatte i 5 svenske virksomheder i 2001.
Mere 11% af respondenterne i de danske undersøgelser angav, at de havde været udsat for ubehagelige drillerier, vold eller trusler om vold med kun få variationer fra 1990 til 1995. Udsættelse for psykisk aggression var hyppigere i alle årene end udsættelse for fysisk vold. I 2000 angav 5,8%, at de havde været udsat for ubehagelige drillerier, 4,6% havde været udsat for trusler og 2,2% for vold indenfor det sidste år. I 2001, angav 5% af respondenterne i den svenske stress undersøgelse, at de havde været udsat for mobning indenfor de sidste seks måneder. Kvinder rapporterede mere vold end mænd i alle årene og også mere udsættelse for ubehagelige drillerier i 2000. Ingen kønsforskelle blev fundet ved udsættelse for mobning på arbejdspladsen. Resultaterne viste også, udsættelse for vold øger risikoen kraftigt for fremtidig vold, og udsættelse for ubehagelige drillerier øger risikoen for fremtidige ubehagelige drillerier.
Ofrene for ubehagelige drillerier og vold rapporterede flere helbredssymptomer og stress reaktioner på kort og lang sigt end ikke udsatte. Kun reaktioner på kort sigt blev undersøgt for ofre for mobning, og disse rapporterede flere psykiske symptomer samt et lavere fysiologisk stress respons. Resultaterne viste også, at jo mere en person udsættes for vold, jo flere symptomer vil han eller hun rapportere. Der blev særligt fokuseret på kønsforskelle i forhold til udsættelse for ubehagelige drillerier, og det viste, at kvinder udsat for ubehagelige drillerier rapporterede mere træthed efter fem år end mænd.
Ofre for mobning og ubehagelige drillerier rapporterede lavere støtte fra kolleger. Ofre for alle typer aggressioner angav lavere støtte fra ledere og flere konflikter og skænderier end ikke udsatte respondenter. Mandlige ofre for ubehagelige drillerier angav også flere rollekonflikter og mere rolleuklarhed. Kvinder rapporterede flere rollekonflikter. Ofre for mobning angav flere negative følelser og ofre for vold oplevede en svagere sammenhæng i tilværelsen end ikke udsatte. Konflikter og skænderier medierede delvist sammenhængen mellem udsættelse for vold og træthed efter fem år og mellem udsættelse for ubehagelige drillerier og mentale problemer efter fem år hos mænd. Lav social støtte fra leder medierede delvist sammenhængen mellem udsættelse for mobning og psykiske symptomer. Lav social støtte fra kolleger medierede delvist sammenhængen mellem udsættelse for ubehagelige drillerier og mentale helbredsproblemer på lang sigt hos mænd samt mellem udsættelse for mobning og somatiske stress reaktioner.
Langtidsstudierne viser, at udsættelse for ubehagelige drillerier på arbejdspladsen prædikterede træthed hos kvinder fem år senere uafhængigt af alder, træthed ved baseline, rollekonflikter, social støtte, konflikter, social klasse, job og uddannelse samt drillerier ved opfølgning. Udsættelse for vold og/eller trusler om vold prædikterede træthed fem år senere uafhængigt af alder, køn, træthed ved baseline, social støtte, konflikter og social klasse samt vold ved opfølgning. Tværsnitsstudierne viste, at udsættelse for mobning hang sammen med psykisk og somatiske symptomer samt et lavere fysiologisk stress respons uafhængigt af alder, køn, social støtte og negative følelser.
De tre typer aggression: mobning, ubehagelige drillerier og vold syntes at have meget til fælles med hensyn til socialt klima, individuelle karakteristika, tendens til gentagen udsætte for disse negative handlinger og de alvorlige konsekvenser, dette kan have for ofrenes helbred og velbefindende.
Konkluderende viser resultaterne præsenteret i denne afhandling, at en stor gruppe ansatte udsættes for forskellige former for aggressioner på arbejdspladsen, og at dette har alvorlige konsekvenser for deres helbred både på kort og lang sigt. Derfor er det i høj grad vigtigt, at iværksætte forskningsprojekter, der har til formål at forebygge og håndtere både udsættelse for og konsekvenser af aggressioner på arbejdspladsen.
| Bidragets oversatte titel | Aggressioner på arbejdspladsen: Mobning, ubehagelige drillerier og vold. Hyppighed, medierende faktorer og konsekvenser |
|---|---|
| Originalsprog | Engelsk |
| Udgivelsessted | Saarbrücken |
|---|---|
| Forlag | VDM Verlag Dr. Müller Aktiengesellschaft & C o. KG |
| Antal sider | 79 |
| ISBN (Trykt) | 978-3-639-17635-3 |
| Status | Udgivet - 2009 |
FN’s Verdensmål
Dette resultat bidrager til følgende verdensmål
