Hanne Thorsen

CV

Hanne Thorsen, født 23 02 1934 på Frederiksberg, gift med tidl. lektor ved institut for anatomi ved Københavns Universitet Lars Thuneberg

1957 Fysioterapeut, Fysioterapiskolen i København

1958 Autorisation som fysioterapeut

1959-67 Diverse hospitalsansættelser i Danmark og Tyrkiet, faglig redaktør og undersivningsassistent

1967 Oprettet Østerbro Fysioterapi, ledet den til 1996 og postgraduat undervisning i Manuel Terapi

1976 International eksamen i Manuel Terapi

1977 Påbegyndt det lægevidenskabelige studium ved Københavns Universitet

1987 Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns Universitet

1987-90 Diverse kliniske ansættelse i København afsluttet med  B-autorisation

1990 Introduktionsstipendium, Københavns Universitet

1990 Påbegyndt PhD-studium ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

1995 PhD grad i medicin ved Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet

1996 Diplomlæge i Manuel Medicin (Dansk Selskab for Manuel Medicin)

1995-96 Konsulent for fire internationale medicinalfirmaer: Udvikling og afprøvning af spørgeskemaer til patienter med genital herpes, migræne, schizophrenia, apoplexi cerebri, væksthormonmangel, depressio mentis og reumatoid artritis, og colostomi 

1996-04 Seniorforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, dels som lektorvikar på Afdeling for Almen Medicin i København, dels ved fondsmidler

1999 Et år reservelægevikar på geronto-psykiatrisk afdeling, Vordingborg en gang om ugen

2002-04 Akademisk koordinator i Københavns Kommune på kvalitetsudviklingsprojekt om tidlig opsporing af patienter sygemeldt på grund af rygsygdom (halv arbejdstid)

2004 Seniorforsker ved Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet med fondsfinansieret individuel kontrakt med følgende projekter: 
Alle i samarbejde med min kollega John Brodersen.

1. Forbedring af skriftlig kommunikation fra sundhedsvæsenet til patienter
2. Psykosociale konsekvenser af falsk positive svar ved mammografiscreening
3. Psykosociale konsekvenser af falsk positive scanningssvar ved screening for lungekræft

Jeg er således både fysioterapeut og læge, har efter embedseksamen 1987 været reservelæge og derefter gennemgået en forskeruddannelse, som afsluttedes med PhD-graden i medicin maj 1995.
Min forskning har bestået af teoribaseret oversættelse og tilpasning eller udvikling og afprøvning af helbredsspørgeskemaer, samt klinisk og epidemiologisk anvendelse af disse.

Efter embedseksamen har jeg deltaget i 94 forskerkurser/seminarer/kongresser, i 66 af disse med egne indlæg eller posters eller som leder af workshops. 

Jeg er bedømmer af artikler for British Medical Journal, Ugeskrift for Læger, Scandinavian Journal of Rheumatology og Value in Health,

Jeg har været og vejleder for medicin- og MPH- og fysioterapistuderende i deres specialer, hovedvejleder for én PhD-studerende ved Lunds Universitet og én ved Københavns Universitet, samt vejledt kolleger i udvikling af spørgeskemaer og anvendelse af disse.
 
Jeg har 54 publikationer inklusive lærebogskapitler, kommentarer og er forfatter af 12 accepterede abstracts præsenteret på internationale kongresser. Ud over min ph.d. afhandling har jeg skrevet 3 afhandlinger: en prisopgave og to afløsningsopgaver under det medicinske studium.

Undervisnings- og vejledningsområder

Vejleder specielt inden for emnerne udvikling, formulering, afprøvning for forståelse og overskuelighed, samt relevans og anvendelse af spørgeskemaer på det medicinske studium (OSVAL-1 og 2 opgaver) samt kandidatuddannelsen i Master of Public Health. Desuden vejleder ved forskningstræningen for kommende speciallæger i almen medicin.

Primære forskningsområder

Når sundhedsfagligt personale kommunikerer med patienter, f.eks i form af informationer forud for et klinisk forsøg eller i form af spørgeskemaer, sker det ofte, at patienterne ikke forstår eller misforstår meningen med det skrevne.

Det skyldes antageligt, at professionelle har svært ved at frigøre sig fra deres vante "stammesprog", især når de formulerer sig skriftligt.

En undersøgelse af, i hvor høj grad mennesker uden sundhedsfaglig baggrund forstår skriftlige meddelelser fra sundhedssektoren, viser med tydelighed, at dette er tilfældet. Især har lægfolk svært ved at forstå og overskue indlægssedler i lægemiddelpakninger. Men det viser sig også, at udvalgte ord, som ellers er almindeligt anvendt idet danske sprog, misforstås, når de anvendes i en sundhedsfaglig sammenhæng. Klik på dette link for at læse mere om projektet 'Forbedring af skriftlig kommunikation fra sundhedsvæsenet til patienter'.

Det ser ud til, at den eneste måde, man kan sikre sig, at lægfolk fuldt ud forstår de skriftlige henvendelse, de får fra sundhedsvæsenet, er, at formulerede meddelelser afprøves for forståelighed blandt lægfolk, inden de lanceres.

Publikationsliste. Klik på dette link for at downloade Hanne Thorsens publikationsliste.

Aktuel forskning

Klik på nedenstående links for at læse mere om Hanne Thorsen projekter ved Afdeling for Almen Medicin:

Forbedring af skriftlig kommunikation fra sundhedsvæsenet til patienter
Formålet med undersøgelsen er, at identificere ord og vendinger, som ofte enten ikke forstås eller misforstås af lægfolk og foreslå alternativer, som kan bedre forståelsen.

Hvilke psykosociale konsekvenser har det at få et falsk positivt svar ved screening for lungekræft?Spørgeskemaet til måling af psykosociale konsekvenser ved mammografiscreening tilpasses screening for lungekræft, - samt en spørgeskemaundersøgelse.

Hvilke psykosociale konsekvenser har det for kvinder at få et falsk positivt svar ved mammografiscreening?
En spørgeskemaundersøgelse.

Kan alternativ behandling påvirke forstadier til livmoderhalskræft?
Kvinder der får konstateret celleforandringer ved screening for livmoderhalskræft oplever betydelige negative psykosociale konsekvenser hermed. I dette projekt undersøges det hvor grelle disse psykosociale konsekvenser er og om meditation kan mindske dem.

Rehabilitering og tilbud om psykosocial støtte til patienter med hjerneskade efter genoplivning uden for hospital
En kortlægning af de tilbud som i Danmark er givet og iværksat til patienter, der i en 5-årsperiode er blevet udskrevet fra en hospitalsindlæggelse, efter de er behandlet for en akut hjertesygdom, der medførte hjertestop, og som alle blev genoplivet uden for hospital.

Behandlingen af rygpatienter - en undersøgelse af praktiserende lægers behandlingsrutiner
60 praktiserende læger registrerer på et fortrykt skema i løbet af en måned hvilken behandling, de anvender til patienter med rygbesvær. Det forventes, at 1200 patientkontakter vil blive registreret.

Struktureret evaluering af konsultationsprocessen i almen praksis
På baggrund af en model for konsultationen i almen praksis udvikles et spørgeskema til evaluering af konsultationsprocessen. I første del af projektet afprøves skemaet i den prægraduate undervisning og ved eksamen i almen medicin.