8. marts, 8 kvinder, 8 forskningsresultater
Vi hylder det seneste års udgivelser, projekter og forskningsresultater, hvor kvindelige forskere fra Københavns Universitet står bag. Læs med og mød otte af KU’s forskere og deres arbejde. Rigtig god 8. marts til alle!
1 Vores celebritykultur er ikke ny men har formet samfundet tilbage til antikken
Celebrities findes ikke kun i reality-tv og tabloide medier. Celebrities er interessante at undersøge, fordi de som personer inkarnerer, hvad vi kulturelt og samfundsmæssigt synes er væsentligt. Celebritykulturen har således været - og er med til at forme samfundet helt tilbage fra fx Julius Cæsar over Greta Thunberg til Søren Brostrøm.
Helle Kannik Haastrup, film og medieforsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, har skrevet en bog, hvor hun analyserer, hvad der definerer celebritykulturen.
2 Hårdt fysisk arbejde øger risiko for demens markant
Det er ikke kun kroppens muskler og led, der kan nedslides af hårdt fysisk arbejde. Også hjernen og hjertet lider overlast. Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at folk med hårdt fysisk arbejde har 55 procent højere risiko for demens end dem med stillesiddende arbejde. Forskerne mener, at sundhedsmyndigheder bør præcisere deres anbefalinger for fysisk aktivitet.
Kirsten Nabe-Nielsen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, har i sin forskning på vist sammenhængen mellem hårdt fysisk arbejde og demens.
Læs hele historien
3 Forsker genskaber 300 år gamle lyde
Hvordan lød hverdagslivet for 300 år siden? Og hvordan lød det, da svenskerne belejrede København i 1659? De lyde som et forskningsprojekt skal undersøge er f.eks. at lyde fra mennesker på tværs af sociale klasser og køn og lyde fra mekaniske genstande og redskaber som musikinstrumenter, ure og våben. Forskningen skal bidrage med at levendegøre formidlingen af vores alle sammens historie.
Christine Jeanneret, lektor på Teologisk Fakultets afdeling for kirkehistorie, står i spidsen for forskningsprojektet, der i samarbejde med Rosenborg Slot, skal undersøge den soniske historie ved hoffet og rekonstruere fortidens lyde.
Læs hele historien
4 ’Grand Canyon’ findes også i Grønland
Under den grønlandske indlandsis ligger et netværk af 800 km lange og 800 meter dybe kløfter. Klimasvingninger har dannet enorme inddæmmede søer af smeltevand, som giver nogle kæmpe udbrud af vandmasser, der over tid graver kløfterne. Kløfterne kan have påvirket havstrømmene, hvilket kan have medført pludselige globale klimaforandringer. Selv den dag i dag påvirker mega-kløfterne under det nordlige Grønland strømmen af is og vand under iskappen, hvilket har betydning for isens udvikling i fremtiden, og om hvor meget smeltevand isen udleder.
Christine Schøtt Hvidberg, Lektor på Niels Bohr Instituttet, har forsket i Grønlands ’Grand Canyon’
5 Danske æbletræer truet af ny bladlus
En æblespisende bladlus fra fjernøsten truer danske frugttræer og kan gøre livet surt for æbleavlerne i fremtiden. Men mere biodiversitet og naturlige fjender som mariehøns og edderkopper, kan holde bestanden af den uønskede gæst nede. Fremtiden må vise hvilken betydning den nye bladlus vil få for den danske æbleproduktion.
Lene Sigsgaard, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, forsker i naturlige fjender og skadedyrsregulering i blandt andet æbler og har opdaget bladlusen i Danmark.
6 Cyberangreb presser folkeretten
Spionage, misinformation og angreb på computersystemer mellem stater bliver mere almindelige. Men der er ingen klare regler for, hvordan man kan svare igen på cyberangreb. Det skyldes, at der på tværs af verdens lande er usikkerhed om, hvordan de folkeretlige regler skal overføres fra den analoge verden til den digitale.
Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor MSO på Center for International Courts, har været med til at skrive en ny rapport, der peger på, at Danmark lige nu har en særlig mulighed for at påvirke den retlige udvikling på området.
7 Svært at vende tilbage til job efter hjernerystelse
Selvom de fleste kommer sig hurtigt efter en hjernerystelse, er der mange som får længerevarende følgevirkninger. Et studie viser, at næsten 40 procent af de 25.000 personer, der hver år bliver ramt af hjernerystelse har svært ved at passe deres arbejde, når de vender tilbage på jobbet. Studiet peger på, at der er brug for en indsats hos de praktiserende læger i landets kommuner og hos arbejdsgivere for at gøre vejen tilbage til arbejdsmarkedet lettere.
Hana Malá Rytter, lektor på Institut for Psykologi, står bag studiet, som har undersøgt hjernerystelsesramtes opfattelse af, hvordan det har været at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
8 Unikt indblik i menneskehjernens udvikling: Forskere udvikler model af den tidlige fosterhjerne
Vi ved meget om den menneskelige hjerne, men meget lidt om hvordan den dannes. Især tiden fra den anden til syvende uge i fosterstadiet har hidtil været nærmest ukendt land for hjerneforskere. Men nu skal en nyudviklet model af fosterhjerne gøre os klogere på hjernens udvikling. Forskningen skal fremskynde udviklingen af stamcellebehandlinger mod hjernesygdomme som Parkinsons, epilepsi og demens.
Agnete Kirkeby, Lektor på Institut for Neurovidenskab, har været forskningsleder og været med til at konstruere en model af en tidlig fosterhjerne.