Abstract
Artiklen søger svar på, om kartoffel-erhvervenes jordhøst repræsenterer en samfundsmæssig udfordring, som skaber behov for nye løsninger. Den anskuer derfor jordhøsten som et restprodukt med potentiale for recirkulering, genbrug og værdiskabelse - og analyserer industriens omkostninger og praksis i relation til jordhøsten i Norge og Danmark, herunder reguleringsmæssige tiltag til
fornøden smittebeskyttelse, og erhvervets opfattelse af samme. Reguleringen kan påvirke jordhøstens bioøkonomiske skæbne, og artiklen viser, hvordan recirkulering af jorden er mulig i det ene land og ikke i det andet. Afslutningsvist præsenteres og diskuteres en række spørgsmål med sigte på at nyttiggøre jordspild via forskellige tilgange til recirkulering eller anden udnyttelse af jordhøsten. Konklusionen er, at deponi fordyrer kartoffelproduktionen.
fornøden smittebeskyttelse, og erhvervets opfattelse af samme. Reguleringen kan påvirke jordhøstens bioøkonomiske skæbne, og artiklen viser, hvordan recirkulering af jorden er mulig i det ene land og ikke i det andet. Afslutningsvist præsenteres og diskuteres en række spørgsmål med sigte på at nyttiggøre jordspild via forskellige tilgange til recirkulering eller anden udnyttelse af jordhøsten. Konklusionen er, at deponi fordyrer kartoffelproduktionen.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Tidsskrift for Landoekonomi |
| Volume | 201 |
| Issue number | 3 |
| Pages (from-to) | 189-201 |
| Number of pages | 13 |
| ISSN | 0040-7119 |
| Publication status | Published - 2015 |