Abstract
Artiklen handler om arvelovens regler om vederlagskrav og mulighederne for at anvende dem, når misbrug af et uskiftet bo har forrykket arveforholdet mellem to helsøskende. Forfatterne konkluderer at den hidtidige retsopfattelse af vederlagskrav som en beregningsteknisk overførsel af midler mellem to boslodder ikke kan opretholdes. Vederlagskrav må derimod forstås som "et krav på kompensation for visse økonomiske dispositioner, som en ægtefælle eller samlever har foretaget i ægteskabet, over et uskiftet bo eller efter førstafdødes død." Som følge heraf vurderer forfatterne, at der ikke er noget der taler for, at helsøskende skal rammes af andre begrænsninger end alle andre, der ønsker at rejse vederlagskrav i et uskiftet bo. Vederlagskravet skal følgelig rettes mod det beholdne bo, og det er muligt at lave beregninger af, hvorledes én helsøskende skal kompenseres for et misbrug til fordel for en anden helsøskende - helt uden at tænke på boslodder.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Title of host publication | Facetter : Festskrift til Sys Rovsing Koch |
| Editors | Johan Hartmann Stæger |
| Number of pages | 8 |
| Place of Publication | København |
| Publisher | Djøf Forlag |
| Publication date | 2013 |
| Pages | 215-222 |
| ISBN (Print) | 978-87-574-2857-5 |
| Publication status | Published - 2013 |
Keywords
- Faculty of Law