Abstract
Det overordnede emne for denne juridiske ph.d.-afhandling er vandplanlægning og vandforvaltning indenfor rammerne af vandrammedirektivet. Afhandlingen analyserer en række retlige problemstillinger både med relation til INSPIRE-, vandramme- og grundvandsdirektivet og med relation til den konkrete danske planlægning for og forvaltning af vandressourcerne.
For det første tager afhandlingen fat i fundamentet for vandplanlægningen – de data og informationer, som myndighedernes beslutninger baseres på. Her viser analyserne, at INSPIRE-direktivet med en produktorienteret regulering af geodataområdet er et vægtigt skridt i retning af større gennemsigtighed og bredere anvendelighed af geodata. Gennemføres direktivets intentioner og bestemmelser vedrørende metadata, vil der skabes en betydelighed klarhed og gennemsigtighed i forhold til en lang række af de data og informationer som indgår i vandplanlægningen og i miljøforvaltningen generelt. Analyserne viser imidlertid også, at der er et behov for procedurekrav, der forpligter myndighederne til at redegøre for nøglebeslutninger i forbindelse med de miljørelaterede kortlægningsprocesser og til at evaluere af datakvalitet i forbindelse med brug og formidling af geodata og geoinformation.
For det andet tager afhandlingen fat i miljømålsfastsættelsen – indholdet af og subsumptionen under vand-rammedirektivets retlige norm ”god status”. Her viser analyserne dels, at fastlæggelse af det konkrete indhold af god status for en vandforekomst eller en type af vandforekomster indebærer mange usikre naturvidenskabelige valg, hvor den juridiske metode kun giver ringe støtte, dels at den komplicerede direktivmæssige konstruktion af normen bygger på forældede opfattelser af økosystemdynamik og miljøkvalitet, og at der derfor er behov for en revision af direktivets bestemmelser. Her foreslås begrebet ecosystem services som det retlige udgangspunkt for reguleringen og det biologiske begreb functional traits som de variable, målopfyldelsen vurderes på.
For det tredje tager afhandlingen fat i planlægningen af de foranstaltninger, der skal til for at nå miljømålene – indholdet af vandplanerne og indsatsprogrammerne. Her viser analyserne, at vandrammedirektivet indeholder både materielle og processuelle krav til indsatsprogrammerne, at planlægningen af indsatsen i Danmark, Norge og Sverige gribes an på tre grundlæggende forskellige måder, samt at de danske vandplaner og indsatsprogrammer lider af en del mangler i forhold til at opfylde direktivets krav. Analyserne viser også, at integrationen af lovgivningen vedrørende grundvandsbeskyttelse ikke er vellykket, og på den baggrund anbefales lovgivningen gentænkt med henblik på at etablere en sårbarhedsdifferentieret regulering af landbrugets gødningsanvendelse.
For det første tager afhandlingen fat i fundamentet for vandplanlægningen – de data og informationer, som myndighedernes beslutninger baseres på. Her viser analyserne, at INSPIRE-direktivet med en produktorienteret regulering af geodataområdet er et vægtigt skridt i retning af større gennemsigtighed og bredere anvendelighed af geodata. Gennemføres direktivets intentioner og bestemmelser vedrørende metadata, vil der skabes en betydelighed klarhed og gennemsigtighed i forhold til en lang række af de data og informationer som indgår i vandplanlægningen og i miljøforvaltningen generelt. Analyserne viser imidlertid også, at der er et behov for procedurekrav, der forpligter myndighederne til at redegøre for nøglebeslutninger i forbindelse med de miljørelaterede kortlægningsprocesser og til at evaluere af datakvalitet i forbindelse med brug og formidling af geodata og geoinformation.
For det andet tager afhandlingen fat i miljømålsfastsættelsen – indholdet af og subsumptionen under vand-rammedirektivets retlige norm ”god status”. Her viser analyserne dels, at fastlæggelse af det konkrete indhold af god status for en vandforekomst eller en type af vandforekomster indebærer mange usikre naturvidenskabelige valg, hvor den juridiske metode kun giver ringe støtte, dels at den komplicerede direktivmæssige konstruktion af normen bygger på forældede opfattelser af økosystemdynamik og miljøkvalitet, og at der derfor er behov for en revision af direktivets bestemmelser. Her foreslås begrebet ecosystem services som det retlige udgangspunkt for reguleringen og det biologiske begreb functional traits som de variable, målopfyldelsen vurderes på.
For det tredje tager afhandlingen fat i planlægningen af de foranstaltninger, der skal til for at nå miljømålene – indholdet af vandplanerne og indsatsprogrammerne. Her viser analyserne, at vandrammedirektivet indeholder både materielle og processuelle krav til indsatsprogrammerne, at planlægningen af indsatsen i Danmark, Norge og Sverige gribes an på tre grundlæggende forskellige måder, samt at de danske vandplaner og indsatsprogrammer lider af en del mangler i forhold til at opfylde direktivets krav. Analyserne viser også, at integrationen af lovgivningen vedrørende grundvandsbeskyttelse ikke er vellykket, og på den baggrund anbefales lovgivningen gentænkt med henblik på at etablere en sårbarhedsdifferentieret regulering af landbrugets gødningsanvendelse.
| Original language | Danish |
|---|
| Publisher | Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet |
|---|---|
| Number of pages | 164 |
| ISBN (Electronic) | 978-87-92591-21-0 |
| Publication status | Published - 2012 |
| Series | FOI Ph.d.-afhandling |
|---|---|
| Volume | 2012/5 |
Keywords
- ???Vandmiljø???