Abstract
Henlæggelse til urørt skov er en omkostningseffektiv måde at understøtte den langsigtede bevarelse af en betydelig andel af den truede biodiversitet i Danmark (Højgård et al, 2016). Urørt skov indebærer, at skovejeren stopper den forstlige aktivitet, dvs. stopper hugst, plantning, hegning osv. på arealet. Dette
medfører et indtægtstab, som skovejeren skal kompenseres for, såfremt man fra samfundets side ønsker en sådan udlægning, men ikke ønsker at stille skovejeren ringere end før. Denne kompensation er hidtil blevet fastsat efter en tilskudsordning, hvor skovejere kompenseres efter en beregnet værdi af den stående vedmasse med et tillæg for tabt fremtidig produktion.
Det er blevet foreslået at omlægge kompensationsmekanismen til en form, hvor man anvender en såkaldt omvendt auktion, en slags licitationsmodel. Denne note beskriver nogle af de essentielle elementer, der skal implementeres for at foretage dette skifte. Centralt i den omvendte auktion er det, at skovejeren her afgiver et tilbud på at stoppe skovdriften på et givet areal for en given pris og samtidig beskriver arealet efter bestemte parametre, der er relevante for arealets potentiale for biodiversiteten. Det åbner det relevante spørgsmål om, hvordan man vælger mellem en serie relevante tilbud af varierende pris og kvalitet, således at man får mest kvalitet for pengene.
Vi foreslår her at benytte en såkaldt ‘benchmarking’‐procedure til at vælge mellem indkomne tilbud fra private skovejere. Benchmarking er i denne sammenhæng en sammenlignende tilgang, hvor en køber (her
Miljøstyrelsen) identificerer den relative ydeevne af de indkomne bud, baseret på prisen og et antal andre parametre, som er relevante for arealets potentiale for biodiversiteten. Udvælgelsen kan foregå ved hjælp af Data Envelopment Analysis (DEA), som er en matematisk programmeringsmetode til at evaluere den relative efficiens af forskellige tilbud. Vi beskriver og illustrerer udvalgte tilgange til, hvordan man i praksis kan implementere en procedure for at udvælge de bedste tilbud vha. DEA. Vi diskuterer udfordringer ved de enkelte tilgange og illustrerer, hvordan de virker ved brug af et simuleret datasæt.
En ændring fra den nuværende kompensationsordning til en auktionsbaseret betalingsordning vil kræve, at den nuværende bekendtgørelse ændres, således at den kan omfatte teknikaliteterne i en omvendt auktion og den efterfølgende udvælgelse vha. DEA. Vi angiver derfor til sidst i denne note en række
opmærksomhedspunkter, der skal håndteres, for at dette kan gøres.
medfører et indtægtstab, som skovejeren skal kompenseres for, såfremt man fra samfundets side ønsker en sådan udlægning, men ikke ønsker at stille skovejeren ringere end før. Denne kompensation er hidtil blevet fastsat efter en tilskudsordning, hvor skovejere kompenseres efter en beregnet værdi af den stående vedmasse med et tillæg for tabt fremtidig produktion.
Det er blevet foreslået at omlægge kompensationsmekanismen til en form, hvor man anvender en såkaldt omvendt auktion, en slags licitationsmodel. Denne note beskriver nogle af de essentielle elementer, der skal implementeres for at foretage dette skifte. Centralt i den omvendte auktion er det, at skovejeren her afgiver et tilbud på at stoppe skovdriften på et givet areal for en given pris og samtidig beskriver arealet efter bestemte parametre, der er relevante for arealets potentiale for biodiversiteten. Det åbner det relevante spørgsmål om, hvordan man vælger mellem en serie relevante tilbud af varierende pris og kvalitet, således at man får mest kvalitet for pengene.
Vi foreslår her at benytte en såkaldt ‘benchmarking’‐procedure til at vælge mellem indkomne tilbud fra private skovejere. Benchmarking er i denne sammenhæng en sammenlignende tilgang, hvor en køber (her
Miljøstyrelsen) identificerer den relative ydeevne af de indkomne bud, baseret på prisen og et antal andre parametre, som er relevante for arealets potentiale for biodiversiteten. Udvælgelsen kan foregå ved hjælp af Data Envelopment Analysis (DEA), som er en matematisk programmeringsmetode til at evaluere den relative efficiens af forskellige tilbud. Vi beskriver og illustrerer udvalgte tilgange til, hvordan man i praksis kan implementere en procedure for at udvælge de bedste tilbud vha. DEA. Vi diskuterer udfordringer ved de enkelte tilgange og illustrerer, hvordan de virker ved brug af et simuleret datasæt.
En ændring fra den nuværende kompensationsordning til en auktionsbaseret betalingsordning vil kræve, at den nuværende bekendtgørelse ændres, således at den kan omfatte teknikaliteterne i en omvendt auktion og den efterfølgende udvælgelse vha. DEA. Vi angiver derfor til sidst i denne note en række
opmærksomhedspunkter, der skal håndteres, for at dette kan gøres.
| Original language | English |
|---|
| Place of Publication | Frederiksberg |
|---|---|
| Publisher | Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet |
| Number of pages | 29 |
| ISBN (Electronic) | 978-87-93768-05-5 |
| Commissioning body | Ministry of Environment and Food |
| Publication status | Published - 2019 |
| Series | IFRO Rapport |
|---|---|
| Number | 284 |