Sub Luna: Kosmologier, religion og videnskab i antikken

Jesper Rosenløv

Sub Luna: Kosmologier, religion og videnskab i antikken

Translated title of the contribution: Sub Luna: Cosmologies, Religion and Science in Antiquity

Jesper Rosenløv

Studienævnet for Saxo-Instituttet

Abstract

This dissertation, Sub Luna - Cosmologies, Religion and Science in Antiquity, focuses on the ancient concepts of the structure of the universe and of nature as such and man's position in the world as described in the scientific or philosophical literature of antiquity. It includes the religious framework, which the cosmological writers to some extent reacted against, but at the same time depended on or reformulated when conceptualising their own theories about the universe and life as such. The main theme of research is the role and importance of religious conceptions in antique cosmologies, and in this way the relationship between religion and what might be described as antique teachings of nature or natural philosophy.

The inquiry compasses texts from the Greco-Roman world in the period between the Presocratics and the Middle Platonists. The source material consists of the academic literature of antiquity which includes or presupposes cosmological consideration. This primarily means "scientific" works or texts of a natural philosophical nature.

The first part of the dissertation, The Basis of the World, serves to clarify the main currents in ancient natural philosophy and theology. On one hand this means an analysis of the main ideas in the conceptions and explanations of what one might call the foundations of the world. What does the existence of the world and nature depend on? What is the basic ontology and what was supposed to be the basic physical realities? This includes the world's coming into existence, and the structuring of its main elements. On the other hand - and analogously - this part analyses the natural philosopher's view of traditional religion and the interplay between religion and the theories of natural philosophy - that is to say, to what extent did the theological main currents matter to the philosophers' answers on a higher cosmological level?

In the second part, Heaven and Earth, the main currents in ancient astronomy are being analysed with special attention paid to their religious implications. What is the nature of the universe and its elements? What causes the motions of the celestial bodies and what may be the influence of these bodies on life on the earth - why and how?

The third part, Man and Cosmos, treats the conceptions of living creatures, in particular humans, that is to say the main currents in antique anthropology, psychology and medicine with special reference to the implications for man's relationship with cosmos. This means the conception of life forces and relationship between man's nature and physiology, his mental abilities and nature and the purpose of human existence. What is a well-functioning human being - in medical, psychological and especially in cosmological terms if they can be separated at all?

In the final part, Conclusions and Perspectives, the concluding concept is put forward, that is: it is not possible to trace any general secularisation, demythologisation or disenchantment of the natural philosophy, astronomy or basic anthropology of Antiquity. In the most prominent systems, God or The Divine was seen as the origin of the world order and the basis for natural processes with no clear distinction between the working forces of nature and the divine. For example - theories about celestial bodies moving in regular circles round the earth had basically religious reasons. This is how The Divine moves or would have enforced the heavens to move. With few exceptions ideas of planet gods and philosophical speculations about the divine nature of the universe by no means leave an impression of a depersonalised or lifeless heavenly space, rather of an animated universe where heavenly processes are given religious meaning - a universe governed by divine influences at the same time influencing earthly affairs and human destinies.

In order to achieve the aim of human existence, the wise man had to pursue tasks of not only a philosophical nature, but to a great extent also of religion fulfilling the potentials of man's god-given soul or reason. The person who fulfilled the purpose of human existence also achieved true piety. In this way the philosophical trendsetters maintain an image or self identity as truly pious and god-fearing - as opposed to other philosophical schools and to the masses. In this one can identify a sense of superiority manifesting itself in an alleged right to interpret and judge religious matters - myths, rituals and thoughts. The wise were those who, religiously speaking, had attained the highest position in a cosmos whose structure they themselves had formulated or postulated. At the same time, the type of religious attitude formulated by the philosophers might be described as a rejection of the world (Max Weber), perhaps to be included as a factor in the attempt to explain the lack of a technological, scientific and industrial revolution in Greco-Roman antiquity.

Translated title of the contribution	Sub Luna: Cosmologies, Religion and Science in Antiquity
Original language	Danish

Place of Publication	Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet
Publisher	L'Erma di Bretschneider
Number of pages	218
Publication status	Published - 2008

Keywords

Faculty of Humanities
history
ancient history
history of ideas
history of religion
history of science

UN SDGs

This output contributes to the following UN Sustainable Development Goals (SDGs)

Cite this

@phdthesis{81ee56e004a111deb05e000ea68e967b,

title = "Sub Luna: Kosmologier, religion og videnskab i antikken",

abstract = " Afhandlingen, Sub luna- kosmologier, religion og videnskab i antikken, unders{\o}ger de antikke forestillinger om naturens og universets indretning samt menneskets placering i verden s{\aa}ledes som dette kommer til udtryk i de kosmologiske teorier, der formuleredes i den antikke videnskabelige eller naturfilosofiske litteratur. I denne forbindelse inddrages de religi{\o}se rammer som de naturfilosofiske forfattere reagerede imod, men samtidig var afh{\ae}ngige af eller omformulerede under udviklingen af egne teorier om universet og mennesket. Hovedsigtet for unders{\o}gelsen er s{\aa}ledes den rolle og betydning religi{\o}se forestillinger indtog i de antikke kosmologier og i forl{\ae}ngelse heraf en klarl{\ae}gning af forholdet mellem religion og det, der kunne kaldes antik naturl{\ae}re eller naturfilosofi. Unders{\o}gelsen omfatter den gr{\ae}sk-romerske verden i perioden fra f{\o}rsokratikerne til mellemplatonikerne). Kildematerialet begr{\ae}nses til den antikke faglitteratur, hvori kosmologiske overvejelser optr{\ae}der eller indirekte m{\aa} foruds{\ae}ttes. Det vil prim{\ae}rt sige videnskabelige, akademiske eller naturfilosofiske tekster. Den indledende del (afs.2.1-9) med titlen Verdens grundvold omhandler udviklingen inden for de grundl{\ae}ggende fysiske eller fysiologiske forestillinger. Denne del af afhandlingen tjener som en afklaring af hovedstr{\o}mningerne indenfor den antikke natur- og gudel{\ae}re. Her unders{\o}ges hovedstr{\o}mningerne inden for opfattelsen og udforskningen af det man kunne kalde verdens grundvold. Hvorp{\aa} hviler kosmos' eksistens og natur? Hvad er den grundl{\ae}ggende ontologi og hvad menes de fysiske grundrealiteter at v{\ae}re: alts{\aa} verdens tilblivelse, struktur og grundbestanddele. P{\aa} den anden side - og parallelt med dette - unders{\o}ger denne del, hvorledes filosofferne forholder sig til religionen, og hvorvidt og hvorledes de religionsfilosofiske hovedstr{\o}mninger spiller en rolle for de svar og de teorier, disse udviklede p{\aa} det mere overordnede kosmologiske plan. De n{\ae}ste to dele af afhandlingen videref{\o}rer unders{\o}gelsen indenfor to mere specifikke fagfelter. Anden del, Himmel og jord (afs.3.1-9), omhandler s{\aa}ledes astronomien og omfatter en analyse af hovedstr{\o}mningerne indenfor den antikke astronomi med s{\ae}rlig fokus p{\aa} de religi{\o}se implikationer heraf. Hvad udg{\o}r universets og himmellegemernes natur og bestanddele? Hvad for{\aa}rsager himmellegemernes bev{\ae}gelser og hvilken indflydelse menes disse legemer at have p{\aa} livet p{\aa} Jorden - hvorfor og hvorledes? Tredje del af unders{\o}gelsen, Mennesket og kosmos (afs.4.1-9), behandler de levende v{\ae}sner, herunder prim{\ae}rt mennesket, dets natur samt forhold til og plads i verden. Alts{\aa} antropologien, psykologien og l{\ae}gekunsten med s{\ae}rlig fokus p{\aa} de overvejelser, der afspejler forestillinger om forholdet mellem menneskets fysiologiske natur, legemet, livskraften, de sj{\ae}lelige evner og hele m{\aa}let med den menneskelige tilv{\ae}relse. Hvad er et velfungerende menneske b{\aa}de i medicinsk, psykologisk og i kosmologisk forstand, hvis dette overhovedet lader sig adskille? Unders{\o}gelsens afsluttende del, Konklusioner og perspektiver (afs.5.1-3), opstiller ud fra en r{\ae}kke konkluderende betragtninger vedr{\o}rende den antikke naturfilosofi og videnskab og dennes forhold til det religi{\o}se en r{\ae}kke mulige videre perspektiver af unders{\o}gelsens resultater. Som konklusion kan der ikke tales om en generel sekularisering eller afmytologisering af den antikke naturfilosofi, astronomi eller den basale antropologi. I flere af de mest toneangivende systemer, som vi har et sammenh{\ae}ngende kendskab til, stod Gud eller det guddommelige i sidste ende som verdensordenens ophav og grundvold, hvorfor der ikke skelnes mellem virkende kr{\ae}fter i naturen og det guddommelige. F.eks. havde det i sidste ende en religi{\o}s begrundelse, at himmellegemerne burde bev{\ae}ge sig i cirkler. S{\aa}dan m{\aa}tte det guddommelige bev{\ae}ge sig. Forestillinger om planetguder og filosofiske spekulationer over universets guddommelighed efterlader med f{\aa} undtagelser langt fra et indtryk af et afpersonificeret, 'affortryllet' eller livl{\o}st himmelrum, men snarere af et animeret verdensalt, omfattende guddommelige himmellegemer, der tilmed til tider opfattes som ud{\o}vende indflydelse p{\aa} jordiske begivenheder og den menneskelige sk{\ae}bne. For at n{\aa} m{\aa}let for den menneskelige tilv{\ae}relse m{\aa}tte den vise ikke alene forf{\o}lge m{\aa}l, der kan defineres i en sn{\ae}ver filosofisk forstand, men i h{\o}j grad ligeledes i en religi{\o}s. Den der opfyldte menneskeeksistensens form{\aa}l levede samtidig op til den sande fromhed. P{\aa} denne m{\aa}de kunne filosofiske meningsdannere opretholde en selvopfattelse og identitet som de sande fromme i mods{\ae}tning til andre filosofiske skoler samt de udannede masser. Heri genfindes et selvv{\ae}rd, der gav sig til kende i en p{\aa}st{\aa}et ret til at fortolke og bed{\o}mme religi{\o}se emner - myter, ritualer og forestillinger. De vise var de, der i religi{\o}s forstand havde opn{\aa}et den h{\o}jeste position i et kosmos, hvis struktur de selv havde formuleret og postuleret. Samtidig kan den type religi{\o}sitet filosofferne formulerede og rationaliserede med Max Weber beskrives som en form for verdensafvisning, hvilket kunne bidrage som {\aa}rsagsforklaring til en manglende teknologisk, naturvidenskabelig og industriel revolution i antikken.",

keywords = "Det Humanistiske Fakultet, historie, antikhistorie, idehistorie, religionshistorie, videnskabshistorie, history, ancient history, history of ideas, history of religion, history of science",

author = "Jesper Rosenl{\o}v",

year = "2008",

language = "Dansk",

publisher = "L'Erma di Bretschneider",

address = "Italien",

}

TY - BOOK

T1 - Sub Luna

T2 - Kosmologier, religion og videnskab i antikken

AU - Rosenløv, Jesper

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Afhandlingen, Sub luna- kosmologier, religion og videnskab i antikken, undersøger de antikke forestillinger om naturens og universets indretning samt menneskets placering i verden således som dette kommer til udtryk i de kosmologiske teorier, der formuleredes i den antikke videnskabelige eller naturfilosofiske litteratur. I denne forbindelse inddrages de religiøse rammer som de naturfilosofiske forfattere reagerede imod, men samtidig var afhængige af eller omformulerede under udviklingen af egne teorier om universet og mennesket. Hovedsigtet for undersøgelsen er således den rolle og betydning religiøse forestillinger indtog i de antikke kosmologier og i forlængelse heraf en klarlægning af forholdet mellem religion og det, der kunne kaldes antik naturlære eller naturfilosofi. Undersøgelsen omfatter den græsk-romerske verden i perioden fra førsokratikerne til mellemplatonikerne). Kildematerialet begrænses til den antikke faglitteratur, hvori kosmologiske overvejelser optræder eller indirekte må forudsættes. Det vil primært sige videnskabelige, akademiske eller naturfilosofiske tekster. Den indledende del (afs.2.1-9) med titlen Verdens grundvold omhandler udviklingen inden for de grundlæggende fysiske eller fysiologiske forestillinger. Denne del af afhandlingen tjener som en afklaring af hovedstrømningerne indenfor den antikke natur- og gudelære. Her undersøges hovedstrømningerne inden for opfattelsen og udforskningen af det man kunne kalde verdens grundvold. Hvorpå hviler kosmos' eksistens og natur? Hvad er den grundlæggende ontologi og hvad menes de fysiske grundrealiteter at være: altså verdens tilblivelse, struktur og grundbestanddele. På den anden side - og parallelt med dette - undersøger denne del, hvorledes filosofferne forholder sig til religionen, og hvorvidt og hvorledes de religionsfilosofiske hovedstrømninger spiller en rolle for de svar og de teorier, disse udviklede på det mere overordnede kosmologiske plan. De næste to dele af afhandlingen viderefører undersøgelsen indenfor to mere specifikke fagfelter. Anden del, Himmel og jord (afs.3.1-9), omhandler således astronomien og omfatter en analyse af hovedstrømningerne indenfor den antikke astronomi med særlig fokus på de religiøse implikationer heraf. Hvad udgør universets og himmellegemernes natur og bestanddele? Hvad forårsager himmellegemernes bevægelser og hvilken indflydelse menes disse legemer at have på livet på Jorden - hvorfor og hvorledes? Tredje del af undersøgelsen, Mennesket og kosmos (afs.4.1-9), behandler de levende væsner, herunder primært mennesket, dets natur samt forhold til og plads i verden. Altså antropologien, psykologien og lægekunsten med særlig fokus på de overvejelser, der afspejler forestillinger om forholdet mellem menneskets fysiologiske natur, legemet, livskraften, de sjælelige evner og hele målet med den menneskelige tilværelse. Hvad er et velfungerende menneske både i medicinsk, psykologisk og i kosmologisk forstand, hvis dette overhovedet lader sig adskille? Undersøgelsens afsluttende del, Konklusioner og perspektiver (afs.5.1-3), opstiller ud fra en række konkluderende betragtninger vedrørende den antikke naturfilosofi og videnskab og dennes forhold til det religiøse en række mulige videre perspektiver af undersøgelsens resultater. Som konklusion kan der ikke tales om en generel sekularisering eller afmytologisering af den antikke naturfilosofi, astronomi eller den basale antropologi. I flere af de mest toneangivende systemer, som vi har et sammenhængende kendskab til, stod Gud eller det guddommelige i sidste ende som verdensordenens ophav og grundvold, hvorfor der ikke skelnes mellem virkende kræfter i naturen og det guddommelige. F.eks. havde det i sidste ende en religiøs begrundelse, at himmellegemerne burde bevæge sig i cirkler. Sådan måtte det guddommelige bevæge sig. Forestillinger om planetguder og filosofiske spekulationer over universets guddommelighed efterlader med få undtagelser langt fra et indtryk af et afpersonificeret, 'affortryllet' eller livløst himmelrum, men snarere af et animeret verdensalt, omfattende guddommelige himmellegemer, der tilmed til tider opfattes som udøvende indflydelse på jordiske begivenheder og den menneskelige skæbne. For at nå målet for den menneskelige tilværelse måtte den vise ikke alene forfølge mål, der kan defineres i en snæver filosofisk forstand, men i høj grad ligeledes i en religiøs. Den der opfyldte menneskeeksistensens formål levede samtidig op til den sande fromhed. På denne måde kunne filosofiske meningsdannere opretholde en selvopfattelse og identitet som de sande fromme i modsætning til andre filosofiske skoler samt de udannede masser. Heri genfindes et selvværd, der gav sig til kende i en påstået ret til at fortolke og bedømme religiøse emner - myter, ritualer og forestillinger. De vise var de, der i religiøs forstand havde opnået den højeste position i et kosmos, hvis struktur de selv havde formuleret og postuleret. Samtidig kan den type religiøsitet filosofferne formulerede og rationaliserede med Max Weber beskrives som en form for verdensafvisning, hvilket kunne bidrage som årsagsforklaring til en manglende teknologisk, naturvidenskabelig og industriel revolution i antikken.

AB - Afhandlingen, Sub luna- kosmologier, religion og videnskab i antikken, undersøger de antikke forestillinger om naturens og universets indretning samt menneskets placering i verden således som dette kommer til udtryk i de kosmologiske teorier, der formuleredes i den antikke videnskabelige eller naturfilosofiske litteratur. I denne forbindelse inddrages de religiøse rammer som de naturfilosofiske forfattere reagerede imod, men samtidig var afhængige af eller omformulerede under udviklingen af egne teorier om universet og mennesket. Hovedsigtet for undersøgelsen er således den rolle og betydning religiøse forestillinger indtog i de antikke kosmologier og i forlængelse heraf en klarlægning af forholdet mellem religion og det, der kunne kaldes antik naturlære eller naturfilosofi. Undersøgelsen omfatter den græsk-romerske verden i perioden fra førsokratikerne til mellemplatonikerne). Kildematerialet begrænses til den antikke faglitteratur, hvori kosmologiske overvejelser optræder eller indirekte må forudsættes. Det vil primært sige videnskabelige, akademiske eller naturfilosofiske tekster. Den indledende del (afs.2.1-9) med titlen Verdens grundvold omhandler udviklingen inden for de grundlæggende fysiske eller fysiologiske forestillinger. Denne del af afhandlingen tjener som en afklaring af hovedstrømningerne indenfor den antikke natur- og gudelære. Her undersøges hovedstrømningerne inden for opfattelsen og udforskningen af det man kunne kalde verdens grundvold. Hvorpå hviler kosmos' eksistens og natur? Hvad er den grundlæggende ontologi og hvad menes de fysiske grundrealiteter at være: altså verdens tilblivelse, struktur og grundbestanddele. På den anden side - og parallelt med dette - undersøger denne del, hvorledes filosofferne forholder sig til religionen, og hvorvidt og hvorledes de religionsfilosofiske hovedstrømninger spiller en rolle for de svar og de teorier, disse udviklede på det mere overordnede kosmologiske plan. De næste to dele af afhandlingen viderefører undersøgelsen indenfor to mere specifikke fagfelter. Anden del, Himmel og jord (afs.3.1-9), omhandler således astronomien og omfatter en analyse af hovedstrømningerne indenfor den antikke astronomi med særlig fokus på de religiøse implikationer heraf. Hvad udgør universets og himmellegemernes natur og bestanddele? Hvad forårsager himmellegemernes bevægelser og hvilken indflydelse menes disse legemer at have på livet på Jorden - hvorfor og hvorledes? Tredje del af undersøgelsen, Mennesket og kosmos (afs.4.1-9), behandler de levende væsner, herunder primært mennesket, dets natur samt forhold til og plads i verden. Altså antropologien, psykologien og lægekunsten med særlig fokus på de overvejelser, der afspejler forestillinger om forholdet mellem menneskets fysiologiske natur, legemet, livskraften, de sjælelige evner og hele målet med den menneskelige tilværelse. Hvad er et velfungerende menneske både i medicinsk, psykologisk og i kosmologisk forstand, hvis dette overhovedet lader sig adskille? Undersøgelsens afsluttende del, Konklusioner og perspektiver (afs.5.1-3), opstiller ud fra en række konkluderende betragtninger vedrørende den antikke naturfilosofi og videnskab og dennes forhold til det religiøse en række mulige videre perspektiver af undersøgelsens resultater. Som konklusion kan der ikke tales om en generel sekularisering eller afmytologisering af den antikke naturfilosofi, astronomi eller den basale antropologi. I flere af de mest toneangivende systemer, som vi har et sammenhængende kendskab til, stod Gud eller det guddommelige i sidste ende som verdensordenens ophav og grundvold, hvorfor der ikke skelnes mellem virkende kræfter i naturen og det guddommelige. F.eks. havde det i sidste ende en religiøs begrundelse, at himmellegemerne burde bevæge sig i cirkler. Sådan måtte det guddommelige bevæge sig. Forestillinger om planetguder og filosofiske spekulationer over universets guddommelighed efterlader med få undtagelser langt fra et indtryk af et afpersonificeret, 'affortryllet' eller livløst himmelrum, men snarere af et animeret verdensalt, omfattende guddommelige himmellegemer, der tilmed til tider opfattes som udøvende indflydelse på jordiske begivenheder og den menneskelige skæbne. For at nå målet for den menneskelige tilværelse måtte den vise ikke alene forfølge mål, der kan defineres i en snæver filosofisk forstand, men i høj grad ligeledes i en religiøs. Den der opfyldte menneskeeksistensens formål levede samtidig op til den sande fromhed. På denne måde kunne filosofiske meningsdannere opretholde en selvopfattelse og identitet som de sande fromme i modsætning til andre filosofiske skoler samt de udannede masser. Heri genfindes et selvværd, der gav sig til kende i en påstået ret til at fortolke og bedømme religiøse emner - myter, ritualer og forestillinger. De vise var de, der i religiøs forstand havde opnået den højeste position i et kosmos, hvis struktur de selv havde formuleret og postuleret. Samtidig kan den type religiøsitet filosofferne formulerede og rationaliserede med Max Weber beskrives som en form for verdensafvisning, hvilket kunne bidrage som årsagsforklaring til en manglende teknologisk, naturvidenskabelig og industriel revolution i antikken.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - historie

KW - antikhistorie

KW - idehistorie

KW - religionshistorie

KW - videnskabshistorie

KW - history

KW - ancient history

KW - history of ideas

KW - history of religion

KW - history of science

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Sub Luna

PB - L'Erma di Bretschneider

CY - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

ER -

Sub Luna: Kosmologier, religion og videnskab i antikken

Abstract

Keywords

UN SDGs

Fingerprint

Cite this