Abstract
Det er undersøgt, hvorvidt det er af betydning for risikoen for ny kriminalitet, at personer idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste frem for en ubetinget fængselsstraf. Undersøgel-sen omfatter personer, som i alle tilfælde er vurderet egnede til samfundstjeneste. Det er personer, som kriminalforsorgen er blevet anmodet om at udfærdige en egnethedsvurdering for i perioden juli 2005 til april 2006. I analyserne indgår 1.610 personer, hvoraf 1.021 er idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og 589 er idømt en ubetinget dom.
Via egnethedsvurderingerne og oplysninger om tidligere kriminalitet fra Danmarks Statistik er det muligt at få en betydelig mængde baggrundsoplysninger om de undersøgte personer, således at der i analyserne kan tages højde for de eventuelle forskelle, der er mellem de undersøgte grupper med hensyn til en lang række risikofaktorer, og således, at de fundne resultater må antages at være gan-ske solide og med stor sikkerhed kan relateres til, at de sammenlignede sanktioner i forskelligt om-fang påvirker recidivrisikoen.
I undersøgelsen måles ny kriminalitet både som recidiv overhovedet (alle fældende strafferetlige afgørelser), som recidiv til en betinget eller ubetinget frihedsstraf og som recidiv til en ubetinget frihedsstraf. Recidivet måles i en observationsperiode på både et, to og tre år.
Analyserne vedrørende effekten af sanktionerne viser, at risikoen for at recidivere er signifikant lavere blandt personer, der er idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste sammenlignet med dem, der er idømt en ubetinget frihedsstraf for alle de undersøgte recidivkriterier og for alle tre observationsperioder. Det vil sige, at personer, der er fundet egnede til samfundstjeneste, og som idømmes en sådan sanktion frem for en ubetinget straf, i ringere grad begår ny kriminalitet, der fører til en fældende strafferetlige afgørelse, i ringere grad begår kriminalitet, der fører til en betinget eller ubetinget frihedsstraf, og i ringere grad begår så alvorlig kriminalitet, at de får en ubetinget straf, end tilfældet ville have været, hvis de i stedet havde fået en ubetinget dom.
Konkret mindskes risikoen for overhovedet at recidivere med omkring 15 pct., når der idømmes samfundstjeneste i stedet for en ubetinget frihedsstraf. Risikoen for ny kriminalitet, som fører til en frihedsstraf, mindskes med omkring 25 pct., mens risikoen for at begå ny kriminalitet, der er så al-vorlig, at det fører til en ny fængselsstraf, mindskes med 30 pct. i løbet af det første år efter dom-men og med 39 pct. i perioden op til tre år efter dommen.
Der er således tale om en betydelig reduceret recidivrisiko for især den alvorligere kriminalitet, og at den reducerede recidivrisiko ikke alene viser sig kort tid efter straffen, men også længe efter.
Dette resultat gør sig gældende for de lovovertrædere, som kriminalforsorgen vurderer egnet til samfundstjeneste, dog undtaget færdselslovsovertrædere, som det ikke har været teknisk muligt at gennemføre analyserne for.
Via egnethedsvurderingerne og oplysninger om tidligere kriminalitet fra Danmarks Statistik er det muligt at få en betydelig mængde baggrundsoplysninger om de undersøgte personer, således at der i analyserne kan tages højde for de eventuelle forskelle, der er mellem de undersøgte grupper med hensyn til en lang række risikofaktorer, og således, at de fundne resultater må antages at være gan-ske solide og med stor sikkerhed kan relateres til, at de sammenlignede sanktioner i forskelligt om-fang påvirker recidivrisikoen.
I undersøgelsen måles ny kriminalitet både som recidiv overhovedet (alle fældende strafferetlige afgørelser), som recidiv til en betinget eller ubetinget frihedsstraf og som recidiv til en ubetinget frihedsstraf. Recidivet måles i en observationsperiode på både et, to og tre år.
Analyserne vedrørende effekten af sanktionerne viser, at risikoen for at recidivere er signifikant lavere blandt personer, der er idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste sammenlignet med dem, der er idømt en ubetinget frihedsstraf for alle de undersøgte recidivkriterier og for alle tre observationsperioder. Det vil sige, at personer, der er fundet egnede til samfundstjeneste, og som idømmes en sådan sanktion frem for en ubetinget straf, i ringere grad begår ny kriminalitet, der fører til en fældende strafferetlige afgørelse, i ringere grad begår kriminalitet, der fører til en betinget eller ubetinget frihedsstraf, og i ringere grad begår så alvorlig kriminalitet, at de får en ubetinget straf, end tilfældet ville have været, hvis de i stedet havde fået en ubetinget dom.
Konkret mindskes risikoen for overhovedet at recidivere med omkring 15 pct., når der idømmes samfundstjeneste i stedet for en ubetinget frihedsstraf. Risikoen for ny kriminalitet, som fører til en frihedsstraf, mindskes med omkring 25 pct., mens risikoen for at begå ny kriminalitet, der er så al-vorlig, at det fører til en ny fængselsstraf, mindskes med 30 pct. i løbet af det første år efter dom-men og med 39 pct. i perioden op til tre år efter dommen.
Der er således tale om en betydelig reduceret recidivrisiko for især den alvorligere kriminalitet, og at den reducerede recidivrisiko ikke alene viser sig kort tid efter straffen, men også længe efter.
Dette resultat gør sig gældende for de lovovertrædere, som kriminalforsorgen vurderer egnet til samfundstjeneste, dog undtaget færdselslovsovertrædere, som det ikke har været teknisk muligt at gennemføre analyserne for.
| Original language | Danish |
|---|
| Place of Publication | København |
|---|---|
| Publisher | Justitsministeriet |
| Number of pages | 20 |
| ISBN (Print) | 978-87-92760-72-2 |
| Publication status | Published - 3 Jun 2014 |