Abstract
’Almen accept’ i befolkningen regnes normalt som en afgørende faktor (eller fase) i skabelsen af et standardsprog. Første del af artiklen er kritisk diskursanalytisk af art og argumenterer for at det 20. århundredes sprogvidenskabelige fortælling om dansk rigssprog findes udviklet i to versioner ud fra den samme ideologiske dagsorden om at fremme dets almene acceptabilitet: Hvor Skautrup konstruerer rigsdansk som et geografisk neutralt – og socialt bedste – sprog, skabes Brink & Lunds rigsdansk ved at københavnsk breder sig til hele landet – uden at sociale forestillinger og værdier spiller væsentligt ind. Artiklens anden del inddrager DGCSS’ masketestresultater som viser at dagens unge danskere har forestillinger om ’det bedste sprog’, ’rigsdanskhed’ og ’geografisk tilhørighed’ der forener de holdbare indsigter fra hhv. Skautrup og Brink & Lund og dermed bringer de unge på linje med den sociolingvistiske fortælling om rigsdansk, som siger at rigsdansk er københavnsk – der breder sig som socialt bedste sprog. Til sidst foreslås det at det terminologisk mest hensigtsmæssige i dag vil være at lægge rigsdansk, københavnsk og dialekt på hylden og i stedet tale om aksangerne KONSERVATIV, MODERNE og LOKAL.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Title of host publication | I mund og bog : 25 artikler om sprog tilegnet Inge Lise Pedersen på 70-årsdagen d. 5. juni 2009 |
| Editors | Henrik Hovmark, Iben Stampe Sletten, Asgerd Gudiksen |
| Number of pages | 12 |
| Place of Publication | København |
| Publisher | Museum Tusculanum |
| Publication date | 2009 |
| Pages | 179-191 |
| ISBN (Print) | 978-87-992447-3-7 |
| Publication status | Published - 2009 |
Keywords
- Faculty of Humanities