Abstract
Det er koldt, og det har det været længe. Sammen med sneen har det en selvforstærkende effekt på vintervejret, forklarer professor og meteorolog.
Kulde: - Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt.
Det er den enkle forklaring på, at Danmark og store dele af Europa lige nu oplever meget lave temperaturer - og for Danmarks vedkommende en usædvanlig lang periode med vintervejr.
Forklaringen kommer fra professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.
Han forklarer til jp.dk, at vintervejret dog er betinget af den mere eller mindre tilfældige måde, som vejrsystemer rammer rundt om på kloden.
Denne vinter begyndte med et massivt lavtryk over Island, som sendte masser af kold luft ned over Europa og Nordamerika. Og et massivt højtryk over Rusland holder nu fast i kulden, forklarer professoren - og tilføjer, at der er ret stor sandsynlighed for, at kulden bliver hos os et stykke tid endnu, fordi vinteren nu har etableret sig.
- Hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det blvier koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således en af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt, siger Eigil Kaas til jp.dk.
DMI: Isvinter på vej
Og fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder der en lignende spådom:
- Når først vandet bliver nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme, hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu, siger Lone Sejr Carstensen, der er chef for data- og klimainformationen hos DMI, til jp.dk.
Kulde: - Det er koldt, fordi vinden kommer fra et sted, hvor det er koldt.
Det er den enkle forklaring på, at Danmark og store dele af Europa lige nu oplever meget lave temperaturer - og for Danmarks vedkommende en usædvanlig lang periode med vintervejr.
Forklaringen kommer fra professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.
Han forklarer til jp.dk, at vintervejret dog er betinget af den mere eller mindre tilfældige måde, som vejrsystemer rammer rundt om på kloden.
Denne vinter begyndte med et massivt lavtryk over Island, som sendte masser af kold luft ned over Europa og Nordamerika. Og et massivt højtryk over Rusland holder nu fast i kulden, forklarer professoren - og tilføjer, at der er ret stor sandsynlighed for, at kulden bliver hos os et stykke tid endnu, fordi vinteren nu har etableret sig.
- Hvis hele januar viser sig at blive kold, er der høj sandsynlighed for, at det blvier koldt indtil april eller maj. Vinter og forår er således en af de årstider, hvor man mest sikkert kan sige, hvordan det vil gå lang tid frem. Det hænger sammen med, at vejret på denne årstid er mere stabilt, siger Eigil Kaas til jp.dk.
DMI: Isvinter på vej
Og fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lyder der en lignende spådom:
- Når først vandet bliver nedkølet eller fryser til, stiger sandsynligheden for, at vi får isvinter. Og når overfladen er hvid, fordi den er dækket af sne, reflekteres endnu mere varme, hvilket giver en selvforstærkende effekt. Derfor kan man ikke udelukke, at vi får isvinter, sådan som prognoserne ser ud lige nu, siger Lone Sejr Carstensen, der er chef for data- og klimainformationen hos DMI, til jp.dk.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Fyens Stiftstidende |
| Publication status | Published - 12 Jan 2010 |