Abstract
Valproatsyre (VPA) er et meget anvendt antiepileptisk stof, der også benyttes til behandling
af eksempelvis maniodepressivitet, migræne og neuropatiske smerter. Desuden er VPA
blevet foreslået til behandling af visse typer cancer på grund af dets effekter på cellevækst,
differentiering, motilitet og overlevelse.
I denne afhandling vises det, at VPA behandling bevirkede en tidsafhængig hæmning
af motiliteten af L929 celler på en måde, der korrelerede med hæmningen af
enzymaktiviteterne af de mitogen-aktiverede proteinkinaser (MAPK) Erk1/2. Dette antyder, at
VPA påvirker cellemotilitet via en modulering af Erk1/2 signalering. Studier af yderligere 9
cellelinier (BT4C, BT4Cn, U87MG, N2a, PC12-E2, CSML0, CSML100, HeLa og Swiss 3T3)
viste imidlertid, at VPA i de respektive cellelinier enten hæmmede, aktiverede, eller ikke
bevirkede nogen ændringer i cellemotilitet og Erk1/2 aktiviteter. Tilsvarende
celletypespecifikke effekter af VPA blev observeret for ændringer i cellevækst, morfologi og
histondeacetylase (HDAC) hæmning. Overraskende var VPA-inducerede ændringer i
cellemotilitet, vækst eller morfologi ikke korreleret til de tilsvarende ændringer i Erk1/2
aktiviteter eller HDAC hæmning, og der var ingen sammenhæng mellem effekter af VPA på
HDAC hæmning og Erk1/2. Imidlertid var der signifikant flere cellelinier, hvori Erk1/2 var
påvirket af VPA, som havde en lav IC50 værdi for væksthæmníng, i forhold til celler hvori
Erk1/2 ikke var påvirket af stoffet. Yderligere studier viste, at VPA modulerede signalering
gennem Ras-MAPK signalvejen gennem indvirkning på signalering nedstrøms for Ras og
opstrøms for MAPK-kinaserne MEK1/2, d.v.s. på niveau med Raf. Disse resultater viser, at
VPA påvirker cellevækst, motilitet og morfologi på en stærkt celletypespecifik måde,
forårsaget af en kompleks kombination af adskillige ændringer i cellulær signalering,
herunder celletypespecifikke ændringer i Erk1/2 og HDAC aktiviteter. Som følge heraf er de
cellulære responser på VPA påvirkning ikke umiddelbart forudsigelige.
PE-4-yn-VPA er et VPA derivat, der eksisterer som R- og S-enantiomerer, hvoraf den
sidstnævnte er den mest teratogene. I denne afhandling blev de enantioselektive
egenskaber af PE-4-yn-VPA studeret in vitro og in vivo. De anvendte assays inkluderede
bestemmelser af cellevækst og motilitet, neuronal differentiering og overlevelse, intracellulær
signaltransduktion, synaptisk plasticitet og modning, samt korttidshukommelse, bestemt ved
social genkendelse i rotter. De to enantiomerer havde stor set samme kvalitative effekter in
vitro. Dog var S-PE-4-yn-VPA i alle in vitro eksperimenter mere potent end R-PE-4-yn-VPA,
og kun S-PE-4-yn-VPA havde stærke proapoptotiske effekter. Begge enantiomerer
forbedrede indlæring og hukommelse. De hukommelsesforbedrende effekter af R-PE-4-yn-
VPA var imidlertid længerevarende end dem af S-PE-4-yn-VPA, hvilket antyder, at de
gavnlige effekter af S-enantiomeren på hukommelsesdannelse muligvis modvirkes af dets
skadelige effekter på neuronal celleoverlevelse.
af eksempelvis maniodepressivitet, migræne og neuropatiske smerter. Desuden er VPA
blevet foreslået til behandling af visse typer cancer på grund af dets effekter på cellevækst,
differentiering, motilitet og overlevelse.
I denne afhandling vises det, at VPA behandling bevirkede en tidsafhængig hæmning
af motiliteten af L929 celler på en måde, der korrelerede med hæmningen af
enzymaktiviteterne af de mitogen-aktiverede proteinkinaser (MAPK) Erk1/2. Dette antyder, at
VPA påvirker cellemotilitet via en modulering af Erk1/2 signalering. Studier af yderligere 9
cellelinier (BT4C, BT4Cn, U87MG, N2a, PC12-E2, CSML0, CSML100, HeLa og Swiss 3T3)
viste imidlertid, at VPA i de respektive cellelinier enten hæmmede, aktiverede, eller ikke
bevirkede nogen ændringer i cellemotilitet og Erk1/2 aktiviteter. Tilsvarende
celletypespecifikke effekter af VPA blev observeret for ændringer i cellevækst, morfologi og
histondeacetylase (HDAC) hæmning. Overraskende var VPA-inducerede ændringer i
cellemotilitet, vækst eller morfologi ikke korreleret til de tilsvarende ændringer i Erk1/2
aktiviteter eller HDAC hæmning, og der var ingen sammenhæng mellem effekter af VPA på
HDAC hæmning og Erk1/2. Imidlertid var der signifikant flere cellelinier, hvori Erk1/2 var
påvirket af VPA, som havde en lav IC50 værdi for væksthæmníng, i forhold til celler hvori
Erk1/2 ikke var påvirket af stoffet. Yderligere studier viste, at VPA modulerede signalering
gennem Ras-MAPK signalvejen gennem indvirkning på signalering nedstrøms for Ras og
opstrøms for MAPK-kinaserne MEK1/2, d.v.s. på niveau med Raf. Disse resultater viser, at
VPA påvirker cellevækst, motilitet og morfologi på en stærkt celletypespecifik måde,
forårsaget af en kompleks kombination af adskillige ændringer i cellulær signalering,
herunder celletypespecifikke ændringer i Erk1/2 og HDAC aktiviteter. Som følge heraf er de
cellulære responser på VPA påvirkning ikke umiddelbart forudsigelige.
PE-4-yn-VPA er et VPA derivat, der eksisterer som R- og S-enantiomerer, hvoraf den
sidstnævnte er den mest teratogene. I denne afhandling blev de enantioselektive
egenskaber af PE-4-yn-VPA studeret in vitro og in vivo. De anvendte assays inkluderede
bestemmelser af cellevækst og motilitet, neuronal differentiering og overlevelse, intracellulær
signaltransduktion, synaptisk plasticitet og modning, samt korttidshukommelse, bestemt ved
social genkendelse i rotter. De to enantiomerer havde stor set samme kvalitative effekter in
vitro. Dog var S-PE-4-yn-VPA i alle in vitro eksperimenter mere potent end R-PE-4-yn-VPA,
og kun S-PE-4-yn-VPA havde stærke proapoptotiske effekter. Begge enantiomerer
forbedrede indlæring og hukommelse. De hukommelsesforbedrende effekter af R-PE-4-yn-
VPA var imidlertid længerevarende end dem af S-PE-4-yn-VPA, hvilket antyder, at de
gavnlige effekter af S-enantiomeren på hukommelsesdannelse muligvis modvirkes af dets
skadelige effekter på neuronal celleoverlevelse.
| Original language | English |
|---|
| Publication status | Published - 2008 |
|---|