Abstract

Martin Luthers forståelse af islam og af koranen flytter sig over tid. Den er afhængigt af kontekst, hvilket især er præget af ’tyrkens,’ dvs. osmannernes erobringer op i Europa. Den er også afhængigt af Luthers egen samtid og den teologiske kontekst, som han er dybt involveret i. Endeligt, og det er bemærkelsesværdigt, så skærper Luther sin analyse af islam på baggrund af ny viden og nye kilder, især det eksemplar af koranen, som han får til rådighed i 1542. Luthers kritiske og polemiske engagement med koranen er kendetegnet ved, at han ikke forkaster den såre uden grundigt at sætte sig ind i materialet, og at han med sin intertekstuelle kritik mener, at koranens stærkeste kritiker er koranen selv.
Original languageDanish
JournalReligion. Tidsskriftet for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF
Volume2017
Issue number1
Pages (from-to)38-48
Number of pages11
ISSN0108-4488
Publication statusPublished - 1 Mar 2017

Keywords

  • Faculty of Humanities

Cite this