Abstract
Kosten er et vigtigt element i både forebyggelse og behandling af type 2-diabetes.1 Udover at type 2-diabetes til dels skyldes overvægt, kan nogle kostkomponenter, som påvirker glykæmisk respons – for eksempel specifikke fødevarer såsom fuldkorn, fisk og oksekød – også være specielt gavnlige at have fokus på i rådgivning omkring forebyggelse af type 2-diabetes.
Meget af den viden, der findes omkring kost og type 2-diabetes, bygger på studier, hvor der er en subjektiv vurdering af, hvad forsøgspersonerne har spist af mad. Denne kan, af flere grunde, være mere eller mindre god. Det kan være svært at huske, hvad og hvor meget man har spist, det kan være svært at kategorisere præcist, hvad man har spist, og det kan være, at man ikke har lyst til at rapportere præcist, hvad man har spist. Derfor er der en vis bias i måden kostundersøgelser er udarbejdet på.
Ved at inkludere biomarkører for kostindtag og næringsstofstatus, kan man få ekstra værktøjer til mere præcist at estimere fødevare- og næringsindtag. Det gøres ved at kombinere subjektive metoder (for eksempel spørgeskemaer) og objektive metoder (for eksempel biomarkører), der ikke har relaterede målefejl og derfor kan opnå bedre bestemmelse af det aktuelle indtag.2 Ved at bruge avancerede metoder såsom massespektrometri kan man måle mange forskellige biomarkører på en gang, og ideen er, at man på et tidspunkt kan bestemme kostindtaget udelukkende via en urin- eller blodprøve.3,4
Meget af den viden, der findes omkring kost og type 2-diabetes, bygger på studier, hvor der er en subjektiv vurdering af, hvad forsøgspersonerne har spist af mad. Denne kan, af flere grunde, være mere eller mindre god. Det kan være svært at huske, hvad og hvor meget man har spist, det kan være svært at kategorisere præcist, hvad man har spist, og det kan være, at man ikke har lyst til at rapportere præcist, hvad man har spist. Derfor er der en vis bias i måden kostundersøgelser er udarbejdet på.
Ved at inkludere biomarkører for kostindtag og næringsstofstatus, kan man få ekstra værktøjer til mere præcist at estimere fødevare- og næringsindtag. Det gøres ved at kombinere subjektive metoder (for eksempel spørgeskemaer) og objektive metoder (for eksempel biomarkører), der ikke har relaterede målefejl og derfor kan opnå bedre bestemmelse af det aktuelle indtag.2 Ved at bruge avancerede metoder såsom massespektrometri kan man måle mange forskellige biomarkører på en gang, og ideen er, at man på et tidspunkt kan bestemme kostindtaget udelukkende via en urin- eller blodprøve.3,4
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | BestPractice |
| Pages (from-to) | 1-2 |
| Number of pages | 2 |
| ISSN | 1902-7583 |
| Publication status | Published - Nov 2018 |
