Abstract
Med afhandlingen Ironins skiftningar – jagets förvandlingar ønsker Katarina Båth at vise, at Atterboms digtning er præget af romantisk ironi, og at denne ironi har et subversivt, frigørende potentiale – et potentiale til at forandre relationen mellem subjektet og den anden, hvilket indebærer relationen mellem det mandlige digtersubjekt og den kvindelige anden.
Den konservative Atterbom fremstår i afhandlingen som subversiv feminist, hvis digtning udtrykker en indsigt i, at jeget må åbne sig for det andet og den anden – både i sig selv og uden for sig selv – i en dialektik, der pendler mellem tilintetgørelse og skabelse, destruktion og reparation, identifikation og fremmedgørelse, begrænsning og uendelighed, realitet og idealitet.
Ironi bliver i afhandlingen helt overordnet begrebet for selve den dialektik, der pendler mellem disse modsætninger og på den ene side undergraver deres dikotomiske polarisering, på den anden side forhindrer deres sammensmeltning til en harmonisk syntese.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Samlaren: tidsskrift för forskning om svensk och annan nordisk litteratur |
| Volume | 139 |
| Pages (from-to) | 224-228 |
| Number of pages | 5 |
| ISSN | 0348-6133 |
| Publication status | Published - 2018 |
Keywords
- Faculty of Humanities