Abstract
JEG HØRER JER
Jeg er til en radioudsendelse blevet spurgt om brugen af helikoptere for tiden...(DR P1 Eftermiddag 25.8). Men først en anden ting, som mange har bemærket, de larmer. De larmer ikke på grund af motoren, men på grund af det lufttryk rotorerne skaber, når de skærer igennem luften. Derved dannes hvirvler af luft, der skaber larmen. Enkelt forklaret. Man har i flere år lovet at sætte en grænse for støjen, men har vistnok hverken fundet den laveste grænse for støjen, eller hvornår støjen skal dæmpes. Men den kan dæmpes.
Tilbage til hvad skal helikopterne bruges til? De skal overvåge og optage enkeltbilleder og især videoer af mistænkte enkeltpersoner eller bander. Heri ligger så også et stress element, man vil forsøge at stresse banderne og skyderierne bort ved den konstante overvågning.
Hvorfor bruger man så ikke næsten lydløse droner i stedet? Man bruger måske også enkelte droner, men meget få. Det skyldes, at billeder optaget fra en drone er meget uskarpe og uden dybe og kan ikke bruges til identifikation. Luftfotografier fra 2. Verdenskrig er f.eks. meget skarpere. Kameraerne i droner er små og skal desuden sendes via digitale signaler, som der meget let kan opstå glitch eller pixelering i, gennem oftest flere servere langt borte og videre til en eller flere skærme. Skærmene forringer også tydeligheden. Derefter skal billederne tolkes af de menneskelige øjne, der har vanskeligt ved at differentiere synsindtrykkene på skærmens billeder. I 2012 blev 607 personer dræbt af droner i Pakistan, kun 2 var eftersøgte og skulle dræbes ud fra den liste som det amerikanske militær havde udarbejdet.
’At dræbe for et billede’ (’To kill for an image’), som jeg benævnte det ved konferencen ’What Is An Image’ (2015) på UCPH, er altså en vanskelig sag. Eller rettere: Man kan let dræbe med en drone – men uskyldige!
Jeg er til en radioudsendelse blevet spurgt om brugen af helikoptere for tiden...(DR P1 Eftermiddag 25.8). Men først en anden ting, som mange har bemærket, de larmer. De larmer ikke på grund af motoren, men på grund af det lufttryk rotorerne skaber, når de skærer igennem luften. Derved dannes hvirvler af luft, der skaber larmen. Enkelt forklaret. Man har i flere år lovet at sætte en grænse for støjen, men har vistnok hverken fundet den laveste grænse for støjen, eller hvornår støjen skal dæmpes. Men den kan dæmpes.
Tilbage til hvad skal helikopterne bruges til? De skal overvåge og optage enkeltbilleder og især videoer af mistænkte enkeltpersoner eller bander. Heri ligger så også et stress element, man vil forsøge at stresse banderne og skyderierne bort ved den konstante overvågning.
Hvorfor bruger man så ikke næsten lydløse droner i stedet? Man bruger måske også enkelte droner, men meget få. Det skyldes, at billeder optaget fra en drone er meget uskarpe og uden dybe og kan ikke bruges til identifikation. Luftfotografier fra 2. Verdenskrig er f.eks. meget skarpere. Kameraerne i droner er små og skal desuden sendes via digitale signaler, som der meget let kan opstå glitch eller pixelering i, gennem oftest flere servere langt borte og videre til en eller flere skærme. Skærmene forringer også tydeligheden. Derefter skal billederne tolkes af de menneskelige øjne, der har vanskeligt ved at differentiere synsindtrykkene på skærmens billeder. I 2012 blev 607 personer dræbt af droner i Pakistan, kun 2 var eftersøgte og skulle dræbes ud fra den liste som det amerikanske militær havde udarbejdet.
’At dræbe for et billede’ (’To kill for an image’), som jeg benævnte det ved konferencen ’What Is An Image’ (2015) på UCPH, er altså en vanskelig sag. Eller rettere: Man kan let dræbe med en drone – men uskyldige!
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 25 Aug 2017 |
| Publication status | Published - 25 Aug 2017 |
| Series | DR ! Eftermiddag |
|---|
Keywords
- Faculty of Humanities