Abstract
Skam beskrives i Den Store Danske som en ”sammensat, smertefuld følelse, der bl.a. rummer forlegenhed, ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse.” I den vestlige tradition er skam primært en individuel følelse, (hvorimod den i andre kulturer forstås kollektivt). Skam er dermed typisk ikke en synlig følelse i det offentlige liv og dets civile retoriske manifestationer. Når skam endelig optræder i den offentlige diskurs, er det derfor bemærkelsesværdigt og giver anledning til at indkredse brugen af skam som en offentlig følelse og teoretisere skam som retorisk greb.
Artiklen undersøger hvordan følelsen skam blev tematiseret i den offentlige debat om den danske regerings stramninger over for flygtninge i 2015-16, inkl. den såkaldte smykkelov. En række kendisser, bl.a. filminstruktøren Thomas Vinterberg og skuespilleren Sofie Gråbøl, udtalte sig i internationale medier om skam over den danske politiske linje hvilket medførte en voldsom debat i aviser og sociale medier. Med udgangspunkt i to casestudier fra denne debat undersøger jeg hvordan skam er en sanktionerende følelse og hvordan den sanktioneres: Hvad sker der sker når borgere, ganske vist kendte, men på egne vegne, udtrykker skamfølelse over politiske tiltag? Artiklen undersøger hvordan udsagn om følelsen af skam er kontroversielle og diskuterer om de overhovedet kan siges at være meningsfulde. Diskussionen indsættes i en mere overordnet ramme om følelsernes indtog som belæg i den politiske debat.
Jeg fokuserer på to indlæg i debatten som udmærker sig ved at tage selve appellen til følelsen skam op til diskussion. Reaktionerne har det til fælles at de forholder sig til den aristoteliske tanke at skam er en følelse der afspejler vores samfundsopfattelse. Denne ene er en kronik som viser en reflekteret forståelse af hvad skam-udmeldingen indebærer for kollektivet. Den anden er statsminister Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2016. Fra en retorisk medborgerskabsvinkel er det interessant både at statsministeren tager det op, og hvordan han gør det.
Visse samfundsfilosoffer, bl.a. John Rawls og Martha Nussbaum har, på linje med retorikken, argumenteret for det indlysende i at samfundslivet generelt og politik mere specifikt ikke kan tænkes uden følelser. I sin bog Political Emotions understreger Nussbaum at ’offentlige følelser’ findes overalt i liberale demokratier og bl.a. knytter sig til politiske principper. Et andet, men relateret, perspektiv finder vi hos den amerikanske retoriker James Kastely som med inspiration fra psykoanalytikeren James Lear argumenterer for at følelserne i retorik er en offentlig måde at opnå fælles selvforståelse. Samfundet lærer sig selv at kende gennem refleksion over og vurdering med sine værdier/følelser.
Med udgangspunkt i disse teorier tager artiklen spørgsmålet op om den potentielt konstruktive side af skammens sociale karakter; om debatten for hurtigt ignorerer en positiv side af skammens sociale karakter. Kan det at føle skam over Danmarks politiske linje ses som et udtryk for identifikation, som bekræftelse af et politisk og værdimæssigt fællesskab og som en invitation til at tage del i dette fællesskab? Kan skamfølelsen forstås konstruktivt som en fornyet besindelse på grundlæggende værdier?
Artiklen undersøger hvordan følelsen skam blev tematiseret i den offentlige debat om den danske regerings stramninger over for flygtninge i 2015-16, inkl. den såkaldte smykkelov. En række kendisser, bl.a. filminstruktøren Thomas Vinterberg og skuespilleren Sofie Gråbøl, udtalte sig i internationale medier om skam over den danske politiske linje hvilket medførte en voldsom debat i aviser og sociale medier. Med udgangspunkt i to casestudier fra denne debat undersøger jeg hvordan skam er en sanktionerende følelse og hvordan den sanktioneres: Hvad sker der sker når borgere, ganske vist kendte, men på egne vegne, udtrykker skamfølelse over politiske tiltag? Artiklen undersøger hvordan udsagn om følelsen af skam er kontroversielle og diskuterer om de overhovedet kan siges at være meningsfulde. Diskussionen indsættes i en mere overordnet ramme om følelsernes indtog som belæg i den politiske debat.
Jeg fokuserer på to indlæg i debatten som udmærker sig ved at tage selve appellen til følelsen skam op til diskussion. Reaktionerne har det til fælles at de forholder sig til den aristoteliske tanke at skam er en følelse der afspejler vores samfundsopfattelse. Denne ene er en kronik som viser en reflekteret forståelse af hvad skam-udmeldingen indebærer for kollektivet. Den anden er statsminister Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2016. Fra en retorisk medborgerskabsvinkel er det interessant både at statsministeren tager det op, og hvordan han gør det.
Visse samfundsfilosoffer, bl.a. John Rawls og Martha Nussbaum har, på linje med retorikken, argumenteret for det indlysende i at samfundslivet generelt og politik mere specifikt ikke kan tænkes uden følelser. I sin bog Political Emotions understreger Nussbaum at ’offentlige følelser’ findes overalt i liberale demokratier og bl.a. knytter sig til politiske principper. Et andet, men relateret, perspektiv finder vi hos den amerikanske retoriker James Kastely som med inspiration fra psykoanalytikeren James Lear argumenterer for at følelserne i retorik er en offentlig måde at opnå fælles selvforståelse. Samfundet lærer sig selv at kende gennem refleksion over og vurdering med sine værdier/følelser.
Med udgangspunkt i disse teorier tager artiklen spørgsmålet op om den potentielt konstruktive side af skammens sociale karakter; om debatten for hurtigt ignorerer en positiv side af skammens sociale karakter. Kan det at føle skam over Danmarks politiske linje ses som et udtryk for identifikation, som bekræftelse af et politisk og værdimæssigt fællesskab og som en invitation til at tage del i dette fællesskab? Kan skamfølelsen forstås konstruktivt som en fornyet besindelse på grundlæggende værdier?
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Rhetorica Scandinavica |
| Volume | 78 |
| Pages (from-to) | 75-86 |
| Number of pages | 15 |
| ISSN | 1397-0534 |
| Publication status | Published - 15 May 2019 |
Keywords
- Faculty of Humanities