Abstract
Naturhistoriske samlinger – små eller store – blev almindelige i løbet af 1700-tallet. Artiklen tager udgangspunkt i et antal samlere og samlinger i de sidste årtier af 1700-tallet i København for således at se på den konstruktion af naturen, som ikke blot opstillingen i samlingen indebar, men også alle de praksisser, der omgav samlingen: fra indsamling og indkøb over forsendelse, præparation, sortering, opstilling og udstilling, iagttagelser, samtaler og følelser. I samlingen skete således en transformation fra naturobjekt til naturalie, men også tilbage igen, idet samlingen opfattedes som en repræsentation af naturen selv. Et bestemt billede af naturen kom frem, men de mange praksisser var ikke kun afspejlinger af et bestemt natursyn og en bestemt viden om naturen, men også med til at forme, hvad og hvordan der udstilledes, og dermed også, hvad natur er.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Kulturstudier |
| Pages (from-to) | 65-83 |
| Number of pages | 19 |
| ISSN | 1904-5352 |
| Publication status | Published - 2014 |
Keywords
- Faculty of Humanities