TY - JOUR
T1 - Fortidens drivhusverden
T2 - Indsigt for fremtiden
AU - Bjerrum, Christian Jannik
AU - Lauridsen, Bodil Wesenberg
AU - Pedersen, Gunver Krarup
AU - Rasmussen, Jan Audun
AU - Schovsbo, N.
AU - Stemmerik, Lars
AU - Surlyk, Finn
PY - 2006
Y1 - 2006
N2 - Igennem de sidste ca. 550 millioner århar klimaet på jorden vekslet mellemlange kølige perioder med frysehusklimasom nutidens, hvor der er større ellermindre iskapper i de polare områder,og endnu længere, varme periodermed drivhusklima.I Kridt-tiden, for 145 til 65 millionerår siden hvor dinosaurerne levede,var klimaet på jorden meget varmere end idag og koncentrationen af kuldioxid i atmosfærenvar langt højere. Vandstanden iverdenshavet var endvidere op til 200 movers nutidens havspejl.I løbet af de sidste 20 til 30 år har datafra iskerner lært os meget om de mekanismer,der styrer klimaet i perioder medfrysehusklima. Hvis man vil lære noget omforholdene i perioder med drivhusklima,er det nødvendigt at studere aflejringer fratidligere jordperioder. Her har det vist sig,at specielt lag fra Kridt-tiden kan give osvigtig information.Og hvorfor er det så interessant? Derudledes i dag store mængder kuldioxid tilatmosfæren, og en af følgevirkningerneer, at kloden bliver varmere. I en ikke altfor fjern fremtid vil klimaforholdene påJorden derfor måske minde om forholdenei Kridt-tidens drivhusklima. Hvis vi kanforstå klimaet i Kridt-tiden og de forhold,der gav ophav til det varme klima, har vibedre muligheder for at vurdere fremtidensklima.
AB - Igennem de sidste ca. 550 millioner århar klimaet på jorden vekslet mellemlange kølige perioder med frysehusklimasom nutidens, hvor der er større ellermindre iskapper i de polare områder,og endnu længere, varme periodermed drivhusklima.I Kridt-tiden, for 145 til 65 millionerår siden hvor dinosaurerne levede,var klimaet på jorden meget varmere end idag og koncentrationen af kuldioxid i atmosfærenvar langt højere. Vandstanden iverdenshavet var endvidere op til 200 movers nutidens havspejl.I løbet af de sidste 20 til 30 år har datafra iskerner lært os meget om de mekanismer,der styrer klimaet i perioder medfrysehusklima. Hvis man vil lære noget omforholdene i perioder med drivhusklima,er det nødvendigt at studere aflejringer fratidligere jordperioder. Her har det vist sig,at specielt lag fra Kridt-tiden kan give osvigtig information.Og hvorfor er det så interessant? Derudledes i dag store mængder kuldioxid tilatmosfæren, og en af følgevirkningerneer, at kloden bliver varmere. I en ikke altfor fjern fremtid vil klimaforholdene påJorden derfor måske minde om forholdenei Kridt-tidens drivhusklima. Hvis vi kanforstå klimaet i Kridt-tiden og de forhold,der gav ophav til det varme klima, har vibedre muligheder for at vurdere fremtidensklima.
M3 - Tidsskriftartikel
SN - 1604-6935
SP - 2
EP - 19
JO - Geoviden
JF - Geoviden
IS - 4
ER -