Abstract
Det danske formandskab i 2012 bliver helt anderledes end formandskabet i 2002. Det skyldes ikke kun, at topmøderne nu holdes i Bruxelles og, at euroen er midt i sin værste krise. Det skyldes også, at der ikke er én stor sag – udvidelsen – der dominerer dagsordenen. Samtidig er EU blevet større, og Lissabon-traktaten har medført markante ændringer i formandskabsrollen. Formandskabet er fortsat en enestående mulighed for Danmark til at indtage en central rolle på den europæiske scene. Denne artikel analyserer den ændrede formandskabsrolle og den danske regeringens muligheder for at præge den europæiske dagsorden. Selvom Herman Van Rompuy og Catherine Ashton har overtaget formandskabsrollen for henholdsvis stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene, er formandskabsopgaven ikke blevet mindre – tværtimod.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Udenrigs |
| Volume | 23 |
| Issue number | 3 |
| Pages (from-to) | 7-15 |
| Number of pages | 8 |
| ISSN | 1395-3818 |
| Publication status | Published - 2011 |
Keywords
- Faculty of Social Sciences