Fondsbegrebet: med særlig fokus på de erhvervsdrivende fonde

Rasmus Kristian Feldthusen; Martin Poulsen

Fondsbegrebet: med særlig fokus på de erhvervsdrivende fonde

Rasmus Kristian Feldthusen, Martin Poulsen

Faculty of Law

Abstract

I artiklen bliver fondsbegrebet, således som det kom til udtryk i forbindelse med betænkning nr. 920 fra 1982 om fonde, analyseret. Det nugældende fondsbegreb er dannet af en række grundlæggende betingelser. Når grundbetingelserne er opfyldt, foreligger der en fond. I analysen efterprøves nogle af de væsentligste grundbetingelser for, at en henlagt formue til særlige formål under særskilt forvaltning eller bestyrelse kan blive anerkendt som en fond. Særligt kan fremhæves, at forfatterne når frem til, at der ikke grundlag for et civilretligt krav om, at bestyrelsen skal have mindst et uafhængigt medlem af bestyrelsen, samt at stifteren/stifterne og denne/disses rådgiver i forbindelse med stiftelsesprocessen bør være meget omhyggelige med udarbejdelsen af formålsbestemmelsen. Forfatterne inddrager desuden i relevant omfang den nyligt udkomne rapport fra Erhvervsfondsudvalget.

Original language	Danish
Journal	Nordisk Tidsskrift for Selskabsret
Issue number	1/2
Pages (from-to)	90-114
Number of pages	25
ISSN	1399-140X
Publication status	Published - 2013

Keywords

Faculty of Law

Cite this

@article{9e2b2be3a76f4d2492ce6b4ee09a2ed5,

title = "Fondsbegrebet: med s{\ae}rlig fokus p{\aa} de erhvervsdrivende fonde",

abstract = "I artiklen bliver fondsbegrebet, s{\aa}ledes som det kom til udtryk i forbindelse med bet{\ae}nkning nr. 920 fra 1982 om fonde, analyseret. Det nug{\ae}ldende fondsbegreb er dannet af en r{\ae}kke grundl{\ae}ggende betingelser. N{\aa}r grundbetingelserne er opfyldt, foreligger der en fond. I analysen efterpr{\o}ves nogle af de v{\ae}sentligste grundbetingelser for, at en henlagt formue til s{\ae}rlige form{\aa}l under s{\ae}rskilt forvaltning eller bestyrelse kan blive anerkendt som en fond. S{\ae}rligt kan fremh{\ae}ves, at forfatterne n{\aa}r frem til, at der ikke grundlag for et civilretligt krav om, at bestyrelsen skal have mindst et uafh{\ae}ngigt medlem af bestyrelsen, samt at stifteren/stifterne og denne/disses r{\aa}dgiver i forbindelse med stiftelsesprocessen b{\o}r v{\ae}re meget omhyggelige med udarbejdelsen af form{\aa}lsbestemmelsen. Forfatterne inddrager desuden i relevant omfang den nyligt udkomne rapport fra Erhvervsfondsudvalget.",

keywords = "Det Juridiske Fakultet, Fondsret, Erhvervsdrivende fond, Fondsbegreb, Ikke-erhvervsdrivende fond, Form{\aa}l, Uafh{\ae}ngighed",

author = "Feldthusen, {Rasmus Kristian} and Martin Poulsen",

year = "2013",

language = "Dansk",

pages = "90--114",

journal = "Nordisk Tidsskrift for Selskabsret",

issn = "1399-140X",

publisher = "Dj{\o}f Forlag",

number = "1/2",

}

TY - JOUR

T1 - Fondsbegrebet

T2 - med særlig fokus på de erhvervsdrivende fonde

AU - Feldthusen, Rasmus Kristian

AU - Poulsen, Martin

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - I artiklen bliver fondsbegrebet, således som det kom til udtryk i forbindelse med betænkning nr. 920 fra 1982 om fonde, analyseret. Det nugældende fondsbegreb er dannet af en række grundlæggende betingelser. Når grundbetingelserne er opfyldt, foreligger der en fond. I analysen efterprøves nogle af de væsentligste grundbetingelser for, at en henlagt formue til særlige formål under særskilt forvaltning eller bestyrelse kan blive anerkendt som en fond. Særligt kan fremhæves, at forfatterne når frem til, at der ikke grundlag for et civilretligt krav om, at bestyrelsen skal have mindst et uafhængigt medlem af bestyrelsen, samt at stifteren/stifterne og denne/disses rådgiver i forbindelse med stiftelsesprocessen bør være meget omhyggelige med udarbejdelsen af formålsbestemmelsen. Forfatterne inddrager desuden i relevant omfang den nyligt udkomne rapport fra Erhvervsfondsudvalget.

AB - I artiklen bliver fondsbegrebet, således som det kom til udtryk i forbindelse med betænkning nr. 920 fra 1982 om fonde, analyseret. Det nugældende fondsbegreb er dannet af en række grundlæggende betingelser. Når grundbetingelserne er opfyldt, foreligger der en fond. I analysen efterprøves nogle af de væsentligste grundbetingelser for, at en henlagt formue til særlige formål under særskilt forvaltning eller bestyrelse kan blive anerkendt som en fond. Særligt kan fremhæves, at forfatterne når frem til, at der ikke grundlag for et civilretligt krav om, at bestyrelsen skal have mindst et uafhængigt medlem af bestyrelsen, samt at stifteren/stifterne og denne/disses rådgiver i forbindelse med stiftelsesprocessen bør være meget omhyggelige med udarbejdelsen af formålsbestemmelsen. Forfatterne inddrager desuden i relevant omfang den nyligt udkomne rapport fra Erhvervsfondsudvalget.

KW - Det Juridiske Fakultet

KW - Fondsret

KW - Erhvervsdrivende fond

KW - Fondsbegreb

KW - Ikke-erhvervsdrivende fond

KW - Formål

KW - Uafhængighed

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 1399-140X

SP - 90

EP - 114

JO - Nordisk Tidsskrift for Selskabsret

JF - Nordisk Tidsskrift for Selskabsret

IS - 1/2

ER -