Abstract
I denne artikel undersøger jeg mangfoldighed i det urbane, danske skolelandskab fra et sprogligt etnografisk perspektiv og diskuterer sammenhængen mellem den udbredte flersprogethed blandt nutidens skoleelever og sociale stratifikationsprocesser. Det gør jeg ved at se på interaktionelle praksisser, værditilskrivninger og normer relateret til mangfoldighed og flersprogethed som de udspiller sig blandt elever og lærere i et skolemiljø i København. Skolen i fokus er en fransk-dansk privatskole, og mine data stammer fra et 18 måneders etnografisk feltarbejde som jeg udførte på denne skole fra vinteren 2015 til sommeren 2016 sammen med en kollega. Som empirisk grundlag adskiller skolen sig fra lignende undersøgelser (e.g. Kristjánsdóttir 2006, Hass et. al. 2011, Gregersen et. al. 2015, Madsen et. al. 2016) på særligt to områder. For det første er skolen privat hvilket vil sige, at den ikke agerer inden for de samme strukturelle rammer som de danske folkeskoler. For det andet har skolen et ry for at være en eliteskole hvilket blandt andet hænger sammen med at størstedelen af elevgruppen består af børn med socioøkonomisk resursestærke familiebaggrunde. Skolen udgør samtidig et eksempel på en uddannelsesinstitution som sætter en ære i at være multikulturel med eksplicit fokus på mangfoldighed og flersprogethed som værdifulde resurser. I mine analyser ser jeg nærmere på hvordan denne behandling af mangfoldighed og flersprogethed som kapital (Bourdieu 1986) kommer til udtryk i dagligdagens praksisser. Til slut diskuterer jeg hvordan mine data fra den private skole hænger sammen med den udbredte fortælling i både det offentlige Danmark og i dansk forskning af flersprogethed som en uddannelsesmæssig hæmsko og relaterer flersprogethedsbegrebet til socioøkonomiske udviklinger i nutidens (vestlige) samfund.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Nordand – Nordisk tidsskrift for andrespråksforskning |
| ISSN | 0809-9227 |
| Publication status | Accepted/In press - Dec 2019 |