At blive et børnehavebarn: en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnegruppen

TY - BOOK

T1 - At blive et børnehavebarn

T2 - en minoritetsdrengs sprog, interaktion og deltagelse i børnegruppen

AU - Karrebæk, Martha Sif

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Denne afhandling behandler socialisering i børnehaven. Sprog ses som det primære medium for social praksis, og afhandlingen kan derfor læses som en studie i sproglig socialisering. Afhandlingens formål er at give ny indsigt dels i den sprogbrug, børnehavebørnene anvender i legeaktiviteter, dels i tilegnelse af dansk som andetsprog i børnehaven. Afhandlingen skal endvidere bidrage til diskussionen om, hvordan sociale, sproglige og kommunikative faktorer hænger sammen, og hvordan disse faktorer tilsammen kan medvirke til, at børn ikke trives i børnefællesskabet.  Afhandlingen præsenterer en længdestudie af en treårig dreng med minoritetsbaggrund i de første ni måneder af hans børnehavetid. Der anvendes en kombination af etnografiske (fx deltagerobservation), lingvistiske (fx konstruktionsgrammatik) og samtaleanalytiske (fx konversationsanalyse) metoder, og den analytiske kategori socialisering er endvidere behandlet inden for delområderne sprog, interaktion og deltagelse. I alle tilfælde ses analysen af brug som forudsætning for analysen af udvikling. De sproglige analyser viser, at fokusbarnet over tid anvender flere typer af komplekse sætninger; at hans ytringers gennemsnitslængde vokser svagt, og at mængden af tale stiger - indtil den falder drastisk. I de konstruktionsgrammatiske analyser demonstreres det, at opbygningen af et sprogligt repertoire kan beskrives som en proces, hvor abstraktioner kun er gradvise og delvise. Tilegnelsesenhedernes form, indhold og funktion samt deres anvendelse i samtaler er alt sammen af væsentlig betydning for tilegnelsesprocessen, og fokusbarnets sproglige udvikling kan beskrives som leksikalsk forankret snarere end generaliseret. Således kan den sproglige udvikling ikke beskrives lineært. Afhandlingens interaktionelle analyser viser bl.a., at fokusbarnets anvendelse af gentagelse er høj og stabil perioden igennem, men at gentagelse ikke kan betragtes som en simpel og sikker vej til deltagelse i børneorienterede aktiviteter. Det fremgår endvidere, at fokusbarnet i stigende grad tager udgangspunkt i tidligere interaktionelle bidrag, hvad der antyder, at han orienterer sig gradvist mere mod etablering af kohærens og mod opbyggelsen af fælles forståelse. Til gengæld ser fokusbarnet også ud til at positionere sig mere imod de andre børn end på linje med dem i løbet af undersøgelsesperioden, og det dokumenteres, hvordan han i stigende grad orienterer sig mod forhandling og mod sin egen ret snarere end mod accept af tildelte positioner.                       Afslutningvis demonstreres i en undersøgelse af deltagelse, at forhandling om deltagelse i legeaktiviteter og i børnenes fællesskab udgør en samkonstrueret kommunikativ proces, og resultatet afhænger af flere deltagere. Fokusbarnet opnår først en position som medlem af børnenes praksisfællesskab, da han orienterer sig tydeligt mod børnegruppens normer og praksisser. Ofte involverer deltagelse i specifikke aktiviteter strategisk og kontekstsensitiv positionering, og de roller og positioner, fokusbarnet opnår, afhænger ikke udelukkende af hans egne ønsker. Han både hjælpes frem og begrænses af børnehavens veteraner, alt efter hvordan hans ønsker og forventninger passer til deres. Deltagelsesforhandlingernes resultater afhænger endvidere i høj grad af såvel fokusbarnet selv som af de andre deltageres gensidige relationer og gensidige positionering som af den tidslige sammenhæng, de finder sted i.                       Tilsammen afviser afhandlingens analyser, at der nødvendigvis er et 1-til-1-forhold mellem sproglig og social udvikling. Positiv social placering kan til tider opnås på trods af lille sproglig indsats, men samtidig hænger den positive, fremadskridende sproglige udvikling ikke altid sammen med en generel, positiv social udvikling. Fokusbarnets tilegnelse af dansk som andetsprog var i undersøgelsesperioden fremadrettet, men han blev i stigende grad marginaliseret og trak sig fra gruppeaktiviteterne. Således opnår barnet ikke nødvendigvis en mere inkluderet position i børnenes praksisfællesskab og en mere fordelagtig placering i legeaktiviteter med større sproglig erfaring, og større sproglig erfaring kan endog måske have den modsatte effekt.

AB - Denne afhandling behandler socialisering i børnehaven. Sprog ses som det primære medium for social praksis, og afhandlingen kan derfor læses som en studie i sproglig socialisering. Afhandlingens formål er at give ny indsigt dels i den sprogbrug, børnehavebørnene anvender i legeaktiviteter, dels i tilegnelse af dansk som andetsprog i børnehaven. Afhandlingen skal endvidere bidrage til diskussionen om, hvordan sociale, sproglige og kommunikative faktorer hænger sammen, og hvordan disse faktorer tilsammen kan medvirke til, at børn ikke trives i børnefællesskabet.  Afhandlingen præsenterer en længdestudie af en treårig dreng med minoritetsbaggrund i de første ni måneder af hans børnehavetid. Der anvendes en kombination af etnografiske (fx deltagerobservation), lingvistiske (fx konstruktionsgrammatik) og samtaleanalytiske (fx konversationsanalyse) metoder, og den analytiske kategori socialisering er endvidere behandlet inden for delområderne sprog, interaktion og deltagelse. I alle tilfælde ses analysen af brug som forudsætning for analysen af udvikling. De sproglige analyser viser, at fokusbarnet over tid anvender flere typer af komplekse sætninger; at hans ytringers gennemsnitslængde vokser svagt, og at mængden af tale stiger - indtil den falder drastisk. I de konstruktionsgrammatiske analyser demonstreres det, at opbygningen af et sprogligt repertoire kan beskrives som en proces, hvor abstraktioner kun er gradvise og delvise. Tilegnelsesenhedernes form, indhold og funktion samt deres anvendelse i samtaler er alt sammen af væsentlig betydning for tilegnelsesprocessen, og fokusbarnets sproglige udvikling kan beskrives som leksikalsk forankret snarere end generaliseret. Således kan den sproglige udvikling ikke beskrives lineært. Afhandlingens interaktionelle analyser viser bl.a., at fokusbarnets anvendelse af gentagelse er høj og stabil perioden igennem, men at gentagelse ikke kan betragtes som en simpel og sikker vej til deltagelse i børneorienterede aktiviteter. Det fremgår endvidere, at fokusbarnet i stigende grad tager udgangspunkt i tidligere interaktionelle bidrag, hvad der antyder, at han orienterer sig gradvist mere mod etablering af kohærens og mod opbyggelsen af fælles forståelse. Til gengæld ser fokusbarnet også ud til at positionere sig mere imod de andre børn end på linje med dem i løbet af undersøgelsesperioden, og det dokumenteres, hvordan han i stigende grad orienterer sig mod forhandling og mod sin egen ret snarere end mod accept af tildelte positioner.                       Afslutningvis demonstreres i en undersøgelse af deltagelse, at forhandling om deltagelse i legeaktiviteter og i børnenes fællesskab udgør en samkonstrueret kommunikativ proces, og resultatet afhænger af flere deltagere. Fokusbarnet opnår først en position som medlem af børnenes praksisfællesskab, da han orienterer sig tydeligt mod børnegruppens normer og praksisser. Ofte involverer deltagelse i specifikke aktiviteter strategisk og kontekstsensitiv positionering, og de roller og positioner, fokusbarnet opnår, afhænger ikke udelukkende af hans egne ønsker. Han både hjælpes frem og begrænses af børnehavens veteraner, alt efter hvordan hans ønsker og forventninger passer til deres. Deltagelsesforhandlingernes resultater afhænger endvidere i høj grad af såvel fokusbarnet selv som af de andre deltageres gensidige relationer og gensidige positionering som af den tidslige sammenhæng, de finder sted i.                       Tilsammen afviser afhandlingens analyser, at der nødvendigvis er et 1-til-1-forhold mellem sproglig og social udvikling. Positiv social placering kan til tider opnås på trods af lille sproglig indsats, men samtidig hænger den positive, fremadskridende sproglige udvikling ikke altid sammen med en generel, positiv social udvikling. Fokusbarnets tilegnelse af dansk som andetsprog var i undersøgelsesperioden fremadrettet, men han blev i stigende grad marginaliseret og trak sig fra gruppeaktiviteterne. Således opnår barnet ikke nødvendigvis en mere inkluderet position i børnenes praksisfællesskab og en mere fordelagtig placering i legeaktiviteter med større sproglig erfaring, og større sproglig erfaring kan endog måske have den modsatte effekt.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - At blive et børnehavebarn

PB - Museum Tusculanum

CY - København

ER -