Abstract
Som det fremgår af manuskripttitlen "I forbifarten, på besøg: Møder med den nye
Pharma Science Building, Københavns Universitet", er der tale om en analyse af forskellige typer af sansende møder med Københavns Universitets forskningsbygning for farmakologi på Nørre Allé. Gennem 16 fotografier og tilhørende tolkninger udpeger Henrik Reeh i alt fire synsvinkler, som udfoldes på nye arkitektoniske elementer i byen såsom denne bygning af C. F. Møller Architects, indviet i 2016.
I artiklen undersøges for det første den passerendes synsvinkel (SYNSPUNKT 1), som er betydningsfuld, da Nørre Allé og Universitetsparken udgør en hovedtrafikåre ind i og ud af København.
For det andet undersøges den besøgendes sansning af arkitekturen (SYNSPUNKT 2), når man overskrider tærsklen og træder ind i den nye bygning, ja, kommer inden for på laboratoriegangene.
For det tredje giver mødet med nogle af bygningens adgang til en ny og praktisk - ja, taktisk - viden, der lægger endnu et lag på den arkitektoniske kulturs virkelighed (SYNSPUNKT 3).
Endelig - og for det fjerde - skitseres den kontemplativt fotograferende synsvinkel (SYNSPUNKT 4), som på et tidspunkt kan udfoldes af den besøgende. Vil det være muligt at opsamle erfaringerne fra de forskellige møder med bygningen i fotografier - og i kommentarer hertil?
Alt i alt skifter synsvinklen fra adspredt og forbipasserende til kontemplativ og besøgende. Hverdagens taktiske og praktiske tilgang trænger sig på som et felt, hvis betydning mærkes og bør anerkendes, men forbliver fremmed for den overvejende eksterne synsvinkel, som præger den besøgende kommentator og fotograf. Således er der tale om et vigtigt problemfelt: Forholdet mellem rum og liv, fortællinger og sansning handler om, hvordan arkitektur bliver til ramme om menneskers hverdag og forskning.
Pharma Science Building, Københavns Universitet", er der tale om en analyse af forskellige typer af sansende møder med Københavns Universitets forskningsbygning for farmakologi på Nørre Allé. Gennem 16 fotografier og tilhørende tolkninger udpeger Henrik Reeh i alt fire synsvinkler, som udfoldes på nye arkitektoniske elementer i byen såsom denne bygning af C. F. Møller Architects, indviet i 2016.
I artiklen undersøges for det første den passerendes synsvinkel (SYNSPUNKT 1), som er betydningsfuld, da Nørre Allé og Universitetsparken udgør en hovedtrafikåre ind i og ud af København.
For det andet undersøges den besøgendes sansning af arkitekturen (SYNSPUNKT 2), når man overskrider tærsklen og træder ind i den nye bygning, ja, kommer inden for på laboratoriegangene.
For det tredje giver mødet med nogle af bygningens adgang til en ny og praktisk - ja, taktisk - viden, der lægger endnu et lag på den arkitektoniske kulturs virkelighed (SYNSPUNKT 3).
Endelig - og for det fjerde - skitseres den kontemplativt fotograferende synsvinkel (SYNSPUNKT 4), som på et tidspunkt kan udfoldes af den besøgende. Vil det være muligt at opsamle erfaringerne fra de forskellige møder med bygningen i fotografier - og i kommentarer hertil?
Alt i alt skifter synsvinklen fra adspredt og forbipasserende til kontemplativ og besøgende. Hverdagens taktiske og praktiske tilgang trænger sig på som et felt, hvis betydning mærkes og bør anerkendes, men forbliver fremmed for den overvejende eksterne synsvinkel, som præger den besøgende kommentator og fotograf. Således er der tale om et vigtigt problemfelt: Forholdet mellem rum og liv, fortællinger og sansning handler om, hvordan arkitektur bliver til ramme om menneskers hverdag og forskning.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Universitetsavisen |
| Number of pages | 4 |
| ISSN | 0106-7141 |
| Publication status | Published - 30 Jun 2016 |
Keywords
- Faculty of Humanities