Anmeldelse: Whitney Davis A General Theory of Visual Culture: Princeton and Oxford: Princeton University Press 2011.

Anders Ib Michelsen

Anmeldelse: Whitney Davis A General Theory of Visual Culture: Princeton and Oxford: Princeton University Press 2011.

Department of Arts and Cultural Studies

Abstract

Whitney Davis bog A General Theory of Visual
Culture vil utvivlsomt blive opfattet som en provokation
af mange deltagere i forskningsdebatterne
om visuel kultur. At basere en »generel« teori om
visuel kultur – dvs. en teori, som benytter sig af
termer som »visualitet« – på et kerneargument de
facto centreret omkring ikonografiske debatter i
starten og midten af det 20. århundrede, f.eks. om
Albrecht Dürers værk Ridder, død og djævel, kunne
umiddelbart synes som en stemme fra fortiden. Sagt
anderledes: Davis bog er et indlæg i en debat om
visuel kultur, hvor de mange intentioner om at udvikle
et alternativ til den kanoniske kunsthistorie får
et modspil. Visuel kultur-debatten, som den kendes
i dag, bør ifølge Davis korrigeres, eller måske
reelt ignoreres, til fordel for en opdateret teori om
historisk formalisme, som kan bringe kunsthistorien
på højde med nutidige kulturbegreber. Vi taler
altså om, at det faglige felt, som udkrystalliserer sig
omkring Heinreich Wölfflin, Alois Riegl og Erwin
Panofsky i første halvdel af det 20 århundrede, med
udstikkere til f.eks. Cassirers filosofi om symbolsk
form og Bernard Berensons »connoisseurship«, skal
opdateres med et kulturbegreb. For en umiddelbar
betragtning er Davis teori altså alt andet end det
forskningsprogram, som i de sidste 20 år, f.eks. siden
Hal Fosters programtekst fra 1988 i Vision and
Visualites, har udviklet sig med en dagsorden fokuseret
på »discursive determination« (Foster), »visuality
« (Mirzoeff), »practices of looking« (Sturken &
Cartwright), »pictorial turn« (Mitchell) osv.

Original language	Danish
Journal	Ekfrase: Nordisk Tidsskrift for Visuell Kultur
Issue number	2
Pages (from-to)	56-58
Number of pages	3
ISSN	1891-5752
Publication status	Published - 2012

Keywords

Faculty of Humanities

Access to Document

http://www.idunn.no/ts/ekfrase/2012/02

Cite this

@article{fe531af0824d44899b9bb43e61e41ad8,

title = "Anmeldelse: Whitney Davis A General Theory of Visual Culture: Princeton and Oxford: Princeton University Press 2011.",

abstract = "Whitney Davis bog A General Theory of VisualCulture vil utvivlsomt blive opfattet som en provokationaf mange deltagere i forskningsdebatterneom visuel kultur. At basere en »generel« teori omvisuel kultur – dvs. en teori, som benytter sig aftermer som »visualitet« – p{\aa} et kerneargument defacto centreret omkring ikonografiske debatter istarten og midten af det 20. {\aa}rhundrede, f.eks. omAlbrecht D{\"u}rers v{\ae}rk Ridder, d{\o}d og dj{\ae}vel, kunneumiddelbart synes som en stemme fra fortiden. Sagtanderledes: Davis bog er et indl{\ae}g i en debat omvisuel kultur, hvor de mange intentioner om at udvikleet alternativ til den kanoniske kunsthistorie f{\aa}ret modspil. Visuel kultur-debatten, som den kendesi dag, b{\o}r if{\o}lge Davis korrigeres, eller m{\aa}skereelt ignoreres, til fordel for en opdateret teori omhistorisk formalisme, som kan bringe kunsthistorienp{\aa} h{\o}jde med nutidige kulturbegreber. Vi taleralts{\aa} om, at det faglige felt, som udkrystalliserer sigomkring Heinreich W{\"o}lfflin, Alois Riegl og ErwinPanofsky i f{\o}rste halvdel af det 20 {\aa}rhundrede, medudstikkere til f.eks. Cassirers filosofi om symbolskform og Bernard Berensons »connoisseurship«, skalopdateres med et kulturbegreb. For en umiddelbarbetragtning er Davis teori alts{\aa} alt andet end detforskningsprogram, som i de sidste 20 {\aa}r, f.eks. sidenHal Fosters programtekst fra 1988 i Vision andVisualites, har udviklet sig med en dagsorden fokuseretp{\aa} »discursive determination« (Foster), »visuality« (Mirzoeff), »practices of looking« (Sturken &Cartwright), »pictorial turn« (Mitchell) osv.",

keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Visuel kultur, teori",

author = "Michelsen, {Anders Ib}",

year = "2012",

language = "Dansk",

pages = "56--58",

journal = "Ekfrase: Nordisk Tidsskrift for Visuell Kultur",

issn = "1891-5752",

publisher = "Universitetsforlaget",

number = "2",

}

TY - JOUR

T1 - Anmeldelse: Whitney Davis A General Theory of Visual Culture

T2 - Princeton and Oxford: Princeton University Press 2011.

AU - Michelsen, Anders Ib

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Whitney Davis bog A General Theory of VisualCulture vil utvivlsomt blive opfattet som en provokationaf mange deltagere i forskningsdebatterneom visuel kultur. At basere en »generel« teori omvisuel kultur – dvs. en teori, som benytter sig aftermer som »visualitet« – på et kerneargument defacto centreret omkring ikonografiske debatter istarten og midten af det 20. århundrede, f.eks. omAlbrecht Dürers værk Ridder, død og djævel, kunneumiddelbart synes som en stemme fra fortiden. Sagtanderledes: Davis bog er et indlæg i en debat omvisuel kultur, hvor de mange intentioner om at udvikleet alternativ til den kanoniske kunsthistorie fåret modspil. Visuel kultur-debatten, som den kendesi dag, bør ifølge Davis korrigeres, eller måskereelt ignoreres, til fordel for en opdateret teori omhistorisk formalisme, som kan bringe kunsthistorienpå højde med nutidige kulturbegreber. Vi taleraltså om, at det faglige felt, som udkrystalliserer sigomkring Heinreich Wölfflin, Alois Riegl og ErwinPanofsky i første halvdel af det 20 århundrede, medudstikkere til f.eks. Cassirers filosofi om symbolskform og Bernard Berensons »connoisseurship«, skalopdateres med et kulturbegreb. For en umiddelbarbetragtning er Davis teori altså alt andet end detforskningsprogram, som i de sidste 20 år, f.eks. sidenHal Fosters programtekst fra 1988 i Vision andVisualites, har udviklet sig med en dagsorden fokuseretpå »discursive determination« (Foster), »visuality« (Mirzoeff), »practices of looking« (Sturken &Cartwright), »pictorial turn« (Mitchell) osv.

AB - Whitney Davis bog A General Theory of VisualCulture vil utvivlsomt blive opfattet som en provokationaf mange deltagere i forskningsdebatterneom visuel kultur. At basere en »generel« teori omvisuel kultur – dvs. en teori, som benytter sig aftermer som »visualitet« – på et kerneargument defacto centreret omkring ikonografiske debatter istarten og midten af det 20. århundrede, f.eks. omAlbrecht Dürers værk Ridder, død og djævel, kunneumiddelbart synes som en stemme fra fortiden. Sagtanderledes: Davis bog er et indlæg i en debat omvisuel kultur, hvor de mange intentioner om at udvikleet alternativ til den kanoniske kunsthistorie fåret modspil. Visuel kultur-debatten, som den kendesi dag, bør ifølge Davis korrigeres, eller måskereelt ignoreres, til fordel for en opdateret teori omhistorisk formalisme, som kan bringe kunsthistorienpå højde med nutidige kulturbegreber. Vi taleraltså om, at det faglige felt, som udkrystalliserer sigomkring Heinreich Wölfflin, Alois Riegl og ErwinPanofsky i første halvdel af det 20 århundrede, medudstikkere til f.eks. Cassirers filosofi om symbolskform og Bernard Berensons »connoisseurship«, skalopdateres med et kulturbegreb. For en umiddelbarbetragtning er Davis teori altså alt andet end detforskningsprogram, som i de sidste 20 år, f.eks. sidenHal Fosters programtekst fra 1988 i Vision andVisualites, har udviklet sig med en dagsorden fokuseretpå »discursive determination« (Foster), »visuality« (Mirzoeff), »practices of looking« (Sturken &Cartwright), »pictorial turn« (Mitchell) osv.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Visuel kultur

KW - teori

M3 - Tidsskriftartikel

SN - 1891-5752

SP - 56

EP - 58

JO - Ekfrase: Nordisk Tidsskrift for Visuell Kultur

JF - Ekfrase: Nordisk Tidsskrift for Visuell Kultur

IS - 2

ER -