Kultursociolog og lektor emeritus ved Københavns Universitet Peter Duelund kalder ligefrem finanslovforslaget for »kulturstalinisme med øget politisk styring, der sniger sig ind«.
»Det er første gang i mange år, at noget så principielt i dansk demokratitradition som armslængdeprincippet bliver sat på spil. Principperne om armslængde og selvforvaltning har kendetegnet dansk kulturpolitik siden Anden Verdenskrig. Bomholts bevingede ord ’Nok støtte, ikke styre’
er forandret til ’Vi støtter for at styre’, og det udmøntes meget konkret i det, de kalder omprioriteringsbidraget.«
Duelund kalder forsøget på at øge den politiske styring af kulturinstitutionerne »åbenlyst«, når regeringen i 2022 vil føre penge tilbage til områderne, fordi der ligger den skjulte hensigt, at politikerne årligt i forbindelse med finansloven vil prioritere, hvad de skal bruges til.
»Det er en total tilsidesættelse af museer og andre institutioners dispositionsfrihed og dermed tilsidesættelse af armslængdeprincippet og den frihedstradition, der har været i dansk kulturpolitik. Det er jo i virkeligheden grove løjer. Hvis det bliver vedtaget i den form, det nu er fremsat, er det principielle sager som kunstnerisk frihed og ytringsfrihed, der pilles ved.«