Når man beklager sig over 'historieløsheden' hos yngre mennesker, er det blandt andet fordi vi ikke, i samme grad som tidligere, har én udlægning af Danmarks- og verdenshistorien, en historisk kanon, til fælles.
Men er danskerne historieløse, og hvis vi er, hvad så? Vi - og resten af Europa - har på relativt kort tid lagt to verdenskrige bag os. Med kugler, og bomber og bunker af lig - og ikke mindst had mellem mennesker og folkeslag. Måske netop på grund af vores evne til at glemme?
Nu lever vi i fred og fordragelighed, i demokrati og gensidig respekt, mens man i dele af verden groft sagt hænger sin identitet op på fortidens tragedier og triumfer - og nægter at se egne fejl i øjnene.
Skyldes problemerne i Mellemøsten, at fortiden kun er alt for frisk i den kollektive hukommelse? Og er det derfor historiske konflikter fortsætter i nutiden og ind i fremtiden? Så ville det måske være bedre, hvis man helt kunne lægge låg på historien og lade fortiden bag sig?
Europæisering af erindringen, øst og vest Europa, 2. verdenskrig, Balkan