Er det OK at appellere til følelser i den offentlige debat? Og er nogle følelser ’no-go’? Faktum er, at der er masser af følelser i politik og lovgivning, men visse følelser vækker opsigt. Skam, for eksempel.
Når selve Statsministeren går i rette med borgere, der har udtrykt en bestemt følelse, og beskylder dem for ikke at føle fædrelandskærlighed, så er det interessant fra en retorisk vinkel.
Dels er det interessant, at nogen vil appellere til skamfølelse, når de kan sige sig selv, at det i vide kredse vil give bagslag og vække harme snarere end sympati. Hvorfor gør de det så?
Dels er det interessant at observere, hvordan den offentlige debatkultur, repræsenteret ved statsministeren, sanktionerer nogle følelser som uacceptable, samtidig med at regeringens officielle linje er at fremme en sund debatkultur, hvor uenighed respekteres.
I denne artikel ser vi nærmere på den opstandelse, det vakte, da forskellige kulturpersonligheder i 2016 sagde offentligt, at de skammede sig over Danmarks flygtningepolitik.