Blandt os almindelige dødelige er der opstået tvivl om, hvorvidt operaen egentlig er bygget til os, som gerne ville høre opera, eller om den i virkeligheden er tænkt som en moderne udgave af Keopspyramiden - et gigantisk mausoleum, som skal minde os om, hvor god og mægtig både giveren og skaberen af denne storslåede bygning var, når de en dag er borte.
Derfor ser Agenda på, hvorfor der netop nu tilsyneladende mere en nogensinde før kæmpes for at sikre gode eftermæler. Og hvis ikke man har mulighed for at bygge sådan en dejlig og fin opera selv, men alligevel rigtig, rigtig gerne vil have et eftermæle, ja, så kan man forsøge at udødeliggøre sig selv ved at gå ind i kampen om andres eftermæle.
For midt i bogkrisen udgives der flere biografier end nogensinde før, og netop biografierne udgør en perfekt kamp-plads for alverdens aktører, der ønsker sig lidt udødelighed eller måske en oprejsning fra sølet. Der er ligefrem opstået en særlig genre indenfor de sidste par år; "Fængselsbiografien". I USA er man allerede nu begyndt at bruge George W. Bushs eftermæle med hidtil uset kraft i den verserende kulturkamp, og en verdensberømt fotograf er i protest over vor tids hang til lækre og forlorne eftermæler gået ind i kampen ved at tage billeder at det, der bliver tilbage af os efter døden. Billeder, som de fleste mennesker får enten kuldegysninger eller kvalme af at se på.