Description
Afhandlingen har arbejdstitlen: ”Søforsikring af tidstab og lignende driftstab – i et sø- og erstatningsretligt perspektiv”.Afhandlingen tager afsæt i det scenarie, hvor et skib af en nærmere bestemt årsag og i et nærmere bestemt tidsrum helt eller delvist er ude af indtægtsgivende virksomhed.
Rederens virksomhed går traditionelt set ud på at drive og udnytte skibe i kommercielt øjemed; hvad enten den kommercielle udnyttelse sker i form af godstransport, befragtning, køb og salg af skibe med videre. I alle tilfælde kan skibet betragtes som den kerne, rederen driver sin virksomhed omkring. Når et skib i en periode ikke kan udnyttes kommercielt, er skibet ”ude af drift”; ”ude af indtægtsgivende virksomhed”: Godset kan ikke transporteres i henhold til rederens transportaftaler; skibet kan ikke stilles til rådighed for befragteren; købsaftalen i et skibssalg misligholdes på grund af forsinkelse og så videre. Rederen kan med andre ord ikke opfylde sine kontrakter (med det pågældende skib), eller umiddelbart indgå nye kontrakter i tilknytning til skibet, og risikerer derved at miste indtægter (og pådrage sig flere udgifter). I den anden ende af hver aktivitet knyttet til skibet findes en anden aktør; for eksempel en finansieringsgiver, en modtager i godstransport, en befragter i et certeparti eller en køber i et skibssalg – som alle har direkte eller indirekte interesser i skibets drift. I et større perspektiv kan skibet derfor også betragtes som skibsfartens kerne; altså et centrum for nettet af kontrakter i handels- og transportkæden. Afhandlingen drejer sig om forsikring af rederens "tidstab og lignende driftstab", der opstår som følge af, at skibet er ude af indtægtsgivende virksomhed, men inddrager også forsikring de øvrige aktørers tidstab og lignende driftstab, der opstår som ringe i vand som konsekvens af, at skibet er ude af drift.
Afhandlingen skal – i kraft af en analyse af søforsikringsretten – teste tesen om, at der i søforsikringsmarkedet traditionelt har eksisteret og stadig eksisterer en tilbageholdenhed i forhold til at rumme forsikring af de tidstab og lignende driftstab, der opstår, når et skib er ude af indtægtsgivende virksomhed. Samtidig skal afhandlingen – på baggrund af samme analyse – teste testen om, at der i søforsikringsmarkedet traditionelt har eksisteret og stadig eksisterer en kasuistisk ad hoc tendens i udviklingen af de forsikringsprodukter, der har at gøre med tidstab og lignende driftstab. I forlængelse heraf skal afhandlingen – i en perspektiverende analyse den øvrige forsikringsret – teste tesen om, at tilbageholdenheden er universel i forsikringsregi.
Videre skal afhandlingen – i kraft af en analyse af sø- og erstatningsretten – teste tesen om, at der i sø- og erstatningsretten kan spores en tilsvarende tilbageholdenhed i forhold til at anerkende driftstab; følgeskader, konsekvenstab og rene formueskader som værnede interesser i erstatningsinstitutionen. Afhandlingen skal teste tesen om, at det i virkeligheden er det samme ræsonnement; den samme retlige argumentation inspireret af den erstatningsretlige argumentation, der ligger til grund for den søforsikringsretlige, forsikringsretlige og sø- og erstatningsretlige tilbageholdenhed over for tidstab og lignende driftstab, for endeligt at undersøge, om der er juridisk velbegrundede holdepunkter herfor eller, om der i virkeligheden er tale om en fejlslutning.
Afhandlingen har skandinavisk ret og teori som udgangspunkt med sammenligning til engelsk ret.
Vejleder: Professor, dr.jur. Vibe Ulfbeck.
| Period | 2012 → 2015 |
|---|