Description
Der skulle gå næsten 1900 år, før den bibelske beretning om Johannes Døberens makabre endeligt fik sit folkelige gennembrud – måske fordi dette jo er en fortælling, hvor den nytestamentlige hovedperson viger pladsen og lader bipersonerne (Herodes, Herodias og Salomé) med al deres menneskelige begær indtage scenen. Men netop derfor har denne tekst kunnet bruges til at udforske, hvad der lå bag de kendte og trygge former: det ubevidste i sjælen, det uudsigelige i sproget og det atonale i musikken. Fra slutningen af det 19. århundrede har Markus’ drama givet anledning til refleksioner over centrale aspekter af den moderne identitet: etnicitet, køn og seksualitet. Fortællingens efterliv har således i højere grad udfoldet sig i kulturen end i kirken. Gennem studieåret 15/16 har Center for Studiet af Bibelens Brug med en studiekreds i Salomania sat fokus på Mark 6,14-29. Sammen har studerende og ansatte udforsket brugen af teksten i maleriet (Klimt), i poesien (Mallarmé), i litteraturen (Flaubert), i teateret (Wilde), i operaen (Strauss) og i filmen (Al Pacino). Med udgangspunkt i disse værker, har vi set på, hvordan tidstypiske genrer har behandlet tidstypiske problemstillinger. Alt dette vil vi – lektor emeritus Geert Hallbäck og professor MSO Gitte Buch-Hansen sammen med studiekredsens øvrige deltagere – berette om denne aften.| Period | 4 Oct 2016 |
|---|---|
| Held at | Unknown external organisation |