Abstract
Vandrammedirektivets miljømål finder anvendelse på vandforekomster og beskyttede områder, som de er afgrænset af myndighederne under anvendelse af direktivets bestemmelser. Selve identifi kationen og afgrænsningen af vandforekomster og beskyttede områder er derfor central for, om man kan sige, om miljømålet er opfyldt eller ej.
Vandrammedirektivets definitioner giver ikke meget støtte for den konkrete afgrænsning – hverken, hvad angår skala, eller kriterier for afgrænsningen. Retningslinjerne for afgrænsningen af vandforekomster giver en trinvis gennemgang af, hvordan vandforekomsterne lokaliseres og afgrænses, dels ud fra naturgivne forhold, dels ud fra administrative forhold og endelig ud fra en formålsfortolkning af direktivets mål og bestemmelser.
Det er især afgrænsningen af vandløbsvandforekomsterne, som har voldt problemer i Danmark. Her er vandrammedirektivets grundlæggende enheder egentlig aldrig blevet identifi ceret. Det betyder ret beset, at man ikke kan vurdere, om miljømålene er opfyldt. Dertil kommer, at vandplanerne lægger op til kun at lade 22.000 af de i alt ca. 69.000 km vandløb indgå i en vandforekomst.
For søernes vedkommende er det også kun en lille del, der er udpeget som vandforekomster. For søernes vedkommende er det også kun en lille del, vandplanerne tager med som vandforekomster.
Hvad angår identifi kationen af beskyttede områder som fiske- og skaldyrsvandområder, spildevands- og næringsfølsomme områder, samt Natura 2000-områder, er de danske vandplaner også præget af mangler og misforståelser. Dette skyldes ikke kun processen omkring vandplanerne, men også usikkerheder i de direktivmæssige ophæng.
Vandrammedirektivets definitioner giver ikke meget støtte for den konkrete afgrænsning – hverken, hvad angår skala, eller kriterier for afgrænsningen. Retningslinjerne for afgrænsningen af vandforekomster giver en trinvis gennemgang af, hvordan vandforekomsterne lokaliseres og afgrænses, dels ud fra naturgivne forhold, dels ud fra administrative forhold og endelig ud fra en formålsfortolkning af direktivets mål og bestemmelser.
Det er især afgrænsningen af vandløbsvandforekomsterne, som har voldt problemer i Danmark. Her er vandrammedirektivets grundlæggende enheder egentlig aldrig blevet identifi ceret. Det betyder ret beset, at man ikke kan vurdere, om miljømålene er opfyldt. Dertil kommer, at vandplanerne lægger op til kun at lade 22.000 af de i alt ca. 69.000 km vandløb indgå i en vandforekomst.
For søernes vedkommende er det også kun en lille del, der er udpeget som vandforekomster. For søernes vedkommende er det også kun en lille del, vandplanerne tager med som vandforekomster.
Hvad angår identifi kationen af beskyttede områder som fiske- og skaldyrsvandområder, spildevands- og næringsfølsomme områder, samt Natura 2000-områder, er de danske vandplaner også præget af mangler og misforståelser. Dette skyldes ikke kun processen omkring vandplanerne, men også usikkerheder i de direktivmæssige ophæng.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2012 |
| Antal sider | 1 |
| Status | Udgivet - 2012 |
| Begivenhed | Kortdage 2012 - Herning, Danmark Varighed: 31 okt. 2012 → 2 nov. 2012 |
Konference
| Konference | Kortdage 2012 |
|---|---|
| Land/Område | Danmark |
| By | Herning |
| Periode | 31/10/2012 → 02/11/2012 |
Emneord
- Grundvand
- Vandrammedirektivet
- Vandplaner
- EU-ret
- Vandmiljø
- Vandrammedirektivet
- Vandplaner
- EU-ret
- Natura 2000
- EU-direktiver