Abstract
Formålet med dette paper er først at diskutere hvordan horisont og skala kan forstås, dernæst hvordan de er forskellige og hvad de samtidig har til fælles? Om topografi kan ses som en måde at arbejde med disse relationers potentialitet? Herefter om diagrammer og diagrammatik kan bringes i spil som mulig overgangs tænkning og - redskaber til håndtering af disse aspekters relationer og frembringelse? Til sidst på hvilken måde en sådan tilgang kan være relevant for landskabsarkitektur?
Oplæggets refleksioner trækker på den amerikanske kunsthistoriker David Leatherbarrows definitioner af horisont og topografi, den franske arkitekt og teoretiker Philip Boudons skalaer og konceptionsrum, og den franske filosof Gilles Deleuzes definitioner af diagrammer som abstrakte maskiner. De er alle interesserede i problemerne med det ikke visuelle, forholder sig til det fra forskellige vinkler og samtidig via tanker der overlapper hinanden og derigennem synes brugbare til at folde dette problem ud.
For landskabsarkitekturens arbejde med stedundersøgelser er spørgsmålet om målsætning af afgørende betydning. Opmærksomhed på forskellen mellem det aktuelle sted og oplevelsen af stedet, forstået som det der er på færd i mellemrummet mellem den observerendes øjenpunkt og figurerne, elementerne, er interessant. Denne opmærksomhed er en erkendelse af, at hvad du målsætter ikke eksisterer uafhængigt af alt andet, da du målsætter det i forhold til noget både visuelt, fysisk og tænkt og abstrakt; syn og ideer om samfundet. En sådan indsigt og opmærksomhed peger på behovet for at kunne målsætte andre faktorer end det fysisk synlige.
Metrisk og proportionalt syn på verden synes ude af stand til at fange det latente ved det ikke visuelle. Fænomenologiens fokus på krop og perception, som måder til at forstå og gribe ikke visuelle og abstrakte aspekter, ser ud til også at favorisere fysiske og synlige objekter. Derved favoriseres også endimensional funktionalistisk tænkning om typer og hensigtsmæssighed, der mangler fokus på relationers mangfoldighed.
Landskabsarkitekturen i Danmark står over for en udfordring med samtidens skalaløse rum. I den relation virker det vigtigt at stimulere og udfolde begivenheden i konception og topologisk tænkning, og erstatte hensigtsmæssighedens endimensionale funktionalistiske tænkning med en flerdimensionalitet gennem de tilgange praksis benytter, studerendes kompetencer og formgivning af rum.
Oplæggets refleksioner trækker på den amerikanske kunsthistoriker David Leatherbarrows definitioner af horisont og topografi, den franske arkitekt og teoretiker Philip Boudons skalaer og konceptionsrum, og den franske filosof Gilles Deleuzes definitioner af diagrammer som abstrakte maskiner. De er alle interesserede i problemerne med det ikke visuelle, forholder sig til det fra forskellige vinkler og samtidig via tanker der overlapper hinanden og derigennem synes brugbare til at folde dette problem ud.
For landskabsarkitekturens arbejde med stedundersøgelser er spørgsmålet om målsætning af afgørende betydning. Opmærksomhed på forskellen mellem det aktuelle sted og oplevelsen af stedet, forstået som det der er på færd i mellemrummet mellem den observerendes øjenpunkt og figurerne, elementerne, er interessant. Denne opmærksomhed er en erkendelse af, at hvad du målsætter ikke eksisterer uafhængigt af alt andet, da du målsætter det i forhold til noget både visuelt, fysisk og tænkt og abstrakt; syn og ideer om samfundet. En sådan indsigt og opmærksomhed peger på behovet for at kunne målsætte andre faktorer end det fysisk synlige.
Metrisk og proportionalt syn på verden synes ude af stand til at fange det latente ved det ikke visuelle. Fænomenologiens fokus på krop og perception, som måder til at forstå og gribe ikke visuelle og abstrakte aspekter, ser ud til også at favorisere fysiske og synlige objekter. Derved favoriseres også endimensional funktionalistisk tænkning om typer og hensigtsmæssighed, der mangler fokus på relationers mangfoldighed.
Landskabsarkitekturen i Danmark står over for en udfordring med samtidens skalaløse rum. I den relation virker det vigtigt at stimulere og udfolde begivenheden i konception og topologisk tænkning, og erstatte hensigtsmæssighedens endimensionale funktionalistiske tænkning med en flerdimensionalitet gennem de tilgange praksis benytter, studerendes kompetencer og formgivning af rum.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2007 |
| Antal sider | 7 |
| Status | Udgivet - 2007 |
| Begivenhed | Landskab og landskabsarkitektur - Århus Arkitektskole, Århus, Danmark Varighed: 12 feb. 2007 → 17 feb. 2007 |
Konference
| Konference | Landskab og landskabsarkitektur |
|---|---|
| Lokation | Århus Arkitektskole |
| Land/Område | Danmark |
| By | Århus |
| Periode | 12/02/2007 → 17/02/2007 |
Emneord
- Det tidligere LIFE